|
Sådan noget l**t!!
Jeg var for et par uger siden så tåbelig, at købe den nye CD med Norah Jones: Feels like Home. Eller rettere sagt! Jeg købte den nye "ikke CD" med Norah Jones. Jeg kom hjem - lagde skiven i min CD spiller - og hvad får man 3 sekunder senere at vide - "No Audio" fortæller den mig. Jeg kan afspille skiven i min DVD-afspiller, men den har ikke hovedtelefonudgang, og er for billig til at være velegnet til audio. Dagen efter pisker jeg ned jeg ned i forretningen igen (Storkøb), for at brokke mig. Den unge dame jeg taler med, ringer fra Herodes til Pilatus, for at finde ud af hvad firmapolitikken er i sådan et tilfælde. Det ender med at jeg ikke får pengene igen. Som hun sagde - "disken er jo ikke defekt. Og vi kan ikke sælge den igen, når forseglingen er brudt". Jeg løste så problemet ved at brænde en kopi af skiven. Og jeg overvejer at bruge originalen som ølbrik ( til 150,-kr ) - det er såvidt jeg kan se, det eneste den kan bruges til. Men det der ophidser mig, er at pladeselskaberne sælger sådan noget bølgebæ ( her EMI/Bluenote ). Og så vil de tilmed have fuld pris for det. Det jeg så gør nu er at jeg aldrig køber kopisikrede CD'er. Der er selvfølgelig en del musik man går glip af. Men den pris er man nok nødt til at betale. For det er mig inderligt imod, at når man bruger flere tusinde kroner om året på musik, at man så skal komme hjem, med noget, hvor kun en kopi af produktet er anvendeligt. Og at der indføres 30-40000 defekte bits pr. musiknummer som kopisikring. Det må simpelthen have negativ indflydelse på lyden.
Bjørn
|