Hej Storgård,
Linn har guides til opsætning på deres hjemmeside:
Linn guide
Alt tyder på at det er et problem med opsætning af Konfig app'en eller dit netværk, men jeg kender desværre ikke din router så jeg kan ikke
rådgive dig specifikt om router opsætning.
Hvis din PC har flere netkort, f.eks. trådløst netkort og et kablet netkort, så skal du sikre dig at Konfig bruger det rigtige netkort, det gøres via
ikonet for setup i øverste højre side af Konfig app'en, kig under punktet Network.
Routeren skal være konfigureret til at være DHCP server og der skal være ledige IP adresser. Antal af ledige IP adresser afhænger af hvordan
DHCP er konfigureret i routeren og antal samtidige enheder koblet på netværket.
Jeg går ud fra at du ikke har konfigureret din PC med en fast IP adresse, hvis du har så skal den ændres til at hente IP fra DHCP server.
Tilslut både din PC og Linn DS med netværkskabel til routeren i én af netværksportene, undlad at have andre enheder koblet på netværket.
Sluk for router vent 10 sekunder og tænd igen.
Gør det samme for Linn DS når routeren er oppe igen, dvs. når der er adgang til internettet fra din PC.
Hvis router har indikation for link (forbindelse) ved netværkstikkene, så skal du sikre dig at den lyser for både PC og Linn DS. Hvis ikke så kan
du have et defekt netværkskabel prøv evt. at tilslutte kablet til PC for at sikre dig at det virker.
Så skulle du kunne se din Linn DS fra din PC ved hjælp af Konfig.
God fornøjelse!
Mvh / Jørgen