| Sendt: 29 April 2010 kl. 14:53 | IP-adresse registreret
|
|
|
Fordelingen mellem musik og film er nok nærmest 70% på musik. Og jeg kan godt følge dig i at man ville få mere for pengene ved at købe et stereo-system.
Jeg hælder dog alligevel mest til at købe en surround-receiver. Nå jeg hører musik bruger jeg udelukkende min netværksafspiller (til at høre internetradio og streame musik fra min NAS-server). Jeg hører aldrig cd'er eller FM-radio. Og da netværksafspilleren har en digital (S/PDIF) udgang, er det min antagelse at jeg vil få bedre lyd ud af den ved at slutte den til et anlæg digitalt og bruge anlæggets DAC end at bruge netværksafspillerens DAC og slutte den til et anlæg analogt. Men så vidt jeg kan se er der ikke nogen stereoreceivere, der har S/PDIF indgang.
Er surround-receivere virkelig så elendige til musik?
Med hensyn til højttalere så regner jeg med at købe nogle mindre Dali højttalere, måske Dali Ikon.
Egentlig ville jeg have købt en ny AVR-1910, men den er udgået, og jeg har ikke kunnet finde en brugt. Efterfølgeren til den, AVR-1911, har kun én optisk indgang, og jeg har brug for to.
Mvh. Yerf
|