| Sendt: 20 April 2007 kl. 10:02 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har haft Pioneer VSX 859 RDS i en 6 års tid - og synes det er en kanonfed forstærker, selv den dag i dag. Jeg brugte den i sin tid til at trække 3 stk Energy RVS som fronthøjttalere i en dedikeret hjemmebif på ca 35 kvm, og det klarede den uden problemer.
Jeg havde på et tidspunkt en Carver 753x (3x250w) effektforstærker sat imellem til fronterne, men tog den fra igen - den var ikke nødvendig. (Jeg brugte den i stedet til at drive en hjemmebygget subwoofer og surround-back-kanalen i et 6.1 setup).
I dag står Pioneeren i min brors stue på ca 20 kvm, og her er den reelt overkill.
Jeg købte den iøvrigt i sin tid fordi den indenfor mit budget var den eneste receiver med både indbygget riaa til min pladespiller og AC-3 RF demodulator til laserdisc som jeg stadig har en del af.
Den eneste "ulempe" jeg kan komme i tanke om er at den ikke har indbygget forstærkning til surround-back, så man skal have extern forstærkning til hvis man vil køre 6.1 eller 7.1 - men i forhold til dens øvrige kvaliteter synes jeg det er en småting.
|