Kære eksperter,
Jeg har i en periode gået og tænkt på at mit Samsung le37m86bdx skal opgraderes. Skærmstørrelsen er simpelthen for lille set i forhold til at jeg ikke altid har mine linser i 
Jeg har i nogen tid gået og overvejet et 52-65" tv, men spørgsmålet er om man her ville få en fed film-oplevelse. Derfor begyndte tankerne at gå imod om man alligevel ikke skulle se på en projektor.
z700 og z2000 udmærker sig jo i at være de absolut billigste og dårligste full-hd projektorer på markedet. Det skal siges at jeg på ingen måde forventer andet end et stort billede, så derfor er en af disse fine nok til mig. Når pæren så brænder ud, vil jeg da bruge lejligheden til at finde en ny projektor.
Jeg har en stue der er ca. 35 kvm. ALT herinde er hvidt, møbler, lofter, gardiner m.v. Meningen er at jeg sammen med projektoren vil købe lidt mørklægningsgardiner til vinduerne så jeg kan få lukket alt lys ude.
Nå, det var lidt forhistorie. Nu til spørgsmålene:
1. Jeg regner med at ville lege med et 100" lærred. Jeg har en afstand fra projektor til lærred på 3 meter, via projektorcentrals beregner kan jeg se at jeg skal op i nærheden af zoom * 2 for at kunne få dette størrelse billede, hvordan kan man forvente kvaliteten hvis man er helt oppe i maks zoom på en projektor? Gør det overhovedet fra eller til?
2. Gain på et lærred, jeg går ud fra det er væv-tætheden. Det skal vel være så tæt som muligt, altså Gain 1.2 er bedre end Gain 1.0?
3. Hvordan kan det være en ny pære koster så meget som den gør? Det er vel blot ensfarvet lys den spytter ud? DLP hjulene eller LCD skærmen sørger vel for farverne?
4. Jeg har set en demonstration mellem en IN81 og en z2000, her kunne man se at z2000 lavede et "blåt" billede, det er vel ene og alene et kalibrerings spørgsmål, eller?
5. Regnbueeffekten på en DLP projektor, jeg sad og kiggede lidt i Hifiklubben på deres x10 og her syntes jeg kun at kunne få øje på 3 eller 4 farver når mit blik flakkede rundt, altså ikke en regnbue men blot et par enkelte farver, er det det der menes med regnbueeffekten?
Jeg håber en enkelt eller 2 har tid til lige at besvare mine spørgsmål. Evt. bare kort
Pft.