Goddag til alle.
Jeg er spritny interaktiv bruger af dette forum. Selvom jeg har "fulgt med" i en del år, så har jeg ikke følt at jeg hverken havde tid eller lyst til at blande mig i debatterne. Nu har jeg dog samlet mod til mig og begiver mig ud i dette cyberspace, fordi jeg har lyst til at dele min mangeårige hi-fi interesse med ligesindede - så længe det forbliver i en høflig tone, gensidig respekt for hinadens forskelligheder og med det primære formål at udveksle erfaringer, viden og nysgerrighed.
Jeg vil gerne vise mit anlæg frem - ikke for at være blærerøv eller eksibitionist (hmm...måske lidt) - men mest fordi dette anlæg både repræsenterer mange års omkostningstunge erfaringer og heldigvis også mange års glæder ved hi-fi og musik.
Her er så mit stue-anlæg:

Anlægget består af:
Proac d38 - helt nye - og vidunderlige musikalske. Udskiftet med Gamut L3.
Dk Design integreret forstærker, Mullard Ecc88 rør
Audio Aero Capitole mrk2
Mikro Seiki Rx-1500 med Rega RB300 arm og K1 pu, vdh forkabling
Tiny Tube riaa
En gammel Sansui tuner
Hjemmetgjorte fladvalsede kobberkabler med silke og linolie (a la Duelund).

Dk Design, som jeg købte uden at have hørt den før (skal man altså passe på med), men udelukkende ud fra specifikationer og en heftig debat på Audiogon, com. Jeg er dog blevet meget positiv overrasket over dens musikalske evner, og den afløser altså et Holfi-sæt (NB3 s.e. - NB2 s.e.) til den dobbelte pris...kæmpe forskel, til fordel for Dk Design.

Audio Aero - fantastisk spille - har ikke et sekund fortrudt det bekostlige indkøb.

Denne gode pladespiller har jeg haft i rigtig mange år (siden 1985 - tror jeg!), den vokser bare med hver nyindkøbt forbedring.

Det er så min hjemmebiograf 5.1- Proac d15 (har været i mit stueanlæg en del år, og til stor fornøjelse). Nu er den parret med noget billigt Dali og Gale, ikke for at høre musik, men kun for at nakkehårene kan rejse sig i effektfuld fryd over den brummende lyd fra kædesaven i The Texas Chainsaw Massacre...o.lign. Udover det så består bio'en af Denon 3805 og dvd 1920. Projektor Panny AE500 (alle de her fordømte produktnumre!)
Det var så det - min debut......hvad har jeg nu rodet mig ud i - skulle jeg nu ikke bare have holdt min mund...????
Tænkte at det måske var tid med en lille opdatering af mit anlæg.
Har nu investeret i et par Gamut L-3 højtalere. De passer bedre til mit nuværende rum, som er blevet kælderen. Rummet er indrette som et decideret lytte -og biografrum. Jeg fik aldrig rigtig mine Proac'er til at fungere i hverken stuen eller kælderen - der er simpelthen ikke plads nok nogen af stederne, selvom begge rum er på ca. 27 m2.

Jeg har eksperimenteret en del med dæmpning af rummet - både med "bas-traps" og reflektions-paneler - både i loftet, sidevægge, bagvæggen og i alle hjørner. Det er blevet lidt mere lyddødt, men lyttetræthed er ikke et fænomen der optræder så hyppigt længere. Så alt i alt er jeg godt tilfreds med at have givet rummet en "overhaling" - og mener at det et væsentigt punkt, der ofte overses af hifi-nydere.

Der kan skimtes noget ledningsrod, men det skal bare lige fæstnes ordentligt. Jeg har fået lavet en dedikeret el-gruppe til anlægget - 2,5 m2 med 16A. Et godt "tweak" der ikke koster alverden.

Her kan man se min hjemmelavede "bas-trap" i hjørnet - godt at få ryddet op i bassen!
Det var så det for denne gang - der kommer jo sikkert andre apparater med tiden, går og leger lidt med tanken om nogle egnede subwoofere til L-3'erne, og måske i en high-pass filter konfiguration (bliver jo så nødvendigt med et andet forstærker-grej) - men det vil tiden jo vise!