Sendt: 12 Oktober 2012 kl. 01:23 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej,
Gør dig selv den tjeneste at besøge andre butikker end HIFI-klubben inden du beslutter dig for hvad du skal købe. Der findes mange andre mærker - både
forstærkere og højttalere end dem HK fører
Ikke fordi der er noget i vejen med hverken Nad eller Dali (har selv Dali), men specielt højtalere har meget forskellig lyd - også indenfor samme prisklasse.
Det kan blive enten dyrt eller ærgerligt at opdage noget man bedre kan lide, lige efter at have investeret opsparingen
Så er det bedre at have fred i sindet, og vide at du har lyttet til lidt forskelligt, og valgt det du synes lyder bedst. Vi har alle forskellige opfattelser af hvad
der lyder godt, så du kan kun bruge råd fra andre, som inspiration til hvad der kan være relevant at lytte til. I sidste ende er det dine ører der skal afgøre
hvad du foretrækker
Kan se du bor i Vestjylland. Et besøg hos Hififreaks i Esbjerg kunne måske være et sted at starte alternativ lytning?
Jeg har ikke hørt Zensor og Lektor mod hinanden, og kan derfor ikke vurdere forskellene. I en stue på 15 kvm, vil jeg imidlertid anbefale dig at vente
med at købe en sub, til du har hørt det spille. Der er stor risiko for at bassen vil blive både buldrende og dominerende. I et så relativt lille rum vil et par
fornuftige fronter formentlig kunne levere rigelig bas. Prøv evt. at få lov at låne sub'en med hjem på prøve inden du beslutter dig for at købe.
Held og lykke med jagten.
|