Her er du: Anmeldelser - Integreret Cayin monster på 27 kg !! 23. september 2017 | 12:57   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Integreret Cayin monster på 27 kg !!
Anmeldelse af: Bruno Barcelli, tekst og fotos.  [31.03.2004] Print testen
Så kommer den største af Cayins integrerede forstærkere brasende ind på markedet og slår fuldstændig hul i teorierne om kilopriser på god hifi.

Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da Jesper fra Interceptor kom med den nye S200 integrerede forstærker fra Cayin. Jeg mener… hvad skal en helt almindelig forstærker på 2 x 150 watt i en transportkasse på størrelse med en garage ?? Jeg var jo vældig glad for Cayin 252B forstærkeren. Her er der den samme specificerede udgangseffekt, men vægten er mere end det dobbelte. Med sådan en entre, var der ikke andet for at hive ”hatten” af maskinen og kaste et blik indendørs. Der er bestemt ikke noget at sige til, at Cayin skulle bruge et enormt kabinet til denne konstruktion. De to trafoer fylder næsten halvdelen af kabinettet, mens de to sideprint med ”bolcherne” går i hele forstærkerens dybde og er proppet med separate komponenter. Ikke alle er af samme høje kvalitet, men Cayin har brugt lidt tid på at vælge de bedre til signalvejen, mens komponenter til styring, relæer mv. er af almindelig industriel kvalitet.

27 kg - med god grund

I midten af det hele står der 6 x 10.000 uF Elna lytter… til hver kanal !! Det kan godt være, at der kun står 150 watt på papiret, men denne maskine LEVER for at kunne sende strøm til dine højttalere. Tilslutningerne på bagsiden ført med små, solide kabler ned et samlet print. Der er bestemt intet kinesisk low-budget over det elektriske design på den front. Det er hamrende flot lavet og lover godt for langtidsholdbarheden !!

Læææækkert lavet !

Fronten er lækkert lavet i gavmilde mængder af aluminium, som de må have meget af i Kina. De to store drejeknapper er indgangsvælger og volumen. Der ud over findes der kun en afbryder i midten af det hele. Første gang, du trykker på den, får du et chok. De små buede ”portaler” i toppen af centerudskæringen oplyses nemlig i alle det kinasiske karnevals farver: Rød og gul, men en blå diode i bunden af udskæringen truer med at frarøve dig synet, hvis du kigger direkte på den. I stand-by blinker den blå diode med et sekunds mellemrum og lægger en nattemørk stue i et klart, surrealistisk blåt lys. Cayin har tydeligvis ikke vist karnevalsbelysningen til en europæer inden produktionen gik i gang.

Bagsiden har præcis de tilslutninger, man kan forlange af en integreret forstærker. Der er balancerede ind- og udgange samt fem ubalancerede linieindgange, to sæt højttalerterminaler i glimrende kvalitet og et stik til strømmen – that’s it ! Remoten er (igen) i aluminium – ganske nysseligt, men kvaliteten af knapperne kunne være lidt bedre. Det værste er dog, at selv et tryk på få hundrededele af et sekund på volumenknappen resulterer i en lang, doven bevægelse på den motoriserede drejeknap, som sender lydniveauet fra lavt til skingrende højt – og der er INGEN mellemvej. Selv når du manuelt betjener volumen, er det næsten umuligt at finde et passende nivaeu – ligesom på 252B’eren. Det er for ringe, Cayin – få det fikset NU !!

Når enden er god...

Første skive på CD’en var Eva Cassidys ”Live at The Blue Alley”, som faktisk ikke er særlig interessant bortset fra et par intense numre. De fik til gengæld fuld opmærksomhed både fra min og S200’s side. Cassidys stemme sammen med guitaren holdes sammen med virkelig god fornemmelse for helheden og du synker stille og roligt sammen på din gamle skibsbriks uden at ænse tryksåret på bagdelen. Cassidys stemme er både nærværende og dynamisk og skiven blev derfor erstattet med andre, der kunne udfordre S200’eren på sit eget domæne: Strauss ! Den mand var vist besat af indledninger og slutninger, som dannede skole for den tid. Tag en hvilken som helst kendt vals og den slutter altid med et tordenbrag fra hele orkesteret på 1-slaget i den sidste takt. Disse enorme dynamiske udladninger er ikke uventet S200’s livret. At den samtidig er i stand til at holde selv svære basenheder i et jerngreb, gør kun oplevelsen bedre. Selv ved meget høje niveauer er S200 alligevel i stand til at differentiere de dynamiske aspekter på fornem vis. Skal man virkelig hive stikket ud af væggen for at tørlægge strømforsyningen ? Tilsyneladende ja !

Herefter gik det stærkt gennem den sædvanlige bunke af pop, rock, heavy, operaer, klavermusik osv. Det bliver efterhånden tydligere og tydligere, at Cayin har sat alle sejl ind på det dynamiske område. Det skal forstås positivt, idet der bestemt og er tale om tredimensionelle oplevelser, men scenen i Tryllefløjten på Decca optaget i 1970 er ikke helt så bred som vanligt. Skægt nok er der ingen begrænsninger i dybden, men kender du koncertsalen, kan du få en lidt skæg fremstilling af geometrien. Jeg skal dog understrege, at der er tale om små detaljer, som bestemt ikke er ukendte i prisklassen.

Så er der langt mere indlevelse i musikken, når den står på en gedigen gang rock eller sukkerproduceret popmusik. I det hele taget er al dynamisk funderet musik herligt at sætte på, da de mikrodynamiske detaljer også nyder godt af den ligefremme og sprudlende spillestil. Dream Theaters Images & Words får endnu en revival over Euphonia MS5, som S200 ikke har det fjerneste problem med at drive til niveauer, der skaber kaos mellem dine indre organer. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad et sæt kæmpe Cervin Wega’er og en skråtskåret Metallica CD kan gøre ved en headbanger-fest !!!
På trods af alle disse fart-over-feltet parametre, er S200 faktisk også i stand til at gengive en næroptaget sopranstemme, så gåsehuden rejser sig. Kathleen Battle In Concert med James Levine psom pianist på DG’s Master serie CD, hvor hun bl.a.  synger Pursell, Mozart, Fauré og Mendelsohn er særdeles betagende og igen nyder attacket i flyglets toner godt af den hurtige forstærker.

Konklusion

Til knap 17.000 kroner får du her en forstærker, der har sat håret op til fest og ballade. Forskelle mellem svage og kraftige toner er supernuancerede og der er virkelig smæk på – specielt hvis du benytter godt gear undervejs i kæden. Klangligt er den dog i stand til at levere alle genrer med rimelig loyalitet, men skal du have dynamik og fart over feltet – så er Cayin S200 simepelthen ikke til at overse.

Pris: 16.990,-

Tech Spec:

Output: 2 x 150 watt RMS i 8 ohm
Frekvensgang: 10 – 40 kHz
THD: 0,1 %
S/N: 92 dB
Input følsomhed: 450 mV
Vægt: 27 kg
Dimensioner (B x D x H): 44 x 47 x 18 cm

Nærmeste forhandler oplyses hos

Interceptor
www.interceptor.dk

 

Nye anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes