Lencofyn skrev:
Har nogen reel strøtanker vdr. rør forstærkere.
Skal man smide 20k + efter sådan en for at få noget der er godt? Ser meget negativ omtale af "kina" forstærkerne. Men også meget overdrevent positivt. Overdreven positiv holdning kan bunde i man ikke har råd til det dyre??
Er vedligeholdelse besværlig? Hvor længe skal rørene varme op for at yde den forventede lyd/effekt?
Er det noget lyd mæssigt forbedring i en rør RIAA til en transistor forstærker??
Jeg kører med en NAD (500,- modellen fra Hifiklubben) da min forstærker (Denon PMA 710AE) ikke har MC stepup. Jeg er virkelig glad for min lyd som den er nu. Denon'en har en source direct funktion som jeg godt kan lide (KISS). Men hvis en opgradering af min RIAA kunne lukke lidt mere vellyd ind ville jeg være glad.
Har haft kig på DYNAVOX (igen kina) som en form for enten RIAA eller forforstærker til min Denon. Er der noget fornuft i det? Og vil det kunne bringe noget til mit setup, andet end at min tegnebog bliver tom.
Med venlig hilsen
"Spørge Jørgen" Aka Michael
|
|
|
Man er nødt til at spørge for at lære
Jeg kan ikke svare på alt, men jeg kan da give mine indtryk efter at have haft rør i 9 år.
Jo dyrere, jo potentielt bedre - ligesom med alt andet. Men man kan sagtens få gode rør-forstærkere under 20.000 kr. Det afhænger jo også af hvad du har behov for effektmæssigt - kan du nøjes med 20 watt, skal du drive tunge højttalere, har OTL eller SET interesse (de kræver særdeles letdrevne højttalere)?
Kina-forstærkere kan godt være gode, men de billige er typisk netop det. Jeg har selv set en Prima Luna (var det vist nok), og her var samlingerne ikke pæne. At de også får megen positiv omtale kan sagtens skyldes at nogle af dem faktisk lyder godt til prisen, men jeg tror næppe at de er Kina-10000-kr tæsker EU-20000-kr forstærker. Hvis du vil være sikker på kvaliteten er det nok ikke eBay du skal afprøve, men derimod opsøge en seriøs forhandler og se om det er noget for dig, inkl. at du kan forsikre dig om kvaliteten.
Et godt bud på omkring 10.000 kr. skulle være en Rogue Audio Cronus. Går man højere op skulle Rogue Audio M150 med passende forforstærker være noget af det bedre. Mine nuværende rørforstærkere er konstrueret af en der kender en del til rør, og han har haft en del forskellige mærker igennem værkstedet - og Rogue Audio er ifølge ham bygget til at holde. Thorhauge laver efter sigende også noget der spiller absolut top-lyd (se www.thorhauge-audio.dk). Men ellers er rør generelt lidt dyre i det, hvis man gerne vil være sikker på at kvaliteten også er i top.
Vedligeholdelse... Jeg må indrømme at jeg har været nødt til at få mine rørforstærkere serviceret et par gange pga. deciderede problemer. Til gengæld har jeg lydmæssigt haft meget større glæde af rør end jeg havde af transistorer - men det gælder jo ikke for alle.
Indgangs-/signalrør (de små) lever som regel længe. Udgangs-/powerrør skal skiftes alt efter brug - de holder groft sagt 2.000 timer vist nok, og det er noget der kommer lidt snigende - en dag går det bare op for én at de er slidt, de går ikke "i stykker".
Opvarmning skal der til ja, først så man ikke ripper rørene mens de er kolde, og for at lyden når sit optimale. 10-15 minutter så er man i hvert fald kørende, men lyden vil blive bedre efter helt op til 3 timers brug.
Din NAD RIAA får delte meninger rundt omkring, så her kunne der sikkert forbedres noget. Men din Denon bør nok også skiftes hvis du virkelig vil fremad. Og så ved jeg ikke med resten... Jeg har set tråden omkring forbedring af en Dynavox RIAA, men som basis er den vist lidt la la, så det er nok kun hvis du vil pille, og har evnerne til det. Thorhauge laver en MM RIAA til 3.500 kr. som vel ikke er væsentlig dyrere end hvad en Dynavox koster.
RIAA transistor vs. rør... Jeg har selv transistor indtil videre, men vil gerne over på rør her også. Min forventning er at det vil gøre det hele "lidt bedre"
Hvis man gerne vil have rør i sit anlæg, men tøver med ligefrem at købe en "hel" forstærker, så vil en rør RIAA være et godt sted at starte, da en sådan kun bruger signalrør, dvs. de er både mere driftsstabile og billigere.
Hvis du gerne vil have en rørforstærker, så vil jeg anbefale dig at sikre dig at den er nem at indstille BIAS på. Jeg har ikke helt styr på om det kun er ældre forstærkere der har det sådan, men jeg ville i hvert fald opfatte det som en pine hvis BIAS kun kan indstilles ved at åbne forstærkeren og justere mens der er strøm på og jeg kunne komme til at røre ved nogle af de strømførende dele.
Og er du i tvivl om det kan blive bedre med en rør RIAA, så kan du jo altid købe og sikre dig 14 dages fuld returret (har du automatisk ved køb over nettet), og så kan du afprøve derhjemme uden risiko.