Sendt: 04 Marts 2005 kl. 10:57 | IP-adresse registreret
|
|
|
troelskn skrev:
Hej,
Jeg oplever en ubegribelig kæmpe forskel på at spille om dagen, først på aftenen eller om natten.
Mit anlæg er ligesom et andet efter klokken 01.00.
Jeg har prøvet at måle spændingen i stikontakten og det svinger meget synes jeg. Jeg har måske 225-8 om dagen og først på aftenen hvor det svinger meget mens man måler og om natten har jeg 229-30 helt stabilt.
Skal man købe en power conditioner for at sikre de 230v konstant eller hvad ??
Kan det være installationerne i huset der gør det. Det skal siges at der har været snedkeri her så jeg har 40A ind og en del 380v grupper til værkstedet.
|
|
|
Hej Troels At din netspænding svinger er kun helt naturligt, både dit eget hus og andre husstande anvender masser af energi til madlavning, TV kiggeri, PC drift osv. Det trækker strøm og får netspændingen til at falde. Jeg kan hos mig selv få netspæningen til at falde med ca. 6-7V, blot ved at tilslutte en helt alm. el-keddel på 2KW. Min effektforstærker sænker netspændingen med 4-5V. Så det er bare naturligt. Udsvingene i spændingsniveauet er normalt uden betydning for lydkvaliteten, men det kan godt gå lidt ud over udgangseffekten. På linieniveau er de fleste forsyninger stabiliseret, det er som regel først i strømforstærkningen, at der er helt ureguleret power der anvendes. MHT den oplevede forskel på lydkvaliteten mellem dag og nat, så kan du naturligvis sagtens have ret. Der kan være industri eller andet i nærheden, som forurener din netspænding. Det er bare ikke ret tit tilfældet. Som regel er det omstændighederne der gør den største forskel. Mørke, stilhed og et typisk lavere niveau sætter gang i indlevelsesevnen og reducerer de akustiske bidrag fra lytterummet. Jeg tror mao. at du ikke kan få den oplevelse du har ud på natten, til at gentage sig i dagtimerne uanset om du konditionerer netspændingen halvt ihjel. Men man har da lov at prøve. Held og lykke med det.
|