Så er der netop landet to italienske skønheder i stuen :-)
Amati'erne er stadig i tilspilningsfasen, men direkte ud af kasserne har de en helt utrolig homogen og musikalsk lyd kombineret med et fantastisk
drive. De har samtidig en spændstighed, fasthed og dynamik, der placerer dem klasser over mine tidligere SF Cremona'er (som nu stadig er en
fremragende højttaler).
Mit anlæg er nu ved at tage form igen efter en periode, hvor jeg løbende har skiftet næsten samtlige komponenter ud. Det gør det jo lidt tricky at
finde den optimale sammensætning, når man endnu ikke er 100 % bekendt med alle led i kæden. Heldigvis har jeg mulighed for at prøve lidt
forskelligt på forstærker-siden. Plinius-effekttrinnet er således venligst udlånt af Morten fra High-Performance Audio. Jeg kan i øvrigt varmt
anbefale at handle med Morten. Jeg fik en meget flot pris på Amati'erne, og Morten er en meget sympatisk og ærlig fyr, der driver en seriøs
forretning. Det samme gælder Rene fra Vassago. Jeg fik min Wadia 381i til meget rimelige penge, og Rene er seriøs og tillidsfuld at handle med
(f.eks. anbefalede han mig at købe den billigere 381i frem for 581i, da drevet er bedre på 381i, hvis altså man kan leve uden SACD).
Jeg har lagt et par billeder op, men de lider slemt af at være taget i modlys. Jeg prøver snarest at få rettet op på det :-)
Mit setup:
Højttalere: Sonus Faber Amati Anniversario
CD-afspiller: Wadia 381i + Wadia 170i iPod Transport
Effekttrin: Plinius P10 (venligst udlånt af High-Performance Audio)
Højttalerkabler: MIT Shotgun S2
Signalkabel: Tara Labs RSC Air 2