Hej,
I den prisklasse ville jeg helt klart gå efter en brugt.
Ved køb af en brugt projektor skal du være opmærksom på at selvom der står i projektorens menu at pæren f.eks. har kørt 300timer, kan du ikke regne med det.
Den kan være nulstillet (påstår ikke at alle er uærlige, men desværre render man af og til ind i nogle som er).
Så hvis du har mulighed for det, er det en god ide at købe af en du kender/stoler på.
De fleste pærer er meget dyre, det er derfor værd at undersøge hvad en ny pære koster inden du køber projektoren (kan koste på den forkerte side af 3.000kr).
Et godt bud kunne være en Hitachi PJ-TX100 eller PJ-TX200( begge lcd).
De bruger begge samme slags pære og pæren hører til i den billigere ende prismæssigt.
Det er udmærkede projektorer til spil og film.
De har også begge fået gode test resultater igennem tiden (og nej, jeg har ingen af dem til salg).
Med risiko for at blive svinet til af Zanyo ejere, vil jeg lige gøre opmærksom på at Zanyo har ry for at pæren ikke holder så længe. F.eks. har min bror haft en hvor han har skiftet pæren 3 gange(på under 2000 timer i alt). Det kunne selvfølgelig bare være ham som har været uheldig, men lidt søgning i div. fora bekræfter desværre tendensen.
Uanset hvilken du vælger er det en rigtig god idé at se den i funktion først.
Du kan være en af dem der ser ”regnbuer” (DLP projektorer) eller er overfølsom for ”hønsenet” (LCD).
Husk at springe over dataprojektorer, de kan bare ikke det der med film og spil særligt godt.
Hvis du vil læse lidt mere om projektorer er: http://www.projectorcentral.com/ et meget godt sted at starte.
Hvis du læser anmeldelse af div projektorer så husk på at tjekke hvornår de er skrevet.
En projektor som fik en glimrende anmeldelse i 1999, er nok ikke så god set i forhold til dagens standart.
Held og lykke med søgningen!
__________________
dmp