| Sendt: 13 Oktober 2005 kl. 17:22 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Peter...
Ja, det er ikke så nemt at komme til at lytte til Gryphon Phonostage (og Head Amp) - der er jo ikke så frygtelig mange af dem. Og slet ikke nogen der er til salg!
Jeg har selv dette Gryphon-sæt - og er meget glad for det. Sættet består faktisk af seks separate kabinetter! : Phonostage+Head Amp+4 stk. strømforsyninger. Én til hver kanal i de to apparater.
Jeg har naturligvis ikke lyttet til alle RIAA'er på markedet, men dette sæt er det bedste jeg har hørt. Min hifi-interesse strækker sig over 30 år tilbage. Gengivelsen er præget af totalt overblik og alle detaljer slipper igennem. Du får aldrig denne RIAA på glatis uanset hvad du byder den. Og så kan musikmaterialet være nok så komplekst. Termer som 'stereoperspektiv' og 'holografisk lydbillede' er egenskaber som kan hæftes på disse apparater. Det er ikke en RIAA som giver al musik det samme 'præg'. Det som din pickup kan hente op af rillerne, skal du nok få at høre. Jeg kan ikke sige, at apparaterne har nogen speciel 'egenlyd'...neutral er må være det nærmeste jeg kan komme det.
Jeg bor jo desværre helt overe på Sjælland - så du kan nok ikke sådan uden videre 'droppe forbi'! ;-) Men du kunne evt. prøve at spørge om der er nogen i Jylland der kan gi' dig et lyt på Gryphon-sættet. Disse apparater er nok mest solgt som sæt, da man skal bruge Head Amp'en til mc-pickup'er. Der er forskellige load-muligheder på Head Amp'en. Det foregår ved, at man indsætter phonostik i nogle bøsninger på bagsiden. I disse phonostik skal der være iloddet en modstand på en bestemt værdi - så det giver den rigtige belastning til den pickup man bruger. De værdier kan man finde på en liste, der hører til Gryphon-sættet. (Hvis en PU f.eks skal belastes med 100 Ohm, skal man bruge en E96-modstand på 182 Ohm).
Hvis du skulle have nogle spørgsmål til Gryphon-apparaterne, skal jeg gerne prøve at være behjælpelig!
Med venlig hilsen
Niels L.
Østerbro, Kbh.
|