blir slæbt rundt med svigermor på diverse loppemarkeder osv.. 

hva ska jeg så kigge efter når jeg kigger på plader?? er første gangs køber så aner ik hvordan en plade ska se ud  

Hmmmmm.....  Det var da et lidt underligt spørgsmål. Du skal da selvfølgelig kikke efter det musik du kan li´

Men hvis det er pladens stand, du tænker på, så er det jo nemt at se om der er risser i eller ej.

__________________
70ér sound
Tannoy Gold/Tannoy ST 100. Micro-Seiki RX2000/Mørch DP-6/ ATOC9ML/II. Slim/X-can v3 PSU/DAC/buffer. Audio-Classic SE.

coverets tilstand kan tit fortælle en del om pladen.

Slidt og smussigt cover tyder på at pladen er godt brugt.

men ellers Ja så er det jo mere om det er musik man kan lide

ja det ka jeg da egentlig godt se når jeg lige får fat i en plade..

det blev til en 9 stykker den her gang 2 kr stykket... så mangler jeg bare ploven

-Og fremfor alt så skal du ikke betale alverden for plader på et loppemarked. Pladerne står som regel usorteret i rodekasser, og ikke sorteret som i gode antikvariater (Accord fx). Mainstreampop/rock fra 70erne og frem er IKKE sjældenheder, og bør prissættes derefter. Ikke desto mindre har jeg tit oplevet at blive afkrævet 20-30 kroner. En 10er det maximale jeg mener man bør spendere, medmindre man er så meget ekspert at man spotter de uvurderlige guldklumper på lang afstand.

Klassiske plader er tit i meget fin stand da de sjældent er blevet spillet til vilde fester, og desuden i mange tilfælde heller ikke er blevet spillet ret meget. Her kan du gøre gode fund, men der er også mange nitter derude med rædselsfulde indspilninger, dårlig lydkvalitet osv. Jeg husker med gru en plade jeg engang havde med Wagner-ouverturer -spillet af Maxico Citys Symfoniorkester......


mvh Klaus



__________________
-Wer sich am kommerziellen Geschmack orientiert, dient der Reaktion!!

Klaus Kokholm skrev: -Jeg husker med gru en plade jeg engang havde med Wagner-ouverturer -spillet af Maxico Citys Symfoniorkester...... mvh Klaus

Ja, det er ikke altid det man forventer og håber på. Jeg fandt en Errol Garner, hvor det der som om der smides et håndklæde hen over mikrofonen, den var ellers ret god indtil da. Eller en Beatles pirat optagelse, der er optaget blandt publikum, hvor musikken indimellem overdøves af hylene der mest af alt lyder som et jetfly der er ved at skulle afsted. Det er også tit pladerne har fejl man ikke ser umiddelbart, indgroet støv, buler osv., det undgår man jo i de dyrere butikker. Jeg har også prøvet at komme hjem med plader, hvor cover og vinyl ikke passede sammen, så føler man sig lidt dum, at man ikke kiggede ordentligt efter. Men uanset hvad, så syntes jeg det er sjovere at købe på loppemarkeder end i butikkerne.

Vh Torben

tit er de såkaldte "antikbutikker" eller genbrugsbutikker der handler med brugte plader horrible dyre, de tager virkelig r***n på folk.

Et "ægte" loppemarked er det eneste rigtige sted at lede efter gamle plader, men sådanne steder skal man ofte være tidligt ude for at finde de virkelig gode perler.

Og så er det selvfølgelig om at kikke efter ridser, fedt fingre , mere eller mindre skæve plader , også ellers bare tage chancen og købe ind også selvom du er lidt i tvivl om det er noget for dig , det kunne være du kom hjem og blev glædeligt overresket.