Nilau har ret - det er beskæmmende at se drevkvaliteten i mange selv meget dyre afspillere.
Men har man nu fundet en afspiller, hvor man godt kan lide lyden, er der faktisk flere ting, man kan gøre.
Først og fremmest kan man sætte afspilleren på nogle gode fødder. Jeg har haft stor glæde af den audiophile udgave af SD-fødderne (den audiophile udgave er egentlig beregnet til højttalere, men det skal man ikke tage sig af

). Bevares, den almindelige udgave af SD'erne virker også, men den audiophile udgave giver størst effekt.
De bedste fødder, jeg har prøvet i mit eget setup, har været Solid-Tech Feet of Silence, som var lidt bedre end de audiophile SD'er - men prisen er også en ganske anden.
Ud over de her nævnte fødder findes der naturligvis et hav af andre fod-løsninger .....
Men en anden ting, man kan gøre ved de billige plastik-drev, er at dæmpe selve drevet. Det er som regel ganske let at komme til at sætte blygummi på siderne af værket, og det har bestemt også en effekt.
Endelig kan man, hvis der er plads i afspilleren, lægge f.eks. et stykke skiferplade oven på værket (med et stykke blygummi mellem værket og skiferpladen). Det kan give ret store forbedringer, igen afhængig af, hvordan maskinen er bygget op. Dog skal man lige være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at bore nogle huller i skiferpladen, så værket og evt. underliggende elektronik kan komme af med varmen
__________________
mvh
AKSA
"Life is too short for over-expensive hi-fi pretending to be high-end"