| Sendt: 17 Oktober 2011 kl. 21:44 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hi Hifi4All
Jeg står i den situation, at jeg gerne vil opgradere lyden på min computer, men verdenen af DACs osv er svær at forstå for en nybegynder! Lige pt. sidder jeg med Beats Studio by Dr Dre, som jeg ikke er tilfredse med. Dels synes jeg, at bassen ligger alt for tungt i lydbilledet, og dels synes jeg, lyden af specifikke genrer er bedre end de genrer, jeg lytter til, som typisk er gammelt rock og akustisk musik. Hvis jeg fyrer hip hop på, er de ganske fede ift andre jeg har hørt. Jeg kan se, de går som varmt brød, så de skulle ikke være svære at komme af med.
Derfor ønsker jeg en god hovedtelefon med udgangspunkt i prislejet ca. 3000,-. Altså ikke fast pris overhovedet. Jeg bor i Århus, og jeg blev overrasket over, hvor svært det er at finde steder at lytte til diverse headphones. Jeg vil nødigt bestille på nettet ud fra anmeldelser frem for min egen mening. Jeg har prøvet lidt af Hifi-klubbens udvalg af Denon. Dvs. Denon AHD200 som lød ganske fornuftigt, men dog ikke synderligt bedre end mine egne. Hvad vil I foreslå? Jeg har kigget lidt på Sennheiser HD 650, men jeg kan ikke finde steder at afprøve dem.
Derudover sidder jeg med et halvbilligt lydkort - Creative Xtreme Music. Jeg har læst mig frem til, at man måske bør have en USB DAC for at få den bedste lyd ud af pc'en. Jeg er ikke den helt vilde Hifi-nørd, så jeg vil ikke smide mange tusinde kroner efter noget, hvis jeg dårligt kan høre forskel.
Og hvad med hovedtelefonforstærker? Er det nødvendigt, og hvilken oplevelse vil det give mig at have sådan en også?
Kan DAC og forstærker evt. kombineres til små penge?
Jeg håber nogen kan sætte jer ind i min situation og kan give mig nogle råd.
|