Strong-man skrev:
Jeg og fem andre ingeniørstuderende ved Aarhus Universitet, arbejder for øjeblikket med nye og spændende kølemetoder.
I den forbindelse har vi valgt at se på, om det er muligt at lave en anden form for køling til projektorer, som enten er mere eller helt lydløs iforhold til de løsninger som findes idag.
Vi har en række spørgsmål som vi utroligt gerne vil have nogle svar på og håber at du vil hjælpe. |
|
|
Sig til hvis I har lyst til at aflægge et besøg i mit demo-rum (vejle), og få en demonstration og en snak...
Strong-man skrev:
1. Hvilken projektor teknologi er mest populær idag? (LCD, DLP) |
|
|
LCD er den klart mest solgte teknologi. DLP er den mest populære teknologi i high-end segmentet, men bevæger sig efterhånden også ned i de lavere prisklasser. LCOS (D-ila/SXRD) er en videreudvikling af LCD, men sidder på en ret lille del af markedet indtil videre.
Strong-man skrev:
2. Er der nogle nye teknologier på vej? (f.eks. LED) |
|
|
Det der er mest interessant for jer, er for det første LED (der ikke er en ny projektions-teknologi som sådan, men en ny lampe-teknologi). Det vil minimere behovet for køling _markant_. Længere ude i fremtiden vil vi formentligt se laser, både som lyskilde og som "scanning laser", der er dog nogle issues der skal redes ud endnu.
Strong-man skrev:
3. Er støjniveau en vigtig faktor når du skal vælge en ny projektor? |
|
|
4. Ville du være villig til at betale f.eks. 1000kr ekstra for en projektor med væsentligt lavere støjniveau?[/QUOTE]
Her taler jeg på kundernes vegne: Der er et lidt pudsigt forhold her, der gør at folk der køber projektor i sub-20k klassen, kigger meget på specs og gerne betaler ekstra for at der står 22 dB i stedet for 27 dB i papirerne. Jo højere du kommer op i prisklasserne, jo mindre vægt lægger folk generelt på støjniveauet, fordi de accepterer at kraftigere pærer eksempelvis kræver mere køling, og at en for svag køling kan gå ud over driftssikkerheden. Her fokuserer flertallet mere på billedkvaliteten.
Strong-man skrev:
5. Er det udelukkende selve lampen/pæren i en projektor som bliver varm, og behøver køling? Eller køler man også optikken f.eks.? |
|
|
Det er først og fremmest lampen, men ikke udelukkende. En DLP-chip skal som sådan ikke køles mig bekendt. En LCD-chips (og LCOS-chips) levetid er direkte afhængig af effektiviteten af kølingen. Derudover kan der være nogle ret kraftige video-processorer, der kræver køling, ligesom processorer i en PC.
Strong-man skrev:
6. Hvor varm kan må en LCD/DLP/LED lampe blive inden den går i stykker? |
|
|
Pas... Prøv www.avsforum.com, her sidder en del højtstående personer hos producenterne, og de plejer at være hjælpsomme.
EDIT: Det sidste spørgsmål er meget svært at besvare, for selv om en pære måske ikke direkte springer fordi den kører med en for høj temperatur, kan det godt gøre forskellen på om den holder 2000 eller 3000 timer.
__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S