Vil du gerne have en knastør, lynhurtig, ultrapræcis og kælderdyb bas fra dine højttalere og især din subwoofer, er her et
billigt, men meget effektivt tweak:
1) Tag højttalerkablerne af terminalerne.
2) Tag forsigtigt enhederne ud af højttalerne.
3) Tag delefilteret ud.
4) Tag skum o.lign. ud.
Du skulle nu gerne have de rå kabinetter tilbage. Der må IKKE være ledninger, elektronik eller andet i kabinetterne.
5) Mål kabinetternes indvendige bredde.
6) Få fat i et kraftigt paprør, dvs. materialetykkelse 3-4 mm. Rørets diameter bør helst være 10-12 cm.
7) Skær røret over, så du har 2 stykker rør der passer til kabinettets indvendige bredde.
8) Flæk de afskårne rør med en franskbrødskniv, så du ender med 4 "tagrender".
9) Gå til farvehandleren og køb 3 x 750 ml trælim.
10) Montér "tagrenderne" på tværs i kabinetterne således:
Herefter skal det største arbejde gøres.
11) Nu placerer du det tomme kabinet på et bord, hvor det kan være den næste lille uges tid. Læg et gammelt håndklæde
el.lign. som underlag.
12) Hæld så meget trælim ind i kabinettet, at det dækker den indvendige flade, der nu vender nedad.
13) Lad det tørre i 48 timer. Når limen er blevet gennemsigtig er den tør.
Gentag punkterne 12 og 13 indtil alle indvendige flader er beklædt med lim. Måske skal du bruge en pensel for at dække for-
og bagpladerne indvendigt; lim har det jo med at løbe ud, hvis der er huller... Sørg endelig for at ALLE flader til sidst er
dækket af et pænt kraftigt lag lim, og mal gerne den indvendige side af de flækkede rørstykker også. De skal naturligvis
være limet urokkeligt fast til sidefladerne.
VIGTIGT! Sørg for at gøre plads til enhederne, delefilteret og porten når du placerer rørstykkerne!!!
Når al limen er gennemtør, rørstykkerne er placeret korrekt (ikke klos op ad enheder eller port, men ca. midt i kabinettet)
kan du på god gammeldags "puslespil-facon" placere skum og anden dæmpemateriale sådan omtrent hvor det var før.
Montér enhederne og delefilteret, sæt højttaleren på plads, og tilslut den. Når sidehøjttalerne og subwooferen har været
igennem denne kur, vil de spille som langt bedre og dyrere højttalere, og endda for en billig penge. Du skal blot investere tid
og omhu. Jeg kan garantere at udtrykkene "knastør, lynhurtig, ultrapræcis og kælderdyb bas" holder - hele vejen! Meget af
det skyldes måden hvorpå rørstykkerne (tagrenderne) virker. Når membranen bevæger sig udad, suges luft ind i højttaleren
som den plejer, men når membranen bevæger sig indad i kabinettet, "bremses" luften en anelse, hvilket gør bassen (og
nedre mellemtone) både dybere, hurtigere, og mere præcis og tør, end den nogensinde før har været.
Derudover får du en mere præcis soundstage, og mere smæk i f.eks. trommer. Der er ingen bivirkninger eller utilsigtede
bivirkninger ved tweaket, kun større lytteglæde.
God fornøjelse
__________________
Freako (always happy but never satisfied)
Luxman - Holfi - Thule - Dynaudio - Audio Pro