Her er du: Anmeldelser - Respons Baby Grand 24. juni 2017 | 12:34   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Respons Baby Grand
Anmeldelse af: Anders Fournais  [02.02.2008] Print testen
Kabinetter inspireret af de egyptiske pyramider, enheder fra Danmark og en svensk ophavsmand – hvad er resultatet?

Idéen til denne test opstod, da Norske Fidelity for 2½ år siden anmeldte Reidar Perssons Respons Baby Grand højttaler med stort set ubetinget ros til følge. Siden er disse højttalere af samme blad blevet trukket frem adskillige gange, bl.a. i seneste nummer, hvor de udråbes til bedste standerhøjttaler i 2008!

På den baggrund var forventningerne til disse højttalere tårnhøje. Udadtil fremstår Baby Grand som en standerhøjttalere – ikke en reol- eller kompakthøjttaler. Det vil selvsagt være direkte dumt at bruge 37.000,- kr. på en højttaler, for derefter at placere den i en reol, men kompakthøjttaler kan den heller ikke kaldes. De er hele 40 cm dybe, og derudover kræver de meget plads bagtil pga. den bagudrettede basrefleks og den særlig potente basgengivelse – mere om det under beskrivelsen af lyden. Det betyder, at der snildt kan være 1-1½ m fra fronten af højttalerne til bagvæggen, og det giver unægtelig sit præg på stuen. Det kan altså allerede godt afsløres, at man ikke skal købe disse standerhøjttalere, hvis WAF er det vigtigste kriterium – ikke fordi højttalerne i sig selv ikke er pæne med den nydelige kirsebærfiner på det pyramideformede kabinet, men de kommer ingenlunde til at tiltage sig mindre opmærksomhed end en typisk gulvhøjttaler!

Respons påstår, at dette er en fullrange højttaler, der spiller ned til 40 hertz. Man får altså ikke den helt dybe bas med, men der er så meget tryk i mellembassen, at man ikke har brug for større kasser og membranareal, med mindre man er bidt af orgelpiber og Trentemøller!

Kabinettet har sin form af indlysende grunde: Ikke-parallelle sider er med til at mindske stående bølger internt, og den smalle frontbaffel giver færre tidlige refleksioner og uønsket energiudstråling fra kabinettets forside. Midten af baflen er beklædt med filt, der virker (let) absorberende og afhjælper problematiske refleksioner yderligere. Som en detalje kan nævnes, at der på fronten er to huller – ikke til frontstoffet, der slet ikke medfølger – men til massive beskyttelsesdæksler, der omkranser enhederne under transport. Ganske smart!

Der er brugt 33 mm dobbeltlimede solide MDF-plader i en sandwichkonstruktion. Kabinettet er beklædt med kirsebærfinér som standard. Det giver et meget stift og lyddøbt kabinet, der næsten er på linie med de stendøde kabinetter til Pioneers S-3EX-QL (anmeldt af nærværende skribent). Kabinettet er således med til at gøre højttaleren tung! 17 kg. vidner om, at der er brugt gode materialer hele vejen igennem, men gør også solide standere absolut nødvendige. I testperioden er anvendt tunge Audiomagic standere med spikes til gulvet og SD-fødder mellem højttaler og stander efter Respons Loudspeakers’ egen anbefaling.

Delefilteret er et 4. ordens 24 dB/oktav filter, hvor alle komponenter er specialfremstillede og har meget lave tolerancer på 1 %. Den interne kabling er foretaget med Magicable, og højttalerne forbindes til Cardas-terminaler, som efterhånden ses på mange andre højttalere. Jeg kan ikke blive helt dus med disse terminaler, simpelthen fordi de sidder for tæt på hinanden! En fordel er dog, at de er sekskantede, så man kan spænde sine spader fast med værktøj, hvis man har sådanne lyster.

Enhederne er holdt i det skandinaviske, nærmere betegnet Scan Speaks Revelator bas-/mellemtoneenhed og Ringradioator diskantenhed. I en højttaler i denne prisklasse forventer man førsteklasses enheder, og det er ganske enkelt hvad man får med disse! Ringradiator-diskanten deler ofte vandene, hvor nogle synes den er for hård og direkte i længden, men som det fremgår nedenfor, har Respons 100 % styr på Ringradiatoren i denne konstruktion.

Lyden
Det første man løfter øjenbrynene over ved Baby Grand, er basgengivelsen. En af konstruktør Reidar Perssons kæpheste er basgengivelsen, som han mener, er forsømt på mange små højttalere. Denne bevidste lydfilosofi slår klart igennem: Sjældent har jeg hørt så kraftfuld en basgengivelse fra så lille en højttaler: Man kan på et splitsekund tune ørerne ind på de nedre frekvenser og følge de instrumenter, der har sit virke i bunden af det musikalske univers. I en blindtest havde jeg ganske enkelt aldrig gættet på, at dette er en standerhøjttaler.

I genrer som rock, pop, blues, heavy metal, R’n B og dance er basresponsen er utrolig vigtig for det rytmiske drive i musikken. Man kan selvfølgelig stille det retoriske spørgsmål, om der findes musik, hvor bassen ikke er vigtig, men på denne type musik har Baby Grand en helt entydig egenskab: Man får lyst til at smide hæmningerne, finde luftguitaren frem og skyde den af, simpelthen fordi basgengivelsen giver musikken et rytmisk fundament jeg ellers kun har hørt på store gulvhøjttalere af høj, høj kvalitet.

På Janis Ians Breaking Silence, der er én af de faste reference CD’er, har nummer 5 en rigtig dyb og fyldig bas. Når denne plade ryger i skuffen, tager jeg altid de ekstra kritiske briller på og slipper luftguitaren et øjeblik, og her stod det pludselig klart, at bassen faktisk tiltager sig for meget opmærksomhed.

Der er ikke tale om en ustyrlig, pumpet bas. Præcisionen ryger altså ikke – man kan stadig høre hver enkel tone i selv komplicerede basgange på forskellige instrumenter ved både klassisk og rytmisk musik. Bassen er ikke svampet og upræcis, den er bare, lidt unaturligt, accentueret.

Standardopstillingen var med 60 cm. til bagvæggen. A-ha-oplevelsen med Janis Ian fik mig til at ændre opstillingen, således at anlægget spillede på langs af rummet med mulighed for mere plads til bagvæggen og sidevæggen, men også med mindre perspektiv som følge af kortere afstand mellem højttalerne. Det hjalp ikke nævneværdigt. Jeg har før haft andre, meget baspotente, højttalere i lytterummet uden samme oplevelse, så årsagen er næppe, at mit rum simpelthen er for lille til at håndtere energien. Alligevel vil jeg ikke anbefale Baby Grand til rum under 20-25 kvadratmeter. Hertil kommer, at god plads til bag- og sidevæg er et must, for at opnå et acceptabelt resultat, idet man ellers ødelægger den tonale balance totalt!

Det er helt sikkert, at Baby Grand har punch i bassen som få standerhøjttalere. Selv mange gulvhøjttalere vil den slå i en A/B test, hvis succeskriteriet er fyldig bas! Den enkeltes smag og behag vil være afgørende for, om basgengivelsen falder i god jord eller ej. Potentielle købere opfordres til at lytte seriøst og være omhyggelige med kabler, opstilling, det resterende udstyr samt trimning af rummet, for at ramme den optimale balance.

Hvis vi flytter fokus længere op i frekvenserne, afsløres det hurtigt, at Baby Grand besidder de klassiske egenskaber for en to-vejs højttaler: Det store, uanstrengte og velopløste lydbillede, hvor instrumenter og stemmer står på hver sin plads, som var de hver for sig små udøvende kunstnere. Man overvældes af en sublim organisk mellemtone og diskant, således at selv komplekse musikstykker nærmest ”forsimples”, så man til hver en tid kan nyde alle lagene i musikken uden at forfalde til hifi-analytiske termer. På enkle jazz ensembler, som f.eks. Diana Kralls 'The Girl in the Other Room', er denne ”forsimplende effekt” blot endnu mere udtalt: Det hele gøres så legende let, at man automatisk svinger i med musikken, og vugger med i sofaen. På samtlige de plader, der er røget i skuffen i testperioden, har whiskers på lilletrommens skind eller bækkener været en sand fornøjelse takket være diskantens evne til at gengive crispy, hurtige transienter. Denne diskant kan som sagt i nogle konstruktioner være hård, men denne gang er det altså lykkedes Reidar Persson at gå lige til stregen uden på noget tidspunkt at overtræde grænsen for, hvor direkte og præcis diskanten må være, før den bliver for hård. På alle plader er der en eminent fornemmelse af luft og stoflighed foran, bagved og omkring instrumenter og stemmer – en egenskab, som ATC referencehøjttalerne desværre ikke helt besidder. Det vil blive savnet…

Et skift til klassisk musik beviser også diskantens kvaliteter. Ringradiator-diskantens nøjagtige og direkte facon gengiver overtonerne i musikken, hvilket får de små subtile nuancer frem i f.eks. violiner. Overtonerne er vitale, fordi de giver de enkelte instrumenter sit særpræg. Dette klarer Baby Grand nærmest perfekt!

Og stemmegengivelsen… hvilke fantastiske lækre, sprøde og bløde stemmer! 

ToTos nyeste plade ”Falling in Between” er et glimrende eksempel. Om det Greg Phillinganes’ sprøde, afrikanske røst på de storslåede, balladerockede numre eller den dybtfølte, ekspressive rock ’n roll-stemme fra en af mine yndlingsmusikere, Steve Lukather, gør ingen forskel overhovedet: Stemmer træder frem i midten af lydbilledet og med lige præcis den sound, som jeg ved er til stede på indspilningen, og derfor forventer serveret af højttaleren. 

Også på det århusianske a cappella kor Vocal Lines ”Emotional Landscapes” får man kvaliteterne bekræftiget. De 20-25 unge mænd og kvinder synger 'Still Crazy after all these Years', og det fremstår smukt og livsbekræftende som solen på den blå himmel en frostklar vinterdag.

Så langt så godt. Hvad så med dynamikken og impulsgengivelsen? Til at belyse det spørgsmål er trommer fremragende!

Noget der kendetegner mange små, lavt ydende højttalere er, at et trommesæt kommer til at lyde helt anderledes, end det gør i virkeligheden: Alt for mange nuancer forsvinder, så man hverken kan høre forskel på de forskellige bækkener, små og store tammer, eller sågar stortrommen og en gulvtam, hvis det er rigtig slemt. De fleste kender vist sådanne papagtige gengivelser af trommer.

Baby Grand er nærmest den diametrale modsætning. Al den energi, som trommeslageren smadrer ind i skindene og messingen, kommer bragende ud af højttalerne med akkurat så megen fylde og attack, som trommeslageren og teknikerne ville det under optagelsen. På ToTos "Falling in Between", der bestemt er en rimelig optagelse, kan man på de små tammer og gulvtammerne høre smældet fra skindet OG fornemme trykket. Den kombination giver en yderst sprudlende og realistisk gengivelse, som jeg sjældent har hørt mere rigtig fra en så forholdsvist lille højttaler. 7” er ikke meget at gøre med, men størrelsen taget i betragtning blev jeg overrasket på stort set alle de plader, som blev sat på.

Konklusion
I mellemtonen og diskanten forenes den absolutte frostklare renhed med dynamik og liv. Til gengæld er det for meget i bassen, og det kræver virkelig omhyggelig parring med andet grej, samt en velafstemt akustik uden de typiske pukler ved 50-60 hertz, før man når et fornuftigt resultat ved de lave frekvenser.

Faktum er, at disse svenske kasser er mere ’Grand’ end de er ’Baby’, både på godt og ondt. Bassens karakteristika er tiltænkt fra konstruktørens side. Højttaleren har sin egenlyd – så må den enkelte tage stilling til lyden ud fra det. Givet er det, at havde basgengivelsen været mindre bombastisk, så ville Baby Grand have fået ”Topklasse”, og derfor er vores norske kollegers begejstring også forståelig nok. Holder man af kvaliteterne ved to-vejs højttalere, og søger man samtidig godt med output i bassen, så er det svært til pengene at finde bedre match end Respons Baby Grand.

Specifikationer:

  • Princip: 2-vejs basrefleks
  • Frekvensområde: 40 Hz – 40 KHz +/- 3 dB
  • Følsomhed: 2,83 V 86 dB/1m
  • Impedans: 4 ohm
  • Delefrekvens: 3500 Hz
  • Enheder: 1” Scanspeak Ringradiator og 7” Scanspeak bas/mellemtone
  • Dimensioner: 29,4 x 41 x 39,2 (B x H x D)
  • Vægt: 17 kg.

Pris: 37.000,- kr.

Importør:

Jumon audio
Solvangsvej 25
2600 Glostrup
Web.: www.jumon-audio.dk
Mail.: [email protected]

Diskografi:

  • ToTo – Falling in between
  • Pain of Salvation – 12:5
  • Janis Ian – Breaking Silence
  • Dream Theater – Images and Words
  • Diana Krall – The Girl in the Other Room
  • M.fl.

Reference-udstyr:

  • Forforstærker: NAD Silverline 100 og ATC SCA 2 
  • Effektforstærker: Parasound HALO A21 og Crown Powertech 2.1. 
  • Højttalere: ATC SCM 40
  • Kabler fra Black Rhodium og Chord Company

Lytterum
Lytterummet er rektangulært og omkring 20 m2. Anlægget spiller på tværs af rummet, med 2,5 meter mellem højtalerne, 60 cm til bagvæggen, og 2,5 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er indrettet som stue med god akustik, dog uden kunstig dæmpning.

Nye anmeldelser
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
På med vinylen 12
05.03.2017
På med CD’en 3
28.01.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
SOtM SMS-200 Ultra
13.06.2017
Anthem STR
11.06.2017
Nye receivere fra Marantz
03.06.2017
Ruark Audio
31.05.2017
SOtM tX-USB Ultra
30.05.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes