| Sendt: 16 Juni 2007 kl. 23:50 | IP-adresse registreret
|
|
|
Faget hedder "Data transmission" og det dér med ohm hedder "karakteristisk impedans".
Det er rigtigt, at man ikke kan måle modstanden nogen steder med et ohmmeter, og det er heller ikke meningen.
Det er dog meningen, at afsendersidens og modtagersidens elektronik skal have en impedans på det samme som kablet. Man taler så om tilpasning, mængde af reflektion (%-del af signal sendes tilbage til kilden) og om indgangs og udgangsimpedans. Hvis impedansen er den samme, vil signalet blive overført fejlfrit. Hvis der er forskel, vil en del af signalet blive sendt tilbage til udgangen (kilden) og måske endda også dér blive reflekteret. Der er altså tab i overførslen. Disse reflektioner kan lettest og tydeligst ses med et TV og et TV-signal, og der optræder fænomenet som skyggebilleder i billedet. Tag et antennekabel og lav et knæk i kablet; det burde være rigeligt.
Hvordan bliver et kabel så til et 50 / 75 / 110 ohmskabel? Det er så mere langhåret og nørdet, da det bestemmes af kablets konstruktion: Afstande / diametre på inderleder, isolation og skærm plus isolationens egenskaber. Det samme gælder i øvrigt også de stik, der skal benyttes for at få et fejlfrit signal over. Man kan nemlig (selvfølgelig) også få både 50 ohms og 75 ohms COAX-stik. Ved 100 ohms impedans bruger man en anden teknik; parsnoet kabel.
Hvis du har leget med IT år tilbage, da man brugte 50 ohms COAX, så husk på, hvordan du skulle trække kablerne og bruge T-led og termineringer.
__________________ MVH, Bo
Hørt på P3: "Kan du ikke forstå konsekvensen af at trykke enter?"
|