Er der nogen der ved hvordan dette kan være?

Jeg har en CD med Eric Clapton, The Cream of Clapton, og nummeret Layla er fyldt med grums og snavs, det lyder direkte
dårligt. Derimod har jeg en CD med Depeche Mode - Black Celebration, hvor lyden er helt igennem fantastisk, og der er ingen
mislyd på nogen måde overhovedet. Hvordan kan dette være?

Mon ikke det er fordi den ene er en dårlig indspilning og den anden en god? Der er masser af eksempler på både gode og dårlige indspilninger og med godt udstyr bliver det meget nemmere, at høre hvis en indspilning er dårlig.

Prøv at sætte Metallica's Death Magnetic på, det er en gennemført dårlig indspilning og sammenlign så med guitar hero-udgaven af selvsamme, der er langt bedre.

Prøv at lytte til Amy Winehouse Black to Black cd'en. Heller ikke særlig ren og ret overstyret. Prøv så Ben Harper Wellcome to the Cruel World. En ren og klar optagelse med afslappet dynamik. Nogle studier ødelægger god musik, ved at lave noget makværk af en indspilning. Gnags laver gode optagelser mens Shu-bi-dua ikke er så spændende på dette punkt. Man skal tit elske musikken for at det glider ned, optagelsen kommer i anden række.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Jeg er helt enig omkring Back to Black cdén. Den lyder ikke godt på nogle af numrene. Det betyder desværre nogle gange at disse "dårlige" indspilninger ikke bliver smidt så meget på.

Mvh

der er nok nogle lyd teknikker/lydmand der ikke er helt rene, når de ikke er det lyder jo alt godt, to flasker røv vin til en test så lyder alt jo godt  

nhj4 skrev: der er nok nogle lyd teknikker/lydmand der ikke er helt rene, når de ikke er det lyder jo alt godt, to flasker røv vin til en test så lyder alt jo godt

Prøv at søge på nettet efter loudness war. Så får du en hel del information om problematikken.

Ja, der jo noget om, at de presser det til det yderste med komprimering og max lydniveau. Læste en artikel i High Fidelity om netop det samme. Uff.....uff, siger jeg bare.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Jeg gider ikke købe CDér mere! Når man sammenligner med gode gamle vinyl indspilninger fra ca.70 og frem til 90?, så falder en CD fuldstændigt fra hinanden. Overstyring og kompression er dagens motto, kort og godt lige så ringe som mp3.
Blue-ray koncertoptagelser KAN byde på imponerende lyd (og billede). Kan vi da ikke snart få 2 kanals blue-ray i top kvalitet?
Godt nok er der ikke mange ægte entusiaster tilbage, men der burde da være nok til at man også kan tjene på dem. Det virker som om musik industrien er fuldstændigt ligeglade med kvaliteten. 

Jeg køber heller ikke cd mere pga. denne "loudness war". Lyden er ganske enkelt blevet forfærdenlig på de fleste udgivelser

Heldigvis er jeg stor Elvis fan, og næsten alt hvad der udgives med ham lyder virkelig godt.

Nu er en god afspiller jo et must hvis man vil have noget ud af sine cd-er.

Bevares, der bliver pillet lidt rigeligt, og enkelte er decideret dårlige.

Men med en fornuftig afspiller (og kæde) kan det faktisk pludselig lyde rigtig godt.
Også de mindre heldige indspilninger.
Ofte er det også udstyret som begrænser, og ikke kan adskille tingene, afspille dynamikken mm.

Prøv at låne en Copland 825, Copland 823, Audio Research, Electrocompamiet eller lign.
Det hjælper temmelig meget.   

ja mange skiver stinker. det overrasker mig dog meget at mange rigtig seriøse musikere overhoved går med til det. købte en skive med mark knopfler for leden, og kunne slet ikke forestille mig at en musiker som ham ville gå med til at udgive sådan noget l**t. hele skiven er larm. har kun haft den i drevet to gange, og det er stadig ikke lykkedes mig at høre den færdig. Æv.

huller, når du efterlyser blue Ray i stereo, er det så ikke cirka det super cd er?

hvis man køber en vinyl og den skratter og lyder forkert, så får man den byttet, fordi den er i stykker.
hvornår kan en cd lyde så elendig at man kan kalde den i stykker?

FelixTheDane skrev: Nu er en god afspiller jo et must hvis man vil have noget ud af sine cd-er.   Bevares, der bliver pillet lidt rigeligt, og enkelte er decideret dårlige.    Men med en fornuftig afspiller (og kæde) kan det faktisk pludselig lyde rigtig godt. Også de mindre heldige indspilninger. Ofte er det også udstyret som begrænser, og ikke kan adskille tingene, afspille dynamikken mm.

Bravo Felix, cd´en fejler skam ikke noget, der er lige så mange dårlige cd skicer som der er lp´er på marked, men en god cd afspiller så er der sku meget god at hende på de skiver der ude

her er en gamel tråd om det samme

http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=47825&K W=nhj4   

FelixTheDane skrev: Nu er en god afspiller jo et must hvis man vil have noget ud af sine cd-er. Bevares, der bliver pillet lidt rigeligt, og enkelte er decideret dårlige. Men med en fornuftig afspiller (og kæde) kan det faktisk pludselig lyde rigtig godt. Også de mindre heldige indspilninger. Ofte er det også udstyret som begrænser, og ikke kan adskille tingene, afspille dynamikken mm. Prøv at låne en Copland 825, Copland 823, Audio Research, Electrocompamiet eller lign. Det hjælper temmelig meget.

Du har ret. Det er for let bare at læne sig tilbage og give loudness krigen hele skylden. Det er korrekt at mange CD
udgivelser bliver mishandlet i studiet men alt håb er ikke ude. Jeg har f.eks. fundet ud af at mange af mine CD'er
som lød mindre godt blev væsentlig bedre da jeg fik styr på jitter, bedre DAC og bedre højttaler-opsætning.
Jitteren er virkelig væsentlig i mine ører. Mange af de "dårlige" optagelser kom til at lyde væsentligt bedre og de
gode blev lidt bedre også. Desuden blev problemet med at lyden bliver rodet sammen i dårlige optagelser meget
mindre da jeg fik mine højttalere op på nogle fliser med spikes på højttalerne og filtdutter under fliserne (jeg har
trægulv).

Man kan jo også lige tage et reality check og gætte på om teknikerne virkelig ville udgive noget der lyder som l**t
på deres studieudstyr (det er nok desværre tilfældet med Death Magnetic, den CD er en 150 kr. ølbrik). Nogle
gange er problemet at de ting de laver stiller større krav til udstyret for at lyde godt (sikkert en fælde man godt
kan gå i som lydtekniker hvis man kun bruger high end udstyr).

Bare for sjov fik jeg lånt min kammerats Marantz CD5004, som jeg skulle mene er en ganske fin CD afspiller. Og ikke
overraskende, så er lyden på CD'en med Eric Clapton og nummeret Layla stadigvæk fyldt med grums og skidt. Lydkvaliteten er
direkte ødelæggende for musikken. Derimod fik jeg kørt selvsamme album med Depeche Mode samt Michael Jackson - Thriller
igennem, og lyden på disse to CD'er er stadigvæk klar og ren (faktisk blev lyden en anelse bedre og mere ren/detaljeret
med denne Marantz CD afspiller). Så jeg må vel bare desværre konstatere at fejlen ligger på CD'en, og ikke udstyret.

Så tager vi den én gang til...

Ja nogle cd lider under dårlig lydkvalitet, MEN...

En GOD cdafspiller koster knapper.
Marantz cd 5004 er god i sin prisklasse, men har åbenlyse begrænsninger.
Prøv at lytte til en udvalgt high end afspiller som Copland 825.
Den kan KUN afspille cd, men den hiver så meget ud af dem som man ikke anede var der. Nuancer, luft, små blæselyde, læbelyde, tramp i gulvet, osv.

Og angående indspilninger med Mark Knopfler, så tror jeg at jeg har dem alle.
Jeg var heller ikke tilfreds med lydkvaliteten på især én.
Efter at have skiftet afspiller, viste det sig at begrænsningen lå i min afspiller. Hvor den før lød grødet, og unuanceret, lyder den nu ekstremt naturlig og dynamisk.
Og det var ikke en billig afspiller jeg havde før!

Sådan ER det bare.
Selv dårlige indspilninger kan få liv, og nogle viser sig slet ikke at være dårlige.
PT kan jeg ikke komme i tanke om en dårlig indspilning med Mark Knopfler...

Så find lige en afspiller som rent faktisk kan spille musik.
Min påstand er at dén slags koster på den anden side af tyve tusinde, ohg gerne endnu mere.
Min nuværende favorit er Copland 825.
Jeg må spare lidt endnu.

felix, har slet ikke prøvet skiven efter jeg har fået ny afspiller.. prøver lige i morgen og hvis lyden et blevet mindre irriterende, så skriver jeg det lige :-)

Vi kan blive enige om, at afspiller såvel som cd'en, er synderen. Når cd'en ikke er vellykket med mange fejl i overførslen, kan D/A'en godt blive stresset og gøre det hele meget værre. Har man samtidigt en kæde, som ikke kan holde fast, men giver slip op efter i frekvens, ja så bliver det ikke rart at lytte til. Men cd indspilningerne, er blevet dårligere med tiden, det kan man ikke benægte.

 Jeg har f.eks Paul Simon's Hearts and Bones cd'en fra da den blev udgivet første gang på cd. Jeg har så for ikke så lang tid siden lånt en mage til, men et nyoptryk og sammenlignet dem. Min er lige så god som lp'en og der skal skrues lige så højt op. Den lånte, er kraftigere indspillet og Paul's stemme er presset og lidt stiv i det. Min egen er helt i gennem ørevenlig og med fine detaljer og bas.

 Min Onkyo afspiller bruges som værk sammen med en DAC 10 og er forbundet med et Neutric på den elektriske udgang. Det er let at spotte de sure optagelser, men det bliver aldrig overdrevet, bastant og hårdt. Du kan høre fejlene, men også give pokker i dem og bare nyde musikken. Jo bedre dit udstyr er sammensat, jo nemmere er det, at holde de grimme cd'er ud.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Det er noget nemmere hvis i bare skifter jeres stil noget noget der skal være larm. Min Sleater-Kinney - The Woods CD er perfekt som den er. Skrat og støj gør den kun bedre.

Dog, kan det være ret så nedtrykkende at købe en CD, som ikke bør være noget støjpræget hø, og den så er det... Klassisk musik på CD'er har det med ast være ganske godt, men det er jo ikke nødvendigvis et godt svar til trådstarteren...?!

Jeg gør ofte det, at jeg låner de CD'er jeg gerne vil købe på biblo'en, og hvis lyden er dårligt grundet en dårlig indspiling, eller den såkaldte loudness war, så gider jeg ikke ofre mine penge på det.