Her er du: Anmeldelser - Perreaux Eloquence 250i 24. juni 2017 | 12:33   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Perreaux Eloquence 250i
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [07.06.2010] Print testen
Igen er der fornemt besøg i lytterummet fra New Zealand. Denne gang er det Perreaux’s Eloquence 250i, som er den største forstærker i den nyeste modelserie fra Perreaux. Serien byder også på en mindre forstærker samt et Digital drev.

Trods pris og effekt er Eloquence 250i en meget kompakt forstærker, som ikke gør stort væsen af sig, og den vil passe ind på de fleste reoler. Dybden er kun knap 35 cm, men alligevel er der blevet plads til en ringkerne-trafo på 1000VA og 8 lytter med en samlet kapacitet på 44.000µF (100V). Hertil kommer så to print til udgangskredsløb og et til forforstærkerdelen, som har sin egen trafo på 35VA. Der er fyldt godt ud i det kompakte kabinet. Stumperne er af rigtig god kvalitet lige på nær RCA stikkene, men det var også et af mine ankepunkter, da storebror R200i var til test.

Kabinettet er konstrueret af to stålrammer, som holder sider, top og bund, og front og bagplade sammen. Top, bagplade og bund er lavet i 2mm aluminiumsplade, siderne er to kraftige køleprofiler, mens frontpladen er lavet i en næsten 2 cm tyk aluminiumsplade! Altså et godt gedigent kabinet. Selve designet af fronten er måske lidt enkelt og tørt, når man sammenligner med andre produkter fra Perreaux.

Fronten har et minimum af knapper og domineres af den store volumenknap. Denne sidder på en optisk føler, og der er ikke noget volumenpotmeter i gængs forstand. Al regulering foregår via digitale kredsløb. Der er en indgang til Ipod eller lignende og en udgang til hovedtelefoner. Herudover er der også et stort display, som viser indgangsvalg, volumen og en masse andet, hvis man bevæger sig ind i menuen. Eloquence 250i har nemlig en indbygget menu, hvor der kan ændres på alle mulige forskellige indstillinger. En gennemgang af disse vil fylde en hel artikel for sig selv, så jeg vil anbefale et kig i manualen på Perreaux’s hjemmeside, hvis man er nysgerrig. Se link her!

Men nogle af de mest interessante funktioner er: Gain/modstand på phono indgangen, DAC indstillinger, og gain for hver enkelt indgang – praktisk når man tester forskel mellem balanceret/ubalanceret! Yderligere er der mulighed for at koble for- og effektforstærker fra hinanden og dermed benytte effekttrinnet for sig selv, hvilket jeg prøvede under testen af Eloquence 250i med overraskende resultat!

Bagsiden er sået til med stik. Der er to sæt højtalerudgange, men der er ikke tale om A & B sæt, men blot en mulighed for at lette biwiring, hvis man har brug for dette. Der er fem ubalancerede indgange, hvoraf den ene som standard er ”gennemgang” til input fra en surround forforstærker. Dette kan selvfølgelig ændres via den omfattende menu, og alle indgange kan bypasses til brug for surround. Herudover er der ind- og udgang til for- og effekttrin, men disse er kun aktive - hvis man via menuen - har adskilt for- og effekttrin. Sidst men ikke mindst er der en balanceret indgang

Når indstikskortene til DAC og RIAA bliver monteret, bliver den ene indgang til phono indgang, plus at der kommer fem digitale indgange oven i! Der er 2 BNC-stik (RCA-adapter medfølger), 2 optiske indgange, og en USB indgang. Der medfølger både BNC- og USB kabel.

Fit og finish er til UG med kryds og slange, og der medfølger en fjerbetjening af plastik. Men en mere eksotisk type af aluminium skulle være på vej. Den medfølgende fungerer perfekt.


Lytteindtryk

Første lyt til Eloquence 250i var noget af en skuffelse, mildest talt. Alt gik galt, men det kunne bare ikke være rigtigt, at en forstærker i denne prisklasse ikke ydede bedre. Men så kom det til mig, som et lyn fra en klar himmel: 230V fasen! Normalt er det bare at sætte udstyret til, da hele mit system allerede er i korrekt fase, men sådan skulle det ikke være. Jeg vendte stikket i strømskinnen, og i det næste øjeblik var jeg i en helt anden verden.

Jeg vil nærmest sammenligne mødet med Eloquence 250i, som mødet med en ny kæreste. Først skal man lære hinanden at kende (finde korrekt 230V fase), og når forelskelsen er en realitet, skal alle slags indgange prøves af – helst flere gange!

Eloquence 250i er en ekstremt strømstærk forstærker, hvilket både kan høres og læses på de tekniske data. Der er ekstremt meget styr på hele frekvensområdet fra den dybeste bas og helt derop, hvor hørelsen giver op. Det opleves først og fremmest som en nærmest eksplosiv dynamik. Der er virkelig smæk på her! Og det er uanset musikgenre, og selv plader der lider under kompression, kan nyde godt af denne dynamiske formåen. Der er et helt specielt drive i denne forstærker, som kan få stort set al musik til at leve op på ny.

Jeg startede ud med at koble min CD-afspiller til, via balanceret og ubalanceret. Der viste sig en meget lille tendens til fordel for den balancerede indgang. Der var lidt mere luft og bredde i lydbilledet, hvor den ubalancerede indgang præsenterede lydbilledet smallere og uden helt den samme afstand mellem de udøvende. Så jeg fortsatte via den balancerede indgang.

Senere blev der lyttet via den indbyggede DAC, RIAA, USB, og til sidst blev Eloquence 250i benyttet som rent effekttrin. Men det vender jeg tilbage til.

Via den balancerede indgang var bassen tør, super stram og veldefineret. Det betyder at nogle måske vil savne lidt fylde, men sammen med mine egne højtalere var det et helt fint match. De blev holdt i stramme tøjler, og fik ikke lov til at brumme efter i det små, hvilket de ellers meget gerne vil.

Mellemtone og diskant var ligeledes super præcis og velkontrolleret. Dog savnede jeg lidt luft og udstrakthed i diskanten, og mellemtonen havde lidt tendens til at blive hård, når materialet stillede for store krav. Nogle vil måske mene, at dette giver indtryk af en kølig og nøgtern forstærker, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Men når man har levet med Eloquence 250i i en tid, så opleves det snarere som en meget ren og korrekt gengivelse af hele frekvensområdet.

For der herskede en rigtig god fornemmelse af rum, og de udøvende på Tryllefløjten kunne placeres meget præcist i lydbilledet. Det var utrolig nemt at følge dem rundt på scenen, også når de vendte sig mod og væk fra mikrofonen. Det sidste er ikke noget jeg oplever ofte, og er i den grad med til at understrege den kontrol Eloquence 250i udviser! Samtidig var der en tydelig susen fra teaterrummet, som jeg er vant til fra mit eget setup.

Perspektivet er generelt tættere på, og jeg savnede lidt mere bredde og dybde i lydbilledet. Detaljeringen er til gengæld lige i skabet. Intet bliver holdt tilbage, hvilket er meget tydeligt med Pierre Fourniers fortolkning af Bachs cello suiter. Alle de små lyde, fra fingrene der vandrer, er med. Til gengæld savnede jeg noget varme og krop fra celloens store trækasse. Her var kontrollen lige en tand for meget af det gode.

Som sagt skulle alle indgange prøves, så til denne test blev Eloquence 250i leveret med både DAC- og RIAA-indstikskort. DAC’en blev testet både med S/P-DIF og USB. Lyden via den indbyggede DAC var meget lig lyden fra Lyngdorf’en på de balancerede indgange. Dog sporede jeg en lille tendens til, at signalet via de balancerede indgange var en anelse bedre opløst, og at der var mere klarhed i lydbilledet. Småting som kun bemærkes ved direkte sammenligning.

Der er mulighed for at skifte samplingfrekvensen på den indbyggede DAC, men jeg skal ærligt indrømme at forskellen var ikke eksisterende. Men sjovt nok var der meget hørbar forskel, når jeg skiftede på Lyngdorf'en?! Fra OK til rigtig godt og til alt for meget af det gode. Med USB signal fra min PC – i allerbedste opløsning – var lyden igen meget lig det jeg tidligere havde oplevet. Jeg bilder mig selv ind at lyden via USB og PC, befandt sig et sted mellem lyden fra S/P-DIF og den balancerede indgang. Men forskellene var så små, at det lige så godt kunne være indbildning.

Videre gik det til RIAA delen, som viste samme tendens som DAC’en. Igen savnede jeg den sidste opløsning, hvilket især var tydeligt på Pink Floyd’s ”Wish you were here”. Gilmours og Waters stemmer adskilles ikke helt så tydeligt som jeg er vant til, via Bellini’ens RIAA. På White Stripes ”Elephant” savnede jeg også en bedre definition af rummet, men igen var det i småtingsafdelingen.

Udover lidt svagt hørbart brum, er det ellers er det en meget ren og lækker lyd, med masser af ”drive” og dynamik som strømmer fra mine vinylsskiver, når der afspilles via Eloquence 250i. Dog lægges der lidt ekstra fylde til i den dybeste bas, hvilket overrasker lidt, når man tænker på den kontrol Eloquence 250i ellers udviser.

Den sidste ting der skulle prøves, var Eloquence 250i som rent effekttrin. Jeg ved ikke om det bare var en fornemmelse, eller om det var ren og skær erfaring, som sagde mig at dette skulle afprøves. Men det var i hvert fald her, at jeg fik den helt store oplevelse. Det var et match, der var som sendt fra himmelen.

Det er helt klart effekttrinnet, der er Eloquence 250i’s helt store force, hvilket desværre også konstaterer at forforstærkeren i Eloquence 250i ikke helt kan leve op til sit effekttrin. Men det var som rent effekttrin, at jeg oplevede Eloquence 250i rykke fra mit eget setup. Der var simpelthen et ”drive” og en dynamik, så jeg næsten ikke troede mine egne ører.

Lyden var meget analog, og alle de tidligere forbehold i mellemtone og diskant var pist væk! Der var simpelthen hul igennem i en grad, som vækkede minder om dengang jeg havde glæde af Audio Research Ref110 effekttrinnet. Dog med det tvist, at Eloquence 250i har meget bedre kontrol i bassen! Jeg må indrømme, at mine egne effekttrin måtte se sig sat fuldstændig til vægs i denne disciplin.


Samlet indtryk

Selv om vi kom lidt skævt ind på hinanden, så formåede Perreaux Eloquence 250i alligevel at levere en kraftpræstation. Det er en strømstærk forstærker med god kontrol over alle facetter i musikken. Nogle vil måske finde den lidt for direkte og nøgtern, men der er blot tale om en forstærker, som gengiver det, den modtager uden at sminke det. Detaljerne er der alle sammen, om end den ikke præsenterer lydbilledet så stort som andre forstærkere i klassen.

Konstruktionsmæssigt er der ikke noget at komme efter, alt er gedigent lavet og samlet på bedste vis. Samtidig byder den indbyggede menu på så mange tilpasningsmuligheder, at man nemt kan bruge flere dage på at få dem alle prøvet af.

Effekttrinnet i Eloquence 250i var det, der imponerede mig mest. Og skulle Perreaux finde på at lave et rent effekttrin ud fra denne forstærker, så kan mine egne effekttrin godt begynde at lede efter et nyt hjem. Men det fortæller også, at Eloquence 250i har en ting som trækker lidt i modsatte retning: Forforstærker-delen. Den kan ikke helt følge med sit eget effekttrin, eller undertegnedes Bellini. Men her står Eloquence ikke helt alene, for det er et kompromis som (desværre!) er meget normalt ved integrerede forstærkere, selv af den dyre slags.

Men jeg vil alligevel give Perreaux Eloquence 250i en god anbefaling med på vejen, for står du og mangler en forstærker der kan tæmme dine basenheder, så behøver du ikke lede længere. Den er lige her!

”There’s no substitute for cubic-inches”


Specifikationer

  • Princip: Integreret Kl. A/B forstærker.
  • Udgangseffekt: 2 x 250 W/8 ohm, 2 x 500 W/4 ohm.
  • Dæmpningsfaktor: 800, v. 1kHz, 250W/8 ohm.  
  • Frekvensområde: 20-20.000 Hz/-0.15 dB. 5-60.000 Hz/-0.5 dB.
  • DAC: 32, 44.1, 48, 88.2, 96, 176.4, 192 kHz (S/P-DIF), 32, 44.1, 48 kHz (USB).
  • Phono: 47k/40dB/22pF (MM) & 100/60dB (MC), 20-20.000 /+- 0,5 dB.
  • Dimensioner: 42,5 x 15 x 34,5 cm (B x H x D).
  • Vægt: 25 kg.


Pris: Kr. 51.500,- (DAC: +5495,- RIAA: +3495,-)


Importør:

AUDIOcompagniet

Skovhaven 115
5320 Agedrup

Tlf.: 41 26 12 34
Mail: [email protected]
Web: www.audiocompagniet.dk & www.perreaux.dk


Reference-udstyr

  • Lyngdorf CD-1, Holfi Stabilizer, CD-afspiller
  • Michell GyroDec SE, Rega RB300/Incognito, London Decca Jubilee, pladespiller
  • Audio Analogue Bellini, forforstærker
  • Vincent SP-995, effektforstærkere
  • Xavian XN360, højtalere
  • Vincent XLR, Silver Sonic AirMatrix RCA & Q10, kabler
  • Brinck Br 507, netstøjsfilter

Lytterum

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.

Nye anmeldelser
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
På med vinylen 12
05.03.2017
På med CD’en 3
28.01.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
SOtM SMS-200 Ultra
13.06.2017
Anthem STR
11.06.2017
Nye receivere fra Marantz
03.06.2017
Ruark Audio
31.05.2017
SOtM tX-USB Ultra
30.05.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes