| Sendt: 29 November 2007 kl. 11:52 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har besluttet at min iPod skal have lidt konkurrence i form af en god bærbar CD-afspiller som også kan erstatte CD-afspilleren derhjemme når
jeg må gå ind i et andet rum og lytte til hovedtelefoner. Målet er at have den bedst mulige lyd med på rejser og ud i Campingvognen eller
sommerhuset. Men jeg er helt på bar bund når det kommer til "disc-men". Det er da også håbløst umoderne og man finder dem ikke ret mange
steder længere nu hvor mp3-afspillere har overtaget deres plads. (Det er lige før ekspedienterne ser endnu mere underlige ud i ansigtet når man
spørger på DISC-MAN end på vinyl eller pladespillere...)
Den skal spille sammen med min XIN Reference, evt. Cute Beyond hovedtelefonforstærker og min Vincent KHV-1 rør-hovedtelefonforstærker
hjemme. Hovedtelefonerne er lidt af hvert - alt efter genre, Grado SR325i, Beyerdynamic DT-990, Sennheiser HD650 og AKG K701.
Der må gerne være optisk / digital udgang, så får den lov at lege med en DAC.
Det vigtigste er at selve drevet og læse hovedet er det bedst mulige, der kan fås bærbart. Prisen, størrelsen og batterilevetid er ikke de vigtigste
parametre. Det absolut vigtigste er at den kan levere det, der ligger på CD-skiven så naturtro som muligt.
Hvor skal jeg kigge hen - og hvor skal jeg starte???
|