Jeg må tilstå, at jeg har deltaget i et utal af internationale presseshows, men der var nu noget helt specielt og ganske befriende ved arrangørernes ærkedanske måde at gribe tingene an på til AudioNords fællesnordiske pressemøde, som blev afholdt på Dali fabrikken ude på den jyske hede et sted...

Dali

Første mand på talerstolen var Dalis Matthias Utect, som er slags- og marketingsdirektør og den ene halvdel af Dalis direktion. Han gennemgik Dalis fortid, som helt tilbage fra starten i 1983 var at forsyne Hifi-klubben med fornuftige højttalere til lave priser. Allerede året efter opstarten måtte Dali ud at finde større lokaler og det blev til nybygning af den nuværende fabrik i Nørager ikke langt fra Rebild Bakker.  I 1990 blev produktionen så stor, at Dali kunne medtage kabinetproduktionen under eget tag. I dag produceres de fleste kabinetter på fabrikken, mens specielle opgaver som f.eks. Euphonia-kabinetternes produktion foregår på Hornslet møbelfabrik ikke så langt derfor. I de ti år fra 1984 til 1994 voksede arealet under tag fra 8000 m2 til 18.000 m2, som er facilitetens størrelse også  i dag. I 1996 kom den navnkundige Megaline på markedet efter 6 års udvikling. I 1999 besluttede Dali at tage eksporten endnu et skridt videre. Evidence og Grand serierne var på markedet sammen med Suite og AXS serien og det blev i første omgang Asien, Europa og Oceanien, der blev ramt af Dali-bølgen. To år senere ejer Dali sit eget distributionsfirma i Australien. De seneste to år er udviddelserne nået til både Tyskland, Kina og USA, hvoraf sidstnævnte har vist stor interesse for de store prestige modeller.
Det vil ifølge Matthias fortsat være Dalis mål at ekspandere på de store markeder og produktion og modelvalg vil afspejle dette.
Under navnet ”Shapes and Forms” tager Dali også fat på de mere designtunge opgaver, der som Matthias siger ”kommer til at ligge i B&O området på designet” Ét af de første konkrete tiltag er designs med nye friske farver og brugen af aluminium, hvor Dali allerede har højttalere i produktion.

Redaktøren samler Dali højttalere

Herefter var det tid til at røre benene og Lars Worre, som er Dalis tekniske direktør tog os med igennem hele det 18.000 m2 store kompleks. Som nævnt har Dali trukket størstedelen af kabinetproduktionen ind i huset efter den tidligere kabinetleverandørs lukning. Dali var å pletten g købte store mængder af det benyttede produktionsudstyr op fra boet, og selve installationen af det nye udstyr er næsten på plads. Alle enheder produceres dog hos underleverandører på Dalis specifikationer og det er især danske DST, der er storleverandør, men også Peerless og andre producenter leverer. Dali har sin egen delefilterafdeling, hvor samtlige filtre produceres af flittige hænder. Når alle råvarer er bearbejdede er tiden inde til at skrue dem sammen. Dali benytter små samleafsnit, hvor 1 – 2 personer står for hele samlingen af højttalerne og den efterfølgende kvalitetstest. Et af turens højdepunkter var, da de gæve journalister fra hele Skandinavien blev sat til at samle en Dali Suite Minuet fra bunden af for at se, om den kunne bestå kvalitetstesten. Jeg var først på aftrækkeren og den lille Minuet bestod testudstyrets vågne ører med glans – ikke alle journalister var så heldige…

Farvel til Dali Grand

I Dalis showroom fik vi så lejlighed til at komme tæt på hele Dalis program. Matthias tog os igennem en spændende præsentation og løftede bl.a. sløret for den nye Helicon serie, som ud over den nuværende Helicon 400 kommer til at omfatte en ualmindelig lækker centerhøjttaler med 2 basenheder og et diskantmodul svarende til Helicon 400 og en subwoofer i et helt specielt bord-design. Senere vil et sæt baghøjttalere tilstøde til familien. Inden for den nærmeste fremtid er det planen, at Helicon serien skal afløse den efterhånden aldrende Grand serie. Inden for de næste år vil også Evidence serien blive udfaset.

Dalis Filosofi

Eet af de mest interessante indlæg kom fra Dalis tekniske direktør Lars Worre, der startede hos Dali som 25 årig og nu har været der i 12 år. Lars har en uddannelse som akustisk ingeniør, er vild med musik og fortalte om Dalis filosofi.
Dalis mål med udviklingen af højttalere er at få musikken til at lyde godt i en almindelig stue – ikke i et lyddødt rum. Det betyder, at både udvikling og endelig lyd afgøres i rum, der kunne være din stue. I udviklingen tager Dali også højde for, at den enkelte højttaler skal kunne indgå i et symbiotisk samspil med den elektronik, der ligger foran højttaleren i kæden. Det betyder, at højttaleren skal udgøre en rimelig belastning for forstærkeren – dvs. at der skal være helt styr på impedansen, som skal hølde sig på acceptable høje niveauer, mens der ikke må må opstå grimme vinkler på fasekurven, der kan belaste forstærkerens strømforsyning unødigt og dermed give grobund for øget forvrængning. For både impedans og fasedrej gælder det, at dette skal være opfyldt når der afspilles rigtig musik.
En højttaler fra Dali skal desuden være stabil i brugen, så ejeren kan se frem til mange års ubekymret lytten. Det betyder, at holdbarheden skal være i orden og at lyden skal være konsistent – ikke bare ved forskellige lydtryk, men også gennem årene.

The weakest link

Ifølge Lars er en højttaler den absolut svageste del i hele audiokæden. Det er faktisk i højttaleren, at op til 98 – 99 % af al målbar reduktion i lydkvaliteten foregår. Det gælder alle områder lige fra frekvensafvigelser, begrænsninger i dynamikken, harmonisk forvrængning, forskyddelser i tidsparametrene og ikke mindst samarbejdet med vidt forskellige lytterum. Der er naturligvis oplagte årsager til, at det forholder sig sådan. En højttaler er nemlig den del i audio-kæden, der er sværest at designe og producere, når det handler om at opnå bedste lydkvalitet. Bortset fra den mikrofon, der optager den originale lyd i et studie eller på scenen, er højttaleren den eneste transducer i hele lydkæden. De benyttede enheders tolerancer er langt større end i den elektroniske verden – det samme gælder konskvenserne for delefiltre, porte og ikke mindst samspillet med lytterummet. Gennem levetiden udsættes højttalerne også for både mekanisk og kemisk nedslidning.
Det sære ( og meget heldige ) ved denne sørgelige opremsning er, at vi rent faktisk kan høre selv de allermindste og umålelige afvigelser i kildematerialet. Der er faktisk ingen, der kan forklare, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, men lytteresultater taler for sig selv. Det betyder naturligvis, at på trods af højttalernes teoretiske og praktiske elendigheder, er der stadig særdeles store argumenter for at sikre sig den rigtige elektronik.

For Dali og alle de andre højttalerproducenter betyder det samtidig, at der er masser at arbejde videre med – både i design, produktion og kvalitetskontrol. Mange kompromiser vedrørende højttalerbygning er allerede kendte i principperne, kunsten er at kombinere kompromiserne for at opnå det bedste resultat, da det er muligt at ”skræddersy” lyden. Alene af den grund er højttalerbygning en disciplin, der kræver stor erfaring – de gode resultater år efter år kommer ikke på baggrund af held eller ved et tilfælde. For Dalis vedkommende er der lagt stor forskning i materialerne og de såkaldte low-loss enheder, som du kan læse mere om på HIFI4ALL.DKs test af Dali Euphonia MS5.

Lars Worre har naturligvis også gjort sig sine overvejelser vedrørende afspilning af SACD og DVD-Audio, som i specifikationerne kan spille helt op til 100.000 Hz mod de nuværende 21.000 Hz. Som de fleste ved, benyttes der i dag stejle fuiltre for at undgå, at den forvrængning, der ligger over de 21 KHz skal give problemer i det hørbare område. Mange højttalere i dag er konstrueret efter de nuværende 21 KHz som øvre grænse og vil måske slet ikke spille hensigtsmæssigt, hvis de skulle forsøge at gengive et par oktaver mere. Desværre kræver udvikingen, at producenterne kan dokumentere tørre tal som bevis på forbedringerne i de nye medier. At vise, at frekvensområdet går til 100 KHz er noget publikum kan tage og føre på – også selv om der på den anden side af de 100 KHz skal benyttes stejle filtre for at undgå bøvl i det hørbare område.

Kurve 1 viser den kendte frekvensgang fra CD-maskiner i dag. Det stejle filter er for at slippe af med de højfrekvente forvrængningsprodukter.

Kurve 2 viser, hvordan den ægte lav Q frekvenskurve ville se ud i sammenligning med den kendte. Måske er det ikke så underligt at den blev valgt fra… ??

Kurve 3 viser den kendte kendte frekvensgane for CD og SACD til 100 KHz, mens frekvensgangen for SACD med lavt Q ligger midt i mellem - nemlig dér, hvor musikken er med, men ikke forvrængningsprodukterne fra konverteringen !

Det lave Q betyder, at forvrængningsprodukterne i høj grad undgås, mens ”salgskurverne” betyder, at det har været nødvendigt at flytte forvrængningsprodukterne fra konverteringen op over det reklamerede øvre punkt på frekvensgangen.
Lars mener, at man ved at vælge det lave Q på SACD på de højfrekvente medier kan undgå en lang række problemer, som man nu er nødt til at bekæmpe elektronisk. Desværre ser det ikke godt ud i i SACD salgsbrochuren, at frekvenskurven ikke adskiller sig væsentligt fra den nuværende CD-frekvensgang.

Mindst lige så interessant er det, når frekvenskurven for højttalerne studeres. Dali tilstræber en forholdsvis blød afrulning i toppen, som på kurve 4 er illustreret ved -3 dB punktet ved ca 25 KHz. Denne kurve vil naturligvis kun gælde for kildemateriale med indhold over 21 KHz.

Kurve 2 viser en højttaler, som kan synes mere linær under 20 KHz, men tilføres den signal over de nuværende CD-maskiners frekvensrespons, bliver resultatet en katastrofal ringning fra metaldomen.

Tilbage til filosofien

Hvad er det så for fordele, lytteren får ud af Dalis filosofi ?

En Dali højttaler spiller med fuldt detaljeniveau ved alle lydstyrker
Fremragende timing, god frekvensgang off-axis og tredimensionelt lydbillede
Lav forvrængning med fravær af ringning og farvning giver ingen lyttetræthed
En højttaler, der trækker det bedste ud af forstærkerne.

En tur i demoen

I Dalis demorum hørte vi først et komplet surroundsetup fra den enorme Euphonia serie med MS5 i front. Det blev til en række musikeksempler i både stereo og surround samt et par brudstykker film. Lyden var så god, som den overhovedet kan blive. Euphonia seriens fremragende lyd, som du kan læse en test af på HIFI4ALL.DK, gør det til en uforskammet handling at afbryde både musik og film. Det er ikke for meget at tale om den totale kontrol i basområdet, når den monstrøse Euphonia sub lammetæver dine indvolde med actionfilmens LFE-spor. En oplevelse alle burde udsættes for ! Det andet demorum bød på en bred opsætning fra Suite serien til Megaline. Her fik vi Dalis gyldne øre, Hother Bak på slap line i sin foretrukne arbejdsopgave: Lytning !

Verden  ifølge Marty

Eet af de mest underholdende indslag var, da NAD’s karismatiske grundlægger, Marty Borish gik på scenen. Han er i sandhed én af Hifi-historiens Grand Old Men og startede NAD i 1972 mens han stadig var ansat hos AR. Markedet for underholdningselektronik var på daværende tidspunkt kommet ind i en periode, hvor fjernøstlige produkter oversvømmede markedet med imponatorbokse, hvor der var gjort mere ud af få så mange knapper og lamper på fronten end den reelle lydkvalitet. Sammen med en håndfuld venner besluttede Marty, at nu skulle der skabes et kvalificeret alternativ til de såkaldte music-lovers. I Martys øjne var denne målgruppe ungen mennesker, der ville have rigtig god lydkvalitet, men udstyret skulle absolut være til at betale. I denne periode løb Marty ind i en ung lovende nordmand ved navn Bjørn Erik Edvardson, som skulle vise sig at have et enestående talent for at designe forstærkere.
Pionererne satte sig omkring et bord med 5-6 internationale distributører og musikelskere og fremlagde planerne for, hvordan de mente, en produktion skulle startes. Det gik i enkelthed ud på, at distributørerne skulle købe et stort antal enheder alene ud fra ideerne og et gjorde de. NAD gik på jagt i Kina efter en fabrik, men fik kun fat i et lille sted, hvor der til dagligt blev produceret batteriladere. !! De to ejere sagde dog ja til alle forslag – uden at vide hvad de reelt gik ind til – og produktionen af de sparsomt designede apparater startede lige så stille. Herefter bestilte distributørerne maskiner til produktion.

På en udstilling i London stod der pludselig en anden ung mand og spurgte Marty, om han egentlig ikke skulle påtage sig at sælge nogle NAD produkter i Skandinavien. Hans navn var Peter Lyngdorf. Skandinavien var et område, som NAD hidtil havde lagt på is pga. besværlighederne med at få de nødvendige DEMKO, SEMKO og NEMKO typegodkendelser. Peter Lyngdorff sagde og, at det kunne han sagtens få ordnet og en aftale blev indgået. At det var lettere sagt end gjort viste den beklagelige tilbagekaldelse at de i øvrigt forrygende  NAD 3080 forstærkerne. Efterhånden kom det dog på plads og NAD fik fat i Danmark i første omgang.

Et afgørende gennembrud for NAD kom, da Bjørn fik sat en helt speciel forstærker i produktion – nemlig den navnkundige integrerede forstærker med  20 watt, NAD 3020, som mange hifi-fans vil nikke genkendende til. Det var et produkt, der til fulde indfriede idealerne til et NAD produkt. Forrygende lydkvalitet, overraskende strømforsyning og en nærmest latterlig lav pris. Efter en del besværligheder med fabrikken i Kina, som kopierede 3020’eren under navnet Proton, blev produktionen flyttet og der kom mere styr på sagerne.
Bjørn Erik Edvardson lå nu inde med en række tegninger for fremtiden NAD-produkter, men NAD havde ikke den nødvendige kapital. Igen trådte distributørerne til, men denne gang med Peter Lyngdorff ved bordenden, NAD blev sikret og produktionen af Bjørns fantastiske produkter kunne tage fat.
I dag er det NAD’s store ambition at forene AV-produkternes funktionalitet med de klassiske NAD-dyder hvad angår ydelse, pris og enkelthed. Det betyder, at surroundudstyret skal være det bedst lydende, det skal være så enkelt at betjene som muligt, og det skal være til at betale. Det betyder dog ikke en nedprioritering af stereoprodukterne, hvor NAD stadig vil  være aggressive udviklere af udstyr med samme filosofi som tidligere – bare med bedre ydelser og funktioner. Det betyder, at NAD vil sætte endnu flere ressourcer ind på udviklingen ofr at bide sig solidt fast på et vigende stereomarked.

Her er en oversigt over milepælene i NAD’s historie:

• 1977: NAD 3020 revolutionerer hi-fi markedet
• 1977: NAD 3080 -første forstærker,som kunne levere fuld effekt i 2 ohm impedans.
• 1979: Soft Clipping blev introduceret i alle NAD forstærkere -og bruges stadig i samtligemodeller.
• 1980: NAD 6150 -første kassettebåndoptager med Dolby C støjreduktion. NAD 6040 -første kassettebåndoptager med Dolby HX Headroom Extension.
• 1982: NAD 4150 og 7150 -første tuner og receiver med Schotz kredsløb.
• 1985: NAD 2200 -første forstærker med Power Envelope kredsløb.
  • NAD 6155 -første kassettebåndoptager med Play-Trim,en højfrekvens equalizer -teknik udviklet i samarbejde med Dolby Laboratories.
  • NAD 4155 -første tuner med indbygget FM støjreduktion.
• 1986: NAD 3020 -verdens mest solgte forstærker med 600.000 eksemplarer.
• 1987: NAD 6300 -første kassettebåndoptager med Dolby HX Pro og Dyneq kredsløb.
• 1992: NAD 3020 -nu solgt i 1.000.000 eksemplarer!
• 1998: ISC (Impedance Sensing Cicuit)introduceres i alle nye forstærkere.
• 1999: EARS (Enhanced Ambience Retrieval System)lanceres i surround-receivere.
• 2002: NAD C320BEE -første forstærker med PowerDrive,en videreudvikling af Power Envelope.
• 2002: NAD T562 -første DVD-spiller med Progressive Scan i PAL-format.

Salgsdirektør i AudioNord Svend Erik Kristensen fortalte om den seneste udvikling i Hifiklubben. Klubprincippet, som i realiteten døde for en del år siden, kommer til at genopstå gennem Hifiklubbens hjemmeside. Svend Erik vil gerne have Hifiklubben til at genoptage visse af de gamle dyder, som bar klubben igennem dens enorme udvikling for mange år siden. Det vil bl.a. side satsning på at nå den målgruppe, der har hifi som interesse, men også have kvalificerede produkter til både de der sætter pris på high-end eller livsstil. Jeg spurgte, hvordan han så på den stigende malkning af klubbens ressourcer fra internetsiderne – dvs. det faktum at kunder bruger medarbejdernes ressourcer på at lytte / lade sig vejlede sig frem til et specielt setup og derefter bestille det over nettet hos eksempelvis tyske netformidlere.
Det skal bl.a. ske ved en kraftig strømligning af klubbens salgsorganisation, hvor der satses på begrænsning af omkostningerne, så klubben over tid bliver i stand til at sælge endnu billigere. Det skal ske ved at vælge mindre demolokaler på mindre dyre adresser, men også ved at ændre åbningstiderne og gøre det muligt for kunderne at bestille tid til demonstrationer, når de har tid. På denne måde håber Svand Erik at kunne begrænse de internationale prisforskelle og samtidig få så tæt et forhold til kunden, at en eventuel prisforskel opvejes af den gode service og mulighed for opstilling i hjemmet.
Et andet initiativ, som jeg i hvert fald har savnet længe, er et samlet katalog. Jeg husker stadig i gamle dage, hvor der blev tilbragt timer på sofaen med Audiovisen. Jeg kan da allerede nu røbe, at Hifiklubben udsender et 100 siders katalog med titlen: ”Et seriøst bidrag til den gode stemning”.. Jeg fik en elektronisk udgave af det, og det er aldeles lækkert, informativt og giver enhver hifi-knægt lysten til at eje god hifi tilbage.

Jeg vil hermed gerne have lov at sige tak til den superengagerede stab fra Dali, AudioNord, NAD og Hifiklubben, der gjorde et fremragende stykke arbejde på dette første skandinaviske pressemøde.

Hold øje med nyhederne - der kommer meget mere....

www.dali.dk
www.nadelectronics.com
www.hifiklubben.dk