Her er du: Anmeldelser - CD-afspiller test 18. januar 2017 | 11:05   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


CD-afspiller test
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [23.08.2006] Print testen
Den oprindelige ide med denne stortest, var at teste en håndfuld CD-afspillere i prisklassen omkring 10.000,-. I denne prisklasse kan de fleste være med, inden det bliver rigtig dyrt, og der skal optages lån i huset.

Alligevel sneg der sig et par yderligheder indenfor, så feltet blev spredt lidt mere rent prismæssigt. Der er masser af high end lyd at hente i disse afspillere, det behøver ikke at koste en halv årsløn for at være rigtig godt. Det beviser alle afspillerne i denne test til UG.

Som signalkilde er CD-afspilleren absolut en af de vigtigste komponenter i dit anlæg. Den samlede lyd kan aldrig blive bedre end den der kommer fra din signalkilde. Så det er efter min mening her du skal bruge flest ressourcer, så du får den rigtige afspiller med hjem fra starten. Og den må meget gerne koste mere end din forstærker.

En pudsig detalje, som jeg først bemærkede efter at alle CD-afspillerne havde været forbi lytterummet var, at de læner sig op af samme teknik: 24bit/192kHz Upsampling. Om dette er årsag til den høje lydstandard i testen, skal jeg ikke kunne afgøre. Men de spiller alle sammen rigtig godt, om end på hver sin måde.


Audio Analogue Paganini, 13.000,-:

Denne afspiller er bare så lækker. En tyk frontplade, kraftige sidepaneler og topplade, alt sammen i sil-keblød sølvfarvet aluminium. Virkelig klasse! Selv skuffen har fået sit eget lille stykke aluminium, som matcher frontpladen. Skuffen i sig selv er dog ikke den kønneste der findes, da drevet er et CD-ROM drev, hvis skuffe er lavet af den kedeligste plastik der kan opdrives. Dette hverken ser eller hører du når musikken spiller. Men den signalerer alligevel kvalitet på sin langsomme glidende måde. Alt godt kommer til den som venter. Ja ja, det kan da godt være, men skynd dig lige lidt alligevel!

Der er ikke hoppet over hvor gærdet er lavest nogen som helst steder på denne spille. Kabinettet er lavt, men bredt og dybt… og fyldt med luft! Men her er der en undskyldning, vil jeg mene. CD-ROM drevet fylder en del, og lige bag det sidder der, langs bagpladen, et bredt og langt print fyldt med god elektronik og en ringkerne trafo. Derfor dybden og luften. Kun en ting skuffer, nemlig de opamps som sidder i ud-gangen: NE5534. For den uindviede kan jeg fortælle at dette er en (meget) standard opamp, som for få penge kunne være erstattet af en bedre type. Stikkene bagpå er også noget af det lækreste jeg har set, og inkluderer en elektrisk digital udgang. Re-moten er nok testens mindste men også tungeste. Den er lavet af metal, som ligner skuret og lakeret rustfri stål. Ganske lækkert, men den rasler! Hvad er nu det, er den allerede gået i stykker? Næ… det er bare metalknapperne som sidder lidt (meget) løst. Hvaffornoet? Kan I så se at få det rettet, Audio Analo-gue. En fjeder eller en O-ring, så er det klaret!

Lydmæssigt kan jeg ikke sætte en finger på noget som helst. Kun sammenlignet direkte med Lyngdorf CD-1 hører du at den har sine begrænsninger. Men det er absolut ikke fordi Paganini har nogen fejl. Den gør alting som det skal gøres: Stort åbent lydbillede, præcis bas, åben mellemtone, og luftig diskant. Der er masser af detaljer, men den har bare ikke den super-præcision som Lyngdorf disker op med. Men det er virkelig også det eneste jeg kan finde.

Stemmer adskilles fint og der er masser af luft mellem de udøvende. Samtidig er den bare så musikalsk, uden at lyden på nogen som helst måde er farvet. Det cykler bare derudaf.

Faktisk stemmer design og lyd helt overens på denne afspiller. Flot, bred, dyb, og diskret. Så nemt kan det siges.

Audio Analogue laver nogle afsindigt lækre produkter, som gør alting som de skal, men uden at gøre opmærksom på sig selv. De er diskrete at se på og lytte til. De dominerer på ingen måde. Dejligt!


Denon DCD-2000AE, 11.999,-:

Testens suverænt tungeste maskine, fyldt til bristepunktet. To trafoer, et STORT kraftigt løbeværk, og masser af god elektronik. Den er også testens eneste deltager som kan afspille SACD, men da SACD ikke er specielt udbredt, har jeg valgt at teste den som almindelig afspiller, ligesom resten af test-feltet.

Finishen på denne maskine er i luksusklassen, kraftig alu-front og sidepaneler, og dobbelt top- og bund-plade, udført i en lækker champagnefarvet finish. Alt sammen for at gøre chassiset så stabilt, lyddødt og lækkert som muligt. Mums, siger jeg bare! Det kan godt være at den er japansk, men den er godt nok lækker. Og check lige remoten: Ja, det er lige før B&O godt kan smutte hjem. Igen med champagnefar-vet alu, og de lækreste knapper som kan opdrives, og så ligger den dejlig tungt i hånden. Skuffen skal også lige nævnes. Den glider langsomt, og lukker med en overbevisende tung lyd som døren på en S-klasse Mercedes. Testens klart lækreste. Stikkene bagpå er også til UG med kryds og slange, lækre pho-nostik og to digitale udgange. Men forklar mig lige engang, hvorfor Denon har lagt et sort lakrids-signalkabel ved. Det er da blasfemi. De synes måske ikke deres egen afspiller er et bedre kabel værd?

Lyden fra denne afspiller er i topklasse, men bassen og diskanten er hævet lidt i forhold til mellemtonen, hvilket lyder fantastisk fra starten, men hurtigt opdager du effekten af dette. For det går altså ud over mellemtonen. Stemmer mangler fylde, og kan være svære at adskille fra hinanden.
Til gengæld er præcisionen på resten af lyden i topklasse, præcis bas og stortromme, mellemtonen slank men klar og åben, når ikke lige bassen eller diskanten overskygger. Diskanten er testens mest detaljere-de, hvilket primært skyldes det hævede niveau. Det svarer faktisk bare til at du skruer lidt op for dette frekvensområde, og uden det hævede niveau havde den ikke skilt sig ud. Det imponerer til at starte med, men du opdager hurtigt at der snydes for at få denne åbne lyd.

I det hele taget er detaljeringen rigtig god på denne afspiller, og perspektivet kan der heller ikke sættes en finger på, masser af rumfornemmelse og luft.

Denon’en er en rigtig, rigtig lækker maskine som jeg selv ville være forfalden til, hvis det ikke lige var for den hævede bas og diskant. Den lyder rigtig, rigtig godt, meeen…


Lyngdorf CD-1, 15.999,-:

Endelig kom der en CD-afspiller fra digitalspecialisten, og ventetiden var ikke forgæves. Maskinen er ud-ført i det lækreste aluminium, som kan opdrives på denne klode. Testeksemplaret var sort, og det får efter min mening maskinen til at se en anelse mere sofistikeret ud end den sølvfarvede udgave. Alt er udført i denne lækre aluminium, og passer så godt sammen at det var en øvelse i sig selv at afmontere toppladen, for at få et billede af den indvendige side af kassen. Den er ikke fyldt til bristepunktet, men der er det der skal være: En dejlig stor Holmgren ringkernetrafo, et netstøjsfilter, og et hovedprint med noget af det bedste og lækreste elektronik, som kan opdrives.

Selve løbeværket kommer fra Philips, og kan ikke andet end at afspille CD-skiver. Men det er et helt be-vidst valg fra Lyngdorf’s side, for så er man sikker på at det er optimeret til netop denne opgave, og ikke er et kompromis mellem DVD og CD afspilning. Skuffen er ”foret” med en gummi/velouragtig substans, som virker dæmpende.

Det i flere tests antydet at remoten virker billig og plastikagtig. Den diskussion vil jeg gerne skyde i jorden, for denne fjernbetjening er ganske rigtigt lavet af plastik, men virker ikke spor billig. Den er stil-ren og pæn, ligger godt i hånden, og knapperne fungerer rigtig godt. I denne maskine er der også en rigtig god menu, der bl.a. indeholder ting som: Digitalt output samplera-te (44.1, 48, 96, 192KHz), analogt output gain (0 til -6 db), DAC on/off (dig.drev), comm. settings (sw. update), remote on/off, display styrke, og mere til. Jeg behøvede på intet tidspunkt vejledningen for at finde rundt derinde. Alt kan klares fra fjernbetjeningen på fineste vis. Det er klasse!

Det er også muligt at opgradere maskinens software. Det gøres med et software værktøj som hentes på Lyngdorf’s hjemmeside, sammen med den aktuelle opgradering. Samtidig medfølger der en beskrivelse af hvilke ændringer der foretages. Det overføres så til maskinen via et kabel mellem din egen PC og input com-porten bagpå afspilleren. Nemt og meget simpelt.

Endvidere må denne afspiller næsten være reference i prisklassen for tilslutningsmuligheder. Almindelig og (ægte) balanceret analog udgang, digitale udgange i alle afskygninger inkl. balanceret, og to RS-232 ind- og udgange. Dertil rigtig lækre stik. Smukt!

Lyden fra denne spille er fænomenal. Den spiller det der er på skiven, hverken mere eller mindre. Detaljerne flyder fra højtalerne, og perspektivet er stort og præcist aftegnet. Alt er på sin plads med millimeter præcision. En af de første ting jeg netop bemærkede ved denne spille, var den kirurgiske præcision den lagde for dagen. Det er i absolut topklasse. Tag f.eks. en elendig indspilning som Wilson Philips fra ’90; mage til poppet indspilning skal man lede længe efter, men alligevel formår Lyngdorf’en at adskille de tre pigers stemmer fra hinanden, selv om de står og skråler ind i samme mikrofon hele tiden. Det formår ingen af de andre afspillere i testen, i samme grad.

Lyden er superpræcis og stram lige fra den dybeste bas og helt op til den allerøverste diskant. Alle instrumenter og stemmer har den naturlighed og liv, som er påkrævet for at få den absolutte nydelse og oplevelse. Det flyder som i olivenolie. Jeg savner dog en lille smule mere niveau og pondus i bassen, men det er virkelig i småtingsafdelingen, man hører tydeligt alle anslag. Det er absolut den mest detaljerede bas jeg har oplevet. Og så er gengivelsen bare så luftig, at jeg føler mig hensat til de højere luftlag, og nærmest får åndenød af bar begejstring. Dette er knastør high end lyd. Og Rammstein præsenteret med et stort luftigt perspektiv! Kan det blive bedre?

Lyngdorf CD-1 er en absolut topklasse afspiller, på byggekvalitet, design, lyd og betjening. Alt virker velovervejet på denne maskine. Jeg er til stadighed imponeret over de mange tilslutningsmuligheder, og den kirurgiske præcision. Det er utroligt. Jeg tror, at jeg er ved at blive lidt forelsket i denne maskine. Dette er testens suverænt bedste, men også dyreste, afspiller.


Musical Fidelity a3.5, 11.999,-:

Hvad godt kan der siges om en afspiller, som nok indeholder testen dyreste luft. Da jeg pillede låget af denne spille for at tage et billede, blev jeg ligeså skuffet som et barn juleaften, der lige har åbnet en pakke med sokker. Men jeg skyndte mig at fylde lungerne med luften fra det tomme kabinet, for jeg skulle lige smage om dyr luft smager anderledes end det vi alle sammen indånder til hverdag. Men det gjorde det ikke. Igen blev jeg skuffet, og så to gange på samme dag!

Kabinettet indeholder en ringkernetrafo, et løbeværk fra Philips (samme som Lyngdorf), og et print på 15 x 15 cm som indeholder alt til den analoge udgang inkl. et par NE5532 opamps – øv! Og så selvfølgelig en masse luft, ej at forglemme.

Finishen på denne maskine er noget af det ringeste jeg har set til prisen. Bukket plade og en alufront som ligner plastik. Men alligevel er maskinen rimelig tung?! Stikkene bagpå er også af middel kvalitet, men der er en elektrisk digital udgang. Fjernbetjeningen… ØV, HVOR ER DEN GRIM! Plastik, plastik, gummi! Få den væk!

Men nu bliver det godt igen. Lyden… oh, lyden. Jeg får helt lyst til at blive lidt småfilosofisk. Det hele er der: Stort perspektiv, masser af detaljer, granit-solid bas, ååååben mellemtone, luftig dis-kant, og rigeligt med luft omkring de udøvende. Næsten samme præcision som Lyngdorf. Alt sammen rigtig, rigtig godt. Lige fra den første plade blev sat på, begyndte min fod helt af sig selv at vippe med. Senere da jeg lytte-de til Pink Floyd’s ”Money” (nyindspilning, A Collection Of Great Dance Songs), begyndte hovedet også at rocke med i blid headbanger stil. Og da guitarsoloen kom, var der dømt luftguitar fra undertegnedes side. Er du gal, hvor kan den spille musik! Jeg tænker lidt på hvordan A5 så opfører sig. De påstår selv hos Musical Fidelity, at de med A5 har lavet deres hidtil bedste afspiller. Til sammenligning må den da være helt vanvittig. Det har selvfølgelig smittet af på A3.5 i denne test, som bl.a. har lånt digital-sektionen fra A5. Kun analogdelen er der forskel på. Transistorer på A3.5, og rør på A5. Nu har jeg altså ikke tid til skrive mere om denne spille, for jeg skal over i sofaen og høre mere musik. Uha, det er godt!

Jeg nægter simpelthen at betale 12 K for knap 15 liter luft, så er det sagt. Men lyden... den er mindst 12 K værd i sig selv! Det er godt nok lidt af et dilemma.
 

Onkyo C-1VL, 9795,-:

Det kan godt være at Onkyo er japansk, men det mærker du absolut intet til på hverken lyd, konstrukti-on eller udseende. Den er gennemført til mindste detalje. Kabinettet er kraftigt udført med front og side-paneler i lækker sølvfarvet aluminium. Det er ren luksus a la Denon. Store blanke maskinskruer med torx-kærv holder det hele sammen. Til toppladen alene benyttes der otte stk.! Det lille Onkyo-navn i ven-stre side er støbt ind i fronten, ikke trykt eller klistret på som de andre deltagere. Lækkert!

Der er et minimum af knapper på fronten, kun lige det du skal bruge. Resten kan klares fra den medføl-gende fjernbetjening. Fjernbetjeningen der fulgte med til denne test tilhører forstærkeren A-1VL, og kan betjene begge apparater. Begge er lavet af plastik, men hører absolut til i den diskrete og pænere ende. Inden i kassen er der næsten fyldt til bristepunktet med god elektronik. En ringkernetrafo, et hovedprint med masser af rigtig god elektronik, og et løbeværk med en gummibelægning på skuffen som dæmper vibrationer. Stikkene bagpå er også af rigtig god kvalitet, og der er 3 digitale udgange, inkl. to optiske.

Lyden fra Onkyo’en hælder lidt mod det tilbagelænede og præges af lidt fylde på bassen, og en svag af-runding i diskanten. Det betyder at du ikke får helt samme detaljering i de øvre frekvenser, som på nogle af de dyrere maskiner i testen. Men det er småting. Til gengæld fokuserer denne maskine på musikken og ikke teknikken, og gør det så godt, at du slet ikke bekymrer dig om den smule der mangler. Stemmer præsenteres med en naturlighed og varme, så man får stå-pels over hele kroppen. Det kan kun få af de andre afspillere i testen gøre den efter. Samtidig præsenteres du for et stort og flot perspektiv næsten uden grænser, og der er masser af nærhed og intimitet. Før jeg modtog denne spille til test, havde jeg muligheden for at lytte til den sammen med den matchen-de forstærker A-1VL, og et par rigtig, rigtig gode Elac højtalere. Hertil Nordost kabler til en værdi der matchede det samlede anlægs pris. Det er en af de bedste lytte-oplevelser jeg nogensinde har fået. Mage til drive og musikalitet skal man lede længe efter. Det var en af de ”a-ha” oplevelser som jeg bare elsker at få.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Onkyo altid har haft en speciel plads hos undertegnede. Og denne afspiller er ingen undtagelse. Den spiller musik - ikke teknik, og gør det så godt og behageligt, at jeg slet ikke tvivler på at der er et stort publikum til denne afspiller derude. Endnu et pletskud fra Onkyo!


Rotel RCD-06, 4299,-:

Jokeren!

Testens billigste deltager, men det er bare prisen, for den følger altså ret godt med i svingene. Kabinettet er standard, bukket plade og sølvfarvet plastikfront. Det er helt i tråd med prisen. Designet er absolut minimalistisk og rigtig pænt, og udstråler en højere pris end den faktiske. Kigger du indenfor i kassen, bliver du rigtig overrasket, for her er der fyldt til bristepunktet med fornuftig, og i nogle tilfælde rigtig god elektronik. Standard trafo med en pænt dimensioneret strømforsyning. Og den store overraskelse, gode opamps i udgangen: OP2604. Bedre end de NE5532/34 du ser i andre af-spillere i denne test. Udemærket, Rotel! Fjernbetjeningen er ikke nogen skønhed, men er absolut heller ikke den grimmeste i testen. Men hvad havde du forventet? Denne spille koster altså kun 4300,-. Også stikkene er til middel, men er de samme som Musical Fidelity disker op med til tre gange prisen!

Egentlig skulle denne Rotel slet ikke have været med, men jeg lod mig overtale til at prøve den. Og det er jeg faktisk glad for nu, for den sætter tingene (priserne) lidt i perspektiv. Den når faktisk 98 % af vejen, til en ¼ af prisen, i forhold til den dyreste afspiller i denne test. Den har et rigtig godt drive, bassen er lidt fyldig og løs i kanten, men tilføjer egentlig bare lidt varme og musikali-tet. Mellemtonen er rigtig dejlig åben og kan sagtens måle sig med de andre afspillere, masser af luft og detaljer. Diskanten opleves lidt grovere, men der er stadig masser af luft om de udøvende. Perspektivet er faktisk rigtig godt, du skal virkelig lytte efter for at finde forskel mellem denne spille og de andre i testen, men til sammenligning når den måske ikke helt ud i hjørnerne. Detaljeringen er i top, den holder intet tilbage i forhold til de andre deltagere i testen.

Rotel har faktisk begået lidt af en genistreg med denne afspiller. Jeg elsker disse ”aha”-oplevelser, som vender alting på hovedet. Dog vil jeg ikke gå så langt, som at kalde lyden fra denne afspiller high end. Dertil skal præcisionen lige være et hak bedre. Men helt ærligt, den koster 4300,-, hvad havde du forventet? Til prisen gør den det faktisk rigtig, rigtig godt. Jeg hader mig selv for at komme med dette udtryk, men den er faktisk ”bedste køb” i denne test. Og det er ikke bare fordi den er billigst. Den leverer simpelthen mest lyd pr. betalt krone. Sådan!


Samlet konklusion:

Faktisk er det de to prismæssige yderligheder i testen, som sætter tingene mest i perspektiv. Alle afspillerne i testen gør det rigtig godt på hver sin måde, du får faktisk hvad der er forventeligt til prisen, men Rotel leverer bare så meget lyd for pengene, og Lyngdorf’en gør faktisk det samme til fire gange prisen. Du skal op i rigtig, rigtig dyrt udstyr før du finder noget, som leverer det samme som Lyngdorf. Dette er prisklassen før jeg synes det bliver rigtig dyrt, og herfra bliver forskellene mindre og mindre jo flere penge du lægger oveni. Det er de små forskelle som koster mest.

Distributører:

Onkyo:

Scandinavian Audio Systems
Web: www.sas-audio.dk 
Mail: [email protected]
 
Musical fidelity:

Tape Connection
Web: www.tapeconnection.dk
Mail: [email protected]
 
Audio Analogue & Rotel:

Radioactiv
Web: www.radioactiv.dk
Mail: [email protected]
 
Denon & Lyngdorf:

Hi-Fi Klubben
Web: www.hifiklubben.dk
Mail: [email protected]

Nye anmeldelser
Belles Aria
27.12.2016
Vincent SA-T7
19.11.2016
På med vinylen 11
11.10.2016
Audiovector QR 1
27.09.2016
På med vinylen 10
24.08.2016
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny forstærker fra Rega
17.01.2017
Ny Lyra forhandler i Danmark
11.01.2017
Nyheder fra Technics
05.01.2016
God jul & godt nytår!
21.12.2016
Innuos musikserver
16.12.2016
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes