Hej NicoLeif!
Nu skriver du jo ikke rigtigt noget om hvad du skal have Dac'en til at spille sammen med. Men der er et par gode
tommelfingerregler du kan bruge....
Det er min erfaring, at hvis dac'en skal bruges sammen med en streaming enhed (F.eks. Squeezebox), så er det en stor
fordel hvis dacen kan "Reclocke" signalet, da du så kan benytte den optiske indgang, uden Jitter problemer. Når du benytter
en optisk indgang, har apparaterne ingen elektrisk forbindelse, og det betyder at du slipper for en masse digital støj, som
ellers er streamernes achilleshæl.
Hvis du ikke umiddelbart kan læse om en dac reclocker, så kan du som regel roligt gå ud fra at alle dacer der upsampler,
også reclocker, dvs. hvis du finder en dac hvor der står at den upsampler til 24/192, så reclocker den også. Men forveksel
det IKKE med OVERsampling, her reclockes nemlig (som regel) ikke....
Nu husker jeg ikke om Cambridgen upsampler, men hvis den gør, så er den side af sagen jo i orden.
Hvad der benyttes af dac type, er i min erfaring ikke så afgørende, de største forskelle ligger faktisk i hvor god
strømforsyningen er, og hvor meget der er gjort ud af hele analogdelen.
Desværre fortælles der kun sjældent om dette, så her må du benytte et sæt meget følsomme måleinstrumenter i stedet
(Dine ører)
Med venlig hilsen
Benno
__________________
Hifi - For musikkens skyld - ikke omvendt!