Her er du: Anmeldelser - Raysonic CD128 17. august 2017 | 21:12   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Raysonic CD128
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [18.01.2007] Print testen
Er det en ufo? Er det en kampvogn? Næ, det er såmænd bare den nye CD-afspiller fra canadiske Raysonic. Udseendet er specielt, og om man kan lide det eller ej, er en smagssag. Lyden fejler til gengæld ikke noget.

Faktisk er den så god, at en sammenligning med referencen Lyngdorf CD-1 var uundgåelig!

Konstruktion er bund solid med kraftige skurede paneler i aluminium, og støbte aluminiumsprofiler på hjørnerne. Top og bundplade er i aluminiumsplade, skuret i samme finish som resten af maskinen. Raysonic CD128 er en ”toploader”, hvilket betyder at pladen ligges i oppefra. Det betyder også at den skal stå øverst, da det ellers bliver ret umuligt at ligge plader i! Selve afspilningsmekanismen kommer fra Sony, og ligger godt beskyttet under det kraftige låg af klar akryl med et håndtag af drejet aluminium. Under låget er der en magnetisk ”puck”, også af aluminium, til at holde pladen fast mod spindelen under afspilning. Rundt om hele herligheden er en kraftig drejet ring, igen af aluminium. Finish og forarbejdning er absolut førsteklasses, selv om designet kan diskuteres. Personligt betyder det intet for undertegnede, så længe den spiller som den gør, men det vender jeg tilbage til.

Rundt om drevet sidder der knapper til den mest basale betjening, samt fire rør som bruges i afspillerens udgang. Fire fordi denne spille kører med balanceret drift, og der skal bruges to til hver kanal, henholdsvis positiv og negativ signal. Rørene kommer fra Rusland og er af 6922 typen. De sidder nedsænket i en ”grav” bag drevet. Hele herligheden er badet i blåt lys fra en masse dioder. Foran sidder displayet i sit eget ”hus” som stikker frem fra fronten. Hvorfor kunne det ikke bare sidde sænket ind fronten, frem for at rage frem? Kedelig detalje, som har tendens til at ødelægge designet.

Elektronikken indvendig er af prima kvalitet, særligt kondensatorerne i udgangen overrasker. D/A konverteringen kommer fra Burr Brown, og er af typen pcm1732 (24 bit/96 (88,2) kHz). Den er også HDCD-kompatibel, så plader af denne type kan afspilles. Der er ikke mulighed for at afspille SACD. Alt virker meget velovervejet, og selv printet med styrekredsløbene til drevet er lavet specielt til denne maskine. De kunne have valgt at bruge et standard kredsløb fra Sony, men nej, ikke her.

Betjeningen er lige til, selvom det kræver lidt mere at løfte låget og ”pucken” af hver gang der skal skiftes plade. Til gengæld læses pladen automatisk ind, så snart låget er lagt på. Det er en selvfølge på almindelig afspillere med en skuffe, men ikke på en toploader. Flere andre toploadere skal ”aktiveres” før de læser pladen ind. Det er absolut et plus på Raysonic CD128.

Der medfølger også fjernbetjening, igen af støbt aluminium, med fine små drejede metalknapper. Den ligger dejlig tungt i hånden, og klarer de basale funktioner plus en hel del ekstra. Det er bl.a. herfra lysstyrken i displayet kan reguleres. Det gælder desværre ikke det blå lys, som er tændt hele tiden. Lidt kedeligt når man sidder i mørket og nyder sin ynglingsskive. Hele rummet ligger hen i blåt lys.

Der er kun en detalje ved denne spille som er decideret irriterende: Tænd/sluk knappen! Den sidder på højre side af maskinen. Hvorfor det? Køn er den heller ikke. En sort vippekontakt mod det skurede aluminium. Det er grimt! Hvorfor ikke sætte den bagpå, hvis den skal være usynlig. Eller en aluminiumsknap foran, der ikke forstyrrer designet. Tåbeligt! Det er en typisk detalje for kinesiske produkter. Nå ja, det glemte jeg vist at nævne. Maskinen er bygget i Kina. Samme fabrik leverer også OEM til andre mærker, f.eks. Ayon, som også lige har fået en CD-afspiller på deres program som til forveksling ligner Raysonic’s.

Denne maskine spiller rigtig godt. Faktisk så godt at en direkte sammenligning med referencen Lyngdorf CD-1, var uundgåelig. Du kan læse omtalen af CD-1 her. Hvis jeg skiftede mellem de to maskiner fra dag til dag, var det rigtig svært at høre forskel. Det krævede hurtige skift fra den ene maskine til den anden, og tilbage igen hele tiden. Forskellene er der, men de er ikke store.

Bassen på Raysonic CD128 er stram og præcis med masser af detaljer, men opleves fyldigere og blødere i kanten, og ikke helt så veldefineret som Lyngdorf’en. Mellemtone området er ret lige til uden nogen svinkeærinder, og forskellen til CD-1 er kun hørbar på stemmer, som opleves større og fyldigere på CD128. Til gengæld mistes der lidt smådetaljering, så som smask lyde og klik fra tungen. Længere opefter i diskanten er Raysonic endnu mere luftig end CD-1, men igen på bekostning af små detaljer. Perspektivet opleves også større og mere luftigt, men igen er det med ofring af præcisionen og detaljerne. Lige på dette felt er det altså også ret svært at følge med Lyngdorf’en, som netop er kendt for sin store præcision. Detaljeringen er generelt også et hak bedre hos Lyngdorf, og især dybden i perspektivet forbedres når der skiftes over. Dette kunne tydeligt høres på Tryllefløjten fra DG’s Archiv produktion, som er en helt exceptionel optagelse hvor du virkelig fornemmer at være til stede ved optagelsen. Generelt lyder klassisk musik lidt rodet på Raysonic. Det er nemmere at pege enkelte instrumenter ud i lydbilledet via CD-1, fordi der her er mere luft mellem de udøvende. Nu ville nogle måske tænke at det er rørene som er årsag til den manglende præcision på CD128. Det er muligt, men faktum er i hvert fald at lyden fra Raysonic er mere musikalsk, hvor Lyngdorf’en leverer præcision og detaljer på et sølvfad. Men ligefrem at kalde lyden fra CD128 for rørlyd, er ikke på sin plads. Jeg har hørt transistor baserede CD-afspillere i samme prisklasse, som spillede ringere.

CD128 er en rigtig musikalsk afspiller, som ofrer lidt præcision og detaljering i musikkens tjeneste. Til sammenligning vil nogen måske mene, at Lyngdorf så savner lidt musikalitet i præcisionens tjeneste, men det er i sidste ende en smagssag hvad man fortrækker. Ved daglig brug bemærker du ikke forskellene. CD128 har en lille fordel, og det er prisen: 1500,- mindre end Lyngdorf’en.

Specifikationer:

  • Rør: 4 stk. Russia 6922
  • Frekvensområde: 20 – 20 kHz, +/- 3dB.
  • Signal/støj forhold: 100 dB.
  • Dynamikområde: 102 dB.
  • Dimensioner: 48 x 30 x 13 cm (B x D x H)
  • Vægt: 11 kg.

Pris: 14.499,-

Importør:

Hificable.dk
Web: www.hificable.dk
Mail: [email protected]
Tlf.: 31 71 51 56

Reference-udstyr:

  • Lyngdorf CD-1, CD-afspiller.
  • Onkyo P388F, forforstærker.
  • Nakamichi PA5 MKII, effektforstærker.
  • Xavian XN360, højtalere.
  • Silver Sonic Revelator & Q10, kabler.
  • Netstøjsfilter, selvbyg.

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Anlægget spiller på tværs af rummet, med 2 m. mellem højtalerne, ½ m. til bagvæggen, og 2 m. fra højtaler til lytteposition. Rummet er dæmpet med absorbenter fra Foamzorb.

Nye anmeldelser
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Dynaudio Contour 30
21.04.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
CD'en fylder 35 år!
10.08.2017
Ny hifi forhandler
10.08.2017
Hegel H90
10.08.2017
Bang & Olufsen Beolab 50
09.08.2017
Triangle Australe EZ
06.07.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes