Den rigtige CD får det bedste frem i musikanlægget. Her en guide til at finde den musik og de optagelser, der giver de største lytteoplevelser.
Hvorfor er der så få kvinder, der er meget smukke og samtidig højt intelligente? Det var vi nogle hankøns-væsener, der ærgrede os meget over, mens vi var i begyndelsen af tyverne. Her nogle år senere ser vi lidt mere nuanceret på tingene. Og dybest set er kravene til det modsatte køn vel ret urimelige, når i hvert fald undertegnedes ydre højst kan karakteriseres som gennemsnitligt og pænest i tusmørke - bagfra.

Men hvis man har interessen for musik og musikoplevelser er ovenstående analogi til kvinder i en hvis grad relevant. Her gælder det om at finde den mest interessante musik i den bedst opnåelige kvalitet. For det er jo både bekosteligt og tidskrævende at gå til koncerter. Og i mange tilfælde kan kunstneren være død, så koncertmuligheden slet ikke er et alternativ.
Sandt nok!!!
Her kommer de sublime optagelser ind i billedet, hvor både den kunstneriske udfoldelse og optageforholdene går op i en højere enhed. Et eksempel er de klassiske jazz-duetter med Ella Fitzgerald og Louis Armstrong. De findes i flere udmærkede indspilninger fra pladeselskabet Verve. Og så er der en specialudgave fra det nu krakkede entusiast-selskab Mobile Fidelity, hvor det oprindelige Verve-masterbånd er overført til CD uden om mixerpulten og med færrest mulige tekniske indgreb.
Resultatet er bjergtagende. Man undgår ikke lidt sus på optagelserne, for optageteknikken i 1957 var ikke så avanceret og støjsvag som i dag. Men der er en sjælden saft og kraft i optagelserne. Så liebhavere må slippe over gerne 200 dollar for et nyt eksemplar på www.amazon.com
Gode gamle indspilninger behøver ikke at være dårlige fordi der er lidt sus på!!... os der har levet i vinyl alderen! har stadig evnen til at total abstrahere fra dette bare musikken swinger!!..
Superindspilninger
Men man skal slet ikke være hifi-skribent for at kunne nyde superindspilningerne. Ganske vist kan trænede ører more sig med at dissekere musikoplevelsen i forskellige lag som transparens, dybde, dynamik, homogenitet og opløsning. Men for uøvede føles den gode musikalske oplevelse helt enkelt som "rigtig".
Lige DET! jeg har sagt!! det er IKKE! mest, flest, størst, tydligst, højst osv... det altid kommer an på!! MEN! HELHEDEN!! og fornæmmelsen!! en oplavelse af troværdighed og rigtighed!.
Som da jeg skulle finde indspilningerne til denne listning, mens min 10-årige datter lyttede med til en remastered version af "Gerry Mulligan meets Ben Webster". Efter nogen tid sagde hun:
»Far, det er underligt - jeg kan ikke lade være med at vippe med foden i takt til musikken, selv om den efterhånden er helt øm.«
Større kompliment kan en indspilning vel ikke få.
NEJ!! og sådant musik kan vitterligt nydes på alt fra en clok radio til highend til 1000000!!!... og alt der i mellem!.. ( kan man ikke det! er man ikke musikalsk!)
Men der er ingen genveje til at finde de store musikoplevelser på CD. Selv om producenterne bag formaterne af DVD Audio og Super Audio CD lokker med højere opløsning og derved flere informationer i musikken, kan de nye teknologier ikke rette op på en dårlig eller middelmådig indspilning. Et godt optagelokale og en teknisk enkel men højkvalitativ optageproces er grundsubstanserne i enhver god indspilning. Når det er sagt skal dog også tilføjes, at nogle af mine teknisk bedste indspilninger er i SACD-formatet.
Genvej til det sublime
En genvej til de sublime skiver er at besøge nogle af de få radioforhandlere herhjemme som Scala HiFi i århus og AudioVision i Skive, der også sælger udvalgte CD'er i særlig høj kvalitet. Her følges den kvalificerede rådgivning om indkøb af audio/video-udstyr op med muligheden for at få en musikalsk smagsprøve med hjem, der kan demonstrere det nye grejs fortræffeligheder.
En endnu mere målrettet mulighed er at frekventere en af de få dedikerede pladebutikker, der også sælger specialindspilninger til det krævende publikum. Her er Pladekisten i Århus den muligvis største herhjemme med et bredt sortiment og med god rådgivning om nye indspilninger. Og så er der naturligvis de danske, tyske og engelske samt amerikanske specialmagasiner, hvor anmeldelser af musikken suppleres af en karakter for den tekniske kvalitet.
Men nu til det vigtigste: Superindspilningerne.
Sara K.: "Water falls", Stockfisch Records
Sara var tidligere i stald hos pladeselskabet Chesky, men søgte over til Stockfisch for at få endnu bedre lyd(!). Dejlig varm, melodiøs pop-rock med en rekordhøj gennemsigtighed i lydbilledet. Guitarklange så klare som kildevand og med en detaljemættethed, som var de normale højttalerkabler i kobber udskiftet med underarmstykke højspændingsledninger i Sterlingsølv. Lydbilledet er så stort, blødt og rumligt at man føler, at man går på opdagelse og konstant oplever nye klangfarver. Denne skive er ganske enkelt et must, hvis man har bare lidt interesse for vellyd. (Distribution: www.pladekisten.dk)
Musik: 9
Teknik: 10
MÅ PRØVES!!
Eric Clapton: "Unplugged", Reprise Records
Denne MTV-optagelse fra 1992 har nogle år på bagen, men den helt digitale optageteknik (DDD) har stadig ubestridelige kvaliteter. Detaljeringsgraden er i top, og Claptons virtuose guitarspil omfavner lytteren i sjælden grad. På nummeret "hey hey" suppleres de spændstige guitarklange med et solidt basfundament og den rytmiske helhed er svær at overgå. En enkelt anke mod den tekniske kvalitet kan være, at Claptons stemme ikke har den ultimative renhed.
Musik: 9
Teknik: 9
HER DEN!! og JA!! den er sublim!! bruges og høres meget!!
Count Basie Meets Oscar Peterson: "The Timekeepers", JVC
To af jazz'ens mestre møder hinanden i denne indspilning fra 1978 i Group IV Studios. JVC har taget det oprindelige masterbånd og remastered det i en 20 bit indspilningsproces kaldet XRCD2, der kan afspilles på alle CD-afspillere. Resultat er let dæmpet jazz i en sjælden holistisk kvalitet, der er som skabt til at få lytterens puls ned oven på en travl arbejdsdag. Louis Bellsons trommer står knivskarpt i lydbilledet, hvis ganske lette optagesus er let at overdøve. (Distribution: www.pladekisten.dk)
Musik: 9
Teknik: 9
Kender det ikke... men så må jeg jo ud og se hvad det er!?
Eric Bibb: "Just Like Love", Opus 3
Blues-folk for fuld udblæsning. Med et minimum af teknik i tårnhøj kvalitet har Opus 3 tryllet en stemningsmættet optagelse frem, der når op på et af de sjældne 10-taller. Bibbs musikalske univers har ikke helt den samme folkelige appel som Sara K., men resultatet swinger godt og grundigt og SACD-teknologien vrister alle detaljer ud af masterbåndet. Klangfarverne er ekstremt naturtro og frister lytteren til at lukke af for andre sanser og blot lade sig flyde med. (Distribution: www.pladekisten.dk)
Musik: 8
Teknik: 10
Har den!! ...
Ray Brown, John Clayton, Christian McBride; "SuperBass 2", Telarc
Liveindspilningen i New York fra december 2000 er med en lidt utraditionel besætning på kun tre bassister. Men når de samtidig er i verdensklasse og kulissen desuden er et begejstret publikum, er der grund til at skrue volumenknappen højre om. Akustikken er fornem, og lukker man øjnene svier cigaretrøgen næsten, så autentisk er optagelsen. På nummeret "Papa Was a Rolling Stone" er den rytmiske energi så koncentreret, at kun absolut tonedøve kan lade være med at vrikke med fødderne. Musikanlægget skal dog helst have kvaliteter i de dybe frekvenser for at få det fulde udbytte af CD'en - her kan et minianlæg slet ikke være med.
Musik: 9
Teknik: 9
Har den!! ( og har ingen problemer i "bunden" her!!.. )
Tchaikovski: "Nutcracker" med London Symphony Orchestra, Telarc
Velkendte toner fra Nøddeknækkeren i Telarcs kompetente behandling. Blød og behagelig stemningsmættet klang - man fristes til at gribe den nærmeste fjernbetjening og selv dirigere London-symfonikerne. God dynamik og et væld af fine detaljer der imidlertid først for alvor kan værdsættes i gode, afslørende musikanlæg.
Musik: 9
Teknik: 9
Johann Strauss: "Nikolaus Harnoncourt", Teldec.
En meget interessant indspilning fra Teldec med klassikere fra Strauss' repertoire som "An der schönen blauen Donau" og ouverturen fra Sigøjnerbaronen. Ikke mindst dynamikken er skræmmende realistisk med stor forskel på lavt og højt niveau - pas på med volumenkontrollen. Den ukomprimerede optagelse kombineret med en legende let differentiering mellem de enkelte instrumentgrupper gør den særlig interessant for audiofiler.
Musik: 9
Teknik: 9
Har den!!... ( no problem her selv ved nær max!! )
Det anvendte testudstyr:
CD-afspiller: Sony CDP XA333 ES, Forstærker: Cayin S200, Højttalere: Bowers & Wilkins CM6, Martin Logan Ascent i. Diverse kabler fra Kimber og Tara Labs.
Udemærket udstyr!!..
poul.tvilum@jp.dk

Fint indlæg her Jonas!!... er ganske enig!!
Jeg har jo altid sagt at der findes enkelte gode optagelser der kan bruges som referance..
Dog må man for at finde disse have lidt viden om hvordan det lyder IRL. og om de givende optagelser nu er "rigtige"... ( dette hvis man selv skal ud og finde dem !!)
De har omtalte er så vidt de jeg kender rigtig nok, blandt creme d` la creme!! ingen tvivl om det!!..
mvh.