| Sendt: 24 Maj 2007 kl. 12:05 | IP-adresse registreret
|
|
|
Du kan godt få noget ud af at "bi-wire", altså forbinde et sæt kabler til hver af terminalerne på højttalerne - om du får mere eller mindre ud af at forbinde via A + B, eller forbinde begge sæt kabler via A, skal jeg lade være usagt - det skal du bare prøve dig frem til.
Du kan fx køre en type kabel til bassen og en anden type til diskanten.
Med hensyn til bi-wiring eller mono-wiring er man ude i et religionsholdning - nogle mener det ene er Guds gave til menneskeheden, andre mener at det andet er Verdens 8. vidunder.
At "bi-ampe" betyder at du sætter 2 separate forstærkere til at drive hhv bas og diskant. Også her kan du vælge at køre med enten 2 ens forstærkere, eller 2 forskellige, fx rør til diskanten og transistor til bassen.
Skulle du få fat i højttalere med 3 eller måske 4 tilslutniger, kan du smide samme antal forstærkere på.
Mulighederne er uanede, og der er flere kombinationer, end jeg kan tælle til 
En ting, der ihvertfald hjælper, er at udskifte det stykke forgulede spandblik, der sidder mellem de to terminaler på højttalerne, med et jumperkabel af samme slags/kvalitet som dit normale ht-kabel. Tilslut først til diskanten og brug jumperen ned til bassen.
|