Jeg tror diskutionen her er røget noget af sporet - for "tumpen" (Nåh jah, så har man selv valgt det
) bliver ved med at snakke om Medie Centeret som et stykke hardware, så tror jeg Svend P's indlæg var mere en ting omkring sammenhængen.
Det som "tumpen" snakker om er som jeg ser det en af de ting der er blevet løst - imod hvad det var for et år eller to siden. Det er nu muligt at købe ordentlige maskiner der ikke støjer uden de store problemer - det er dermed ikke hardwaren jeg ser som det største problem, men mangler i softwaren.
Beklager at jeg her tager udgangspunkt i Microsofts Media Center, men de programmer som løser nogle af problemerne henvender sig _endnu_ mere til nørder, og bringer mange andre ulemper med.
De problemer jeg ser er hovedsageligt:
- At Medie Centrene sælges som maskiner der skal agere både PC og Medie Center, det holder ikke, hvis de skal virke som Medie Centre for andre end nørden, så skal brugerne aldrig se resten af Windows.
- At Europa ikke prioriteres ordentligt, dvs. at alle de gode teknologiske ting vi har ikke fungerer, eller kræver specielle omvejs produkter ala. FireDTV, det være sig fx. DVB-C, DVB-S, DAB, RDS osv. Det er for mig det helt grundliggende problem for Medie Centerene, disse ting skal bare fungere, færdig. Herunder er bla. DVB subtitles som ikke fungerer.
- At grundliggende ting som fx. TV guide ikke er fuldt tilregnelig, folk skal kunne stole på det, ellers dur det ikke.
- Nogle problemer frem til nu har også været at brugerne har villet benytte Medie Centrene til noget de ikke er gode til, fx. billedrørs TV over Composite, S-Video eller Scart.
- Extender tanken er rigtig god, det mangler bare lige det sidste, som fx. at det ikke skal være en Xbox 360 der lyder som en støvsuger.
Så, som jeg ser det, så er det de små ting der gør at det ikke hænger sammen.
Jeg er en af dem hvor folk har en klar forventning om at Medie Centeret er et omdrejningspunkt i familien, men grundet nogle af ovenstående problemer, så er det kun en lille del af et større brugsmønster, fx.:
- Bruger vi det kun til at optage TV på, vi ser ikke TV på det fordi kvaliteten er for ringe uden DVB-C, så vi bruger en Stofa boks, og ja, i dag kan det løses med FireDTV, men det er bare for besværligt.
- Både konen og jeg hader den Xbox 360 extender der står i soveværelset, hvis konen skal støvsuge, så tænder hun støvsugeren, den gider vi heller ikke høre på altid.
- En RDS receiver fungerer altså stadig bedre til radio, Vista har gjort det lidt bedre gemte stationer, men godt nok er det altså ikke.
- Det er altså for besværligt nogle gange at tænde for TV og det hele for at lytte til lidt musik, og jeg har ikke tiden til at få alle mulige gadgets til at fungere. Jeg glæder mig til sideshow remotes.
Det positive er at løsningerne er på vej, eller er her:
- Man kan i dag købe maskiner der passer ordentligt ind i stuen, og ikke larmer. Ja, de er dyre, men det bliver nok også bedre efterhånden.
- LCD TV tager mere og mere over, og billedrørs TV som Medie Centrene ikke var gode til ryger ud.
- SideShow fjernbetjeningerne løser problemer med at skulle tænde for TV osv for at starte lidt musik.
- Der kommer nye extendere der ikke er bygget på samme princip som de gamle som aldrig kom til Danmark. Desværre vil de stadig ikke kunne afspille VIDEO_TS foldere, og det kan jeg så græde over.
- I den næste version af Media Center softwaren er der fokus på DVB-C, DVB-S, CAM's, undertekster osv.
Så, jeg tror at om et år, så er status'en en anden hjemme i mit hjem, men jeg giver alle dem der ikke bryder sig om det helt ret i at det er ikke godt nok endnu.
Mvh
Brian Binnerup
__________________
Min film samling - fra My Movies med Danske Data og Trailere
My Movies - Media Center Film Applikation