Hejsa!

Er der nogen der kan anbefale bestemte udgaver af de bedre klassiske værker.

Jeg vil helst have de nyere indspilninger, idet teknikken er så frygteligt vigtig for oplevelsen af specielt klassiske værker.

Jeg er på jagt efter bl.a. violinkoncerter, klaverkoncerter og sonater, symfonier m.m.

Kan du hjælpe, så er jeg bare for glad.

Der er faktisk en række ældre indspilninger, der er klasser bedre end meget af det nye - problemet er at finde et eksemplar, der er til salg...

__________________
Mvh. Robert

Redaktøren skrev: Der er faktisk en række ældre indspilninger, der er klasser bedre end meget af det nye - problemet er at finde et eksemplar, der er til salg...

Det har jeg hørt mange sige, men jeg har desværre aldrig hørt det være tilfældet.

Jeg har ret mange af de ældre analogoptagleser, som så er havnet på CD. Det er ikke rigtigt den rette vej at gå. Forleden købte jeg lige Beethovens violinkoncert med Bell fra Mozarteum på Sony music optaget vha DSD.

Det rykker simpelthen, så alle de gamle må bøje sig. Orkestret er magtfuldt optaget, men stadig fuldstændigt rent og med tæt på IRL dynamik. Det har jeg aldrig hørt på de gamle, de bliver pressede, når det går løs for alvor. De har helt sikkert også brugt klasse mikes, og så lige det vigtigste, jeg tror skiderikken spiller på en ægte Stradivarius. Et spektakel sådan en kan lave - uhadada.

Nu mangler jeg bare nogel ordentlige indspilninger af Brahms kor og orkesterværker - han er bare så guf guf, ja han er så.

Har vist glemt at sige, at det er på CD jeg mangler dem.

Hej Søren N

Jeg har aldrig lyttet særlig meget til klassisk og dette er måske er mangel på kultur. Derfor er jeg begyndt at købe forskellige klassikere, for derved at starte et sted. Men ligesom dig er det meget vigtigt for mig at lyden er perfekt.

Sidste indkøb var Tchaikovsky 1812 (TELARC DSD CD-80541) Jeg har aldrig hørt en klassisk plade med så meget dynamik – fedt. Er virkelig blevet tændt på at udforske dette marked mere.

Vil følge denne tråd med spænding.

Hej Overgaard!

Jeg har også den plade, men jeg finder den en kende fed i lyden, men du ret, der er "skud i den".

DSD pladerne har noget rigtigt over sig, men Mikrofonerne er utroligt vigtige også.

Prøv gerne en eller flere fra Reference Recordings, så tror jeg du forstår hvad jeg mener.

Det mest forstemmende ved klasssisk musik er, at man gerne vil have f.eks. Brahms klaverkoncert no1 og finder den i butikken, og så når du kommer hjem, så lyder klaveret som et andekald i modvind. Lyden SKAL bare være lige i øjet, men så rykker det.

En godt fanget piano eller violin koncert af Brahms, Beethoven, Mendelsohn, Tchaikowsky el. lign, is unbeateable.

 Nå jeg må vist have en blå pille. Lige nu tror jeg ikke du kan finde milepælene i suveræn audiophil kvalitet, de findes næppe. Her er et område hvor vi ikke ser ens på tingene - jeg går efter en kunstners indsigt og evner til at øge mit kendskab og forståelse af mesteren. Jeg har adskillige versioner, og bortset fra tidens middle of the road fortolkninger, er de lidt ældre indspilninger meget forskellige. Bruno Walters humane indgang, Reiners krasse realisme, Furtwänglers interlektuelle fortolkninger, Karajans skønhedskonkurrencer. Jeg kan godt leve med manglerne de er tit heller ikke særlig store. Et andet problem er at klassisk ikke sælges så tilgangen er ikke så stor specielt af "top 50", de er jo indspillet mange hundrede gange. Et enkelt tip: Takac's kvartetten har lige indspillet LvB op 59 kvartetter (Decca). Det er det bedste den mand skrev, jeg ville ikke bytte the Q's krondiamanter for op 59,1. Aldrig er så mange musikalske ideer blevet fyret af på en gang, kun matchet af ham selv i eroica. Telarc's indspilninger af Verdi, Beethoven og Brahms's requiems er musikalsk 100% hjemme i forrygende kvalitet (Robert Shaw dirigent). Lige en Denon 79442, Krivine dirigerer Varsovia i Wagner, Strauss og Schöenberg - det er uendelig smukt. Hvis du skal øve ved klaveret så prøv at følg Perahia i Chopins etuder på Sony SK61885. Ska nok prøve at gøre det bedre.

Min indstilling til kvalitet kan måske ses den måde at så måtte jeg undvære, det vil jeg ikke. Hvis jeg kun kunne spille jazz i pornoklubben så købte jeg en lille Linn classik og et par dosen. Pas på med at nævne denne kvinde Marianne J. jeg bliver impotent i flere dage, og det giver altså brok

 

 

     

HEJ SES!

Jamen jeg vil også helst have mesterens nerve, engagement og fortolkning, kun afløst af en  solist, som er  sluppet løs i de par minutter, hvor den kunstneriske frihed er gældende.

MEN MEN MEN! os med hifi anlæg skal have det bedste af det der skete med hjem. Er det der ikke, så er det der ikke.

Jeg er nødt til, sammen med solistens S vitaminer, at indtage komponistens K vitaminer i skøn kombination med realismens R vitaminer, så synger det igen og igen og igen og endnu bedre, jeg lærer stykket udenad, og vil slet ikke finde mig i andre solisters fortolkning.

Sådan bliver jeg afhængig.

Jeg ville dog ønske, at jeg kunne blive adicted bare solist, dirigent, komponist  og orkester befandt sig i 10 km højde, men desværre behøver jeg teknikken med derop.

Forkælet møgunge er vist nok det rigtige udtryk.

Overgaard skrev: Hej Søren N Jeg har aldrig lyttet særlig meget til klassisk og dette er måske er mangel på kultur. Derfor er jeg begyndt at købe forskellige klassikere, for derved at starte et sted. Men ligesom dig er det meget vigtigt for mig at lyden er perfekt. Sidste indkøb var Tchaikovsky 1812 (TELARC DSD CD-80541) Jeg har aldrig hørt en klassisk plade med så meget dynamik – fedt. Er virkelig blevet tændt på at udforske dette marked mere. Vil følge denne tråd med spænding.

Der findes både en ældre Telarc og en Mercury der slår den du nævner med mange mile.

mvh Steen Duelund

Duelund skrev: Overgaard skrev: Hej Søren N Jeg har aldrig lyttet særlig meget til klassisk og dette er måske er mangel på kultur. Derfor er jeg begyndt at købe forskellige klassikere, for derved at starte et sted. Men ligesom dig er det meget vigtigt for mig at lyden er perfekt. Sidste indkøb var Tchaikovsky 1812 (TELARC DSD CD-80541) Jeg har aldrig hørt en klassisk plade med så meget dynamik – fedt. Er virkelig blevet tændt på at udforske dette marked mere. Vil følge denne tråd med spænding. Der findes både en ældre Telarc og en Mercury der slår den du nævner med mange mile. mvh Steen Duelund

Kære Steen

Hvor skal man lede efter den ?

__________________
I am always right, unless I´m wrong.

 http://www.classicstoday.com/search.asp dette link giver mulighed for at søge efter både kvalitet i indspilning og audiophil kvalitet. En side jeg skal have dyrket en del.

mht. 1812 så er det kun spektakel, Udstillingsbilleder, Overtoure for a common man, Szherezhade, Mysterious Mountain, Ildfuglen er 100 gange bedre - og du skal stadig lave revner i muren  hvis det er formålet.

Gode audiophile "almindelige" selskaber: BIS-Ondine-Channel-HM-Hyperion-Telarc-Delos-CBC-MDG-Simax.  

Hej SES!

Jeg må indrømme, at den plade ikke er ret tit på min spille derhjemme.

Jeg er færdig med 1812. Den gode tchaikowsky har lavet mange andre meget mere spændende ting end den.

Den nye lider under noget fjernvirkning af en slags, jeg havde også den gamle på pvc, men jeg købte altså denne her på et impulskøb.

Jeg vil lige checke det link du indsatte. Det kunne være spændende.

Til din liste vil jeg lige tilføje Sony, Dorian, Decca (Ind imellem), Denon (dette selskab er lukket nu og der kommer ikke genoptryk) m.fl. 

Og vi må da slet ikke glemme Teldec og ECM.

Har du ikke nogen af de der DMM plader fra Teldec?

PS!

Jeg kan da godt være (lidt) ydmyg, når jeg føler mig på usikker grund.

Spørg mig f.eks. om noget med dyrkning af juletræer i middelhavslandene, så skal du bare se ydmyghed.

HEJ SES!

Hvad ville du sige til Gil Shaham og Abbado sammen med Berlinerne på DG og så ikke lige at forglemme Barhms violinkoncert?

Og hvad med nedenstående. Kan det forsvares ud fra en kunstnerisk vinkel. Den er du altså en del bedre til end jeg, skulle jeg hilse og sige.

JOSEPH JOACHIM JOHANNES BRAHMS

Violin Concerto No. 2 "In the Hungarian Style" Violin Concerto

Rachel Barton (violin) Chicago Symphony Orchestra Carlos Kalmar

Cedille

 Guarneri 1742. Det er jo fristelser der matcher selv Eva uden figner. Alligevel vil jeg vælge Shaham/Abbado og dobbeltkoncerten er ganske god også - men Barton frister. Hun kan være en vinder - men kan også ligne det jeg har så tit har prøvet - at lade mig friste og nyde den flotte optagelse - og så henad vejen glemme den.

Shaham kommer på min købsliste. Abbado har også lavet Johannes med Mullova live og det med effekt, hun fik et barn. Jeg ville også godt være hendes violin. Nyder hende i Bartok/Strawinsky.

McKerras (Mackrass)  har lavet symfonierne på Telarc. Det er en fejl jeg ikke har dem. Men vær opmærksom på at det er "kammerudgaver" dvs. med mindre orkester. Berglund har gjort det samme på Finalandia, og Krivine på Denon. Alle 3 er fremragende - spoilt for choice. Denonen har jeg aldrig set. 

Søren N skrev: Hejsa! Er der nogen der kan anbefale bestemte udgaver af de bedre klassiske værker. Jeg vil helst have de nyere indspilninger, idet teknikken er så frygteligt vigtig for oplevelsen af specielt klassiske værker. Jeg er på jagt efter bl.a. violinkoncerter, klaverkoncerter og sonater, symfonier m.m. Kan du hjælpe, så er jeg bare for glad.

Skal det være ekstremt flot så prøv:

John Rutter: Requim. Den afgjorde om jeg skulle have nye B&W Nautilus 802 eller Martin Logan Ascent elektrostater - ML vandt!

Et Requim kræver nok nogen tilvænning, men du vil høre et fantastisk stort kor (300 personer), flotte sopran stemmer, fantastisk rumvirkning og en dybbas samtidig med en harpe der siger sparto til alt jeg nogensinde har hørt. På Classics Today er den rated 10/10!

Mozart: Koncert for fløjte og Harpe. På mærket ASV let, luftigt og fortryllende.

Mozart: 5 violinkoncert. På Philips noget af det smukkeste, selv om indspilningen ikke er ny. Soloviolinen stråler i alle retninger!

Chopin: Klaverkoncert nr. 1 &2 på Hyperion. Smukt så det gør ondt.

Schubert: Mass No 2 på Telarc dirigeret af Robert Shaw i Atlanta. Utrolig smuk og flot, i klasse med John Rutter teknisk.

Og sådan kunne jeg blive ved et stykke tid endnu.

Grieg: Indspillet i San Francisco. Gåde: Norsks eventyr meget kendt. Smukt, fantastisk rum, i de rette omgivelser på godt grej vil du høre dirigenten flytte lyden rundt mellem de mange instrumentgrupper. En af skæringerne har i øvrigt den kraftigste stortromme i min pladesamling. Her er de gamle B&W802 bedre end nye elektrostater!

__________________
Richard - Mr Music

Jeg er enig med redaktøren her.

Jeg har en indspilning på LP med Gabrielli der simpelthen lyder uovertruffent og den er fra 1959.

Gamle indspilninger lyder ofte bedre IMHO, men ja, de kan være svære at få fat i og/eller dyre

__________________
My candle burns at both ends; It will not last the night; But ah, my foes, and oh, my friends - It gives a lovely light!
- Edna St. Vincent Millay

 Mr Musicman - det er altså gode skiver du her anbefaler. Jeg har ikke Chopin på Hyperion men med det høje nivaue og Dimidenko ved klaveret så hut jeg visker - er der dømt god lyd. Hyperion er på nuværende det eneste selskab der kunne forføre mig til sacd.  Mozart er det Grumiaux og Davis? - nydes her på sorte skiver 33 gange i minuttet.

Blomstedt i San Fransisco - Har såmænd stille og roligt lavet det bedste Nielsen og Sibelius overthere til dato, plus Brahms kor, Schubert og Hindemith.

Telarc: Robert Shaw - så er der også Verdi, Beethoven og Brahms Requiems også - samme standard som Schubert. Dies Israe 2. sats i Verdi kunne måske blive en ny reference for stortromme Big Bang!!!

Hej Ørstrøm! Uha her hersker lidt depression. Fik den anden dag lyst til at øge beholdningen af gamle Deccaer SXL'er. Det er blevet så dyrt mellem 40-400£ for de skiver der står øverst på want list. Nå prøver at dæmpe nerverne ved at spille i de dyre riller jeg trods alt har - men for pokker - hvor bor den gamle enke med 5000 vinyler som hun vil give 1000kr for at få fjernet , så hun nemmere kan komme til at støve af?????.

Gamle indspilninger kan være chockerende gode, nogle er dog ikke så gode som de er berømte. Men men prøv Walton's Belzazars Feast med Previn på gul SAN - jeg kan få en cd til at larme mere - men ikke så imponerende og musikalsk som det gamle bæst. Håret er blæst af for længe siden  

Jeg må give ret i at der er meget guld gemt i de gamle indspilninger. Ofte er overførslen til CD ikke god, derfor køber jeg helst på vinyl, når det drejer sig om de gamle mestre.

Jeg her prøvet Teldec DMM som nævnes her i debatten. Rigtig flot lyd, fantastisk kedelig fremførelse (Beethovens 5).

Ellers kan anbefales på vinyl:
Beethovens 5 symphony (1959) Solti György, Decca, hungaroton SLPXL 31021

Placido Domingo - Opernarien 1976 - 1985 - Deutche Grammophon 415583-1

Gode CD'er (gør jeg dog ikke så meget i, når man ofte kan finde 5 gode klassiske på vinyl for en hund).

Erling Blöndahl Bengtsson - Johann Sebastian Bach 6 Solosuites danacord 331-332 skal dog have fundet den på LP, her lyden lige en tand mere fri og åben (meget smukt fremført, chill out fra 16-1700 tallet)

Tchaikovsky - 1812 Overture, Decca 1978 - 414 494-2 (har desværre ikke hørt LP udgave, men regner med Decca kan finde ud af at overføre til CD.)

Hejsa!

Nu har jeg haft den utroligt store fornøjelse, at spille en stribe af SES CD skiver på mit anlæg i et par uger. Idéen var, at jeg skulle stifte bekendtskab med rigtig gode optagelser af de store komponister, specielt har jeg haft inetresse i romantikerne og tragikerne, nemlig Beethoven, Brahms, Mendelsohn, Tchaikowsky, Sibelius m.fl.

Faktisk har SES givet mig en rigtig god oplevelse med det.

Han har nemlig lånt mig 2 CDér fra DG med Brahms violin koncert og en Brahms symfoni. Den ene, violinen, er en helt ny optagelse med Shaham på violin, den anden er fra 88 og altså 15 år gammel. Det høres tydeligt, at den nye har større realisme og de har turdet gå tættere på. Der er simpelthen sket noget positivt med digitalteknikken på de 15 år der er gået. Dirigenten er den samme Abado, fremførelsen er storslået og Brahms er noget nær Gud ham selv.

DG har også for ganske nyligt lavet en live indspilning af Mutter i NY, hvor hun fremfører Beethovens violinkoncert. En noget mere rodet optagelse, der er skudt på længere afstand. Udtrykket er her noget afrundet og romantisk i forhold til Shaham i Berlin. Fremførelsen er dog i sin egen klasse. Tøsen ved hvor hun sætter fingrene. Specielt må Fritz Kreislers Kadenza fremhæves, hun må forgude ham, idet hun simpelthen formår at lave helt umulige ting på den Stradivarius når hun spiller Kreislers noder.

Der er ingen tvivl om, at der er stor kunst på disse DG plader - anbefales på det varmeste.

Der lå også nogle Denon skiver i posen, som jeg fik af SES, repertoiret er her noget mere esoterisk og måske lidt mere for kendere. Bl.a. var der en skive med klarinet og klaver sonater af en række forskellige kunstnere, hvoraf Debussy var den jeg hurtigst faldt for, jeg elsker hans enkeltstående noder der risler afsted side om side. Der var også en symfoni af Bruckner, Swing med Ritz og endnu en dejlig CD med stykker af Wagner Shönberg og Richardt Strauss, hvoraf jeg har en svaghed for den sidste. Det var ham med Altso Sprach Zarathustra, som indledte Kubriks "Rumrejse 2001".

Og nu er det så jeg sidder her og river mig selv i håret.

Hvorfor har Denon aldrig lavet de større værker, såsom Brahms Violin - og klaverkoncerter, Beethovens do og Mendelsohn, Tchaikowsky, Bruckner, Sibelius og mange flere. Evt. med nogle af de, godt nok temmeligt indstuderede, Japanske eller Kinesiske solister og orkestre. Hvorfor?

De torskehoveder har lukket labelen nu, der er ikke flere af slagsen og der kommer heller ikke flere, der er ingen penge i det mere.

Sagen er nemlig den, at her fanger de noget enormt vigtigt under optagelserne, nemlig "kødet og blodet"  Det er ganske enkelt stjerneskud mange af de optagelser. Man bliver bare ført med af en sonate for klaver og klarinet af Debussy - det har jeg altså ikke for vane under andre omstændigheder.

De kan deres pjat og mange kunne lære meget af disse folk, og så sidder man der og spekulerer over "hvad er det mon de gør?"

Hvis man så læser det med småt på CDernes cover, så opdager man, at på alle orkesterværkerne står der med bittesmå bogstaver "special thanks to B&K"

Det er Brüel og Kjær Mikes de bruger folks, der ligger forskellen.

De hæver sig klasser over hvad de andre bruger, og det kan ikke være nogen hemmelighed, at de også måler godt de mikes, for det høres tydeligt at de er liniære som et skud. Jeg ved de er meget dyre, men de er i den grad pengene værd, kan man høre.

Brugt på den måde som Denon gør det, får man en meget neutral og flot aftegnet akustisk begivenhed på dåse.  Og det er bare helt tydeligt, at de ved hvad de gør.

Jeg har også andre indspilninger end Denon, hvor der er anvendt Brüel og Kjær mikes, nemlig Proprius hvor Ralf Lindblom spiller sonater af Beethoven, Pathetique, Moonlight og Appasionata. Her har de valgt at gå tæt på et Steinway model D, som betjenes af en frygteligt stærk pianist. En rigtig killer, hold på hat og briller, her har du den ægte og uforfalskede dynamik fra dette store flygel og der trykkes simpelthen helt igennem - tju hej hvor det går pyhha da! Her viser B&K miksene hvor nemt de håndterer det enorme lydtryk, der kommer fra dette monsterflygel. Hvis du selv har prøvet at stå ved siden af sådan en svend, når det går hedt for sig, så kender du også trangen til at træde lidt tilbage igen. Der er simpelthen for meget knald på specielt midterregistret, når der slås hårdt. Det trykker på trommehinderne så det på længere sigt vil resultere i tinnitus eller andre høreskader.

Please note that the sound pressure level inside a concert grand piano can exceed 130 dB SPL peak 20 cm over the strings. So be careful when choosing microphone types.

 

 

 

 

 

Denne Proprius optagelse har i øvrigt voldt mig besvær i mange år, jeg kender pt. kun én CD maskine, der både kan trykke den af med en ordentlig dynamik, uden at den bliver frygtelig skinger og massiv undertiden, så det har været svært at lytte til den ved realistiske niveauer. Men nu går det an trods alt.

En tredie label, hvor de undertiden anvender disse kostbare mikes er bl.a. Tacet (udtales Tacé) De har lavet en indspilning af Beethoven Sonater Opus 10, 31 og 53. Den udmærker sig ved at være så intim, så man bliver fuldstændigt opslugt af den. Det er så umiddelbart og klart, at man et øjeblik måber, for derefter at høre musik der går ind under huden - prægtigt. Et klangligt festfyrværkeri. Skiven kan du finde her http://www.tacet.de/Seite1e.html 

SES havde også vedlagt Brahms klaversonater på Sony - dejlig musik

Og Shostakowitz symfoni nr. 15 tror jeg det var. Han er som altid en rasende intelligent person, der bruger orkestret til at tale til folk.

Sibelius på Ondine, prægtig musik med lidt flødekaramellyd.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg er fuldstændigt skudt i Brüel & Kjær, som i øvrigt ville lukke deres audio afdeling for ca. 10 år siden. I stedet solgte de den til medarbejderne og alle trak vejret dybt og håbede det bedste. De lever stadigvæk og heldigvis går det fremragende for dem, de hedder d.d. dpa læs mere om dem her http://www.dpamicrophones.com/eng_pub/ 

Just for the fun of it, så har andre også fået øjnene op for disse mikes, bl.a. Michael Jackson på History (der bruges Shoeps på Invincible), Robbie williams og rigtig mange flere. Se f.eks. på hjemmesiden under users.

Nu var det egentlig ikke meningen dette skulle handle om teknik, men når den er så stor en del af oplevelsen, som den er her, så synes jeg det er OK alligevel. Flot det er det, Denon og de få andre kan noget andre burde lære.