Hej, jeg tænker jeg kan vride endnu mere bas ud af mine i forvejen gode TAD 1602 ved at optimere basportene. Men jeg er lidt usikker på beregningen og kunne godt bruge noget assistance. Jeg kører med et betaprogram der hedder WinISD som jeg har fundet på nettet.
I forhold til beregningerne opererer programmet med tuning freq, som den selv foreslår til 40,95 Hz, hvilket giver en ganske stejl kurve som først rammer -3db ved omkring 38 Hz. Jeg vil selvsagt gerne have den længere ned, men resultatet bliver ganske stejle og ulineære kurver. Jeg har et kabinet på omkring 187 l.
Spørgsmål 1. Hvad skal jeg lægge vægt på, lav Hz eller lineær kurve?
Programmet giver også mulighed for at vælge portbrede og antal porte, på den baggrund foreslår det selv længden på basporten. Men det kommer også med et Vent mach, der enten er røde eller grønne værdier.
Spørgsmål 2. Jeg går ud fra at jeg ønsker at komme så tæt på værdien 0,0. er der nogen der kender den måde at regne på?
Programmet giver ikke mulighed for at beregne med eller uden, lidt eller meget dæmpemateriale i kabinettet.
Spørgsmål 3. Hvordan reagere frekvensen på dæmpemateriale?
Jeg kan se i programmet at tuning freq. også har betydning for fase og group delay.
Spørgsmål 4. Er der noget i denne forbindelse som jeg skal være opmærksom på/ undgå?
Spørgsmål 5. Kan nogen anbefale alternative programmer som de har gode erfaringer med og som kan downloades (gratis)?
Venlige hilsner
Rasmus
__________________
Rør & horn
Mit setup http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=97807&PN=1