Nu er det død og pine blevet tid til, at jeg viser mit anlæg frem. Jeg flyttede for et par måneder siden og ville vente til at er på plads og det er det vist ved at være nu.
Først et par ord om anlægget:
Da jeg bor i lejlighed og er i et parforhold er der nødvendigvis nogle kompromisser som skal indgås. Jeg har valgt at prioritere stereo frem for surround, men omvendt synes jeg også det er synd, at se film på et lille fjernsyn uden surround.
Mit anlæg er desuden næsten udelukket sammen sat af brugtkøb, men jeg synes selv at jeg har gjort nogle gode køb. Jeg kunne godt tænke mig at handle mere i de lokale hifibutikker – særligt TC og Lydbutikken, hvor jeg altid føler mig meget velkommen – men som studerende har jeg simpelthen ikke råd. Problemet med at købe brugt er, at man sjældent kan komme til at høre enheder inden man slår til. Jeg er selv imod at man går ned i en butik og lytter for derefter at gå andetsteds og købe. Derfor må der til tider tages nogle chancer, men det hjælper når man ved hjælp af div. forums kan trække på andres erfaringer.
Da jeg har valgt at prioritere stereoen, falder mange af kompromiserne indenfor surrounden. Der har jeg dog forsøgt at lave kreative løsninger, således at dette også byder gode oplevelser.
Hvis jeg skal beskrive lyden, så synes jeg den er meget neutral og åben. Selv er jeg helt vild med SACD formatet og jeg synes det byder en stor forbedring i forhold til alm. CD’er.
Nok snak:
Anlægget består af
Marantz SA8400 – SACD afspiller
Primare P30 – Surround processor
Sony SA3ES – Radio
Ear Two – Trekantet forstærker
NAD 3240PE – Integreret stereo forstærker
Panasonic AE300 – Projektor
Yamakawa DVD 365 – DVD afspiller som afspiller alle videoformater og har DVI uden HDCP
Vienna Acoustics Haydn Grand Piano lak – Standerhøjtaler
Dali Evidence 370 – anvendes som baghøjtaler
Kabler:
Mellem Marantz og Primare – TMC white cable
Mellem Primare og Ear two – TMC yellow cable
Mellem Radio og Primare – Et eller andet moster cable, skifter nok til et ældre profigold som jeg har liggende
Mellem Primare og NAD – lakrids.
Mellem Yamakawa og Primare – DIY COAX kabel, konstrueret af et godt skærmet antennekabel og nogle gode phonostik
Mellem Yamakawa og AE300 – 5 meter lindy DVI
Netkabler – DIY LMC, desuden en DIY størmskinne, baseret på LMC kablet.
Højtalerkabler front – Dali blue wire
Højtalerkabler bag – No name
Så kommer billederne J
Anlæg i stereo mode:
Først lidt overblik:


Som det ses bor jeg i en taglejlighed…
Komponenterne:
Processor:
Jeg valgte denne processor, da den i mine øjne har en fremragende stereogengivelse for en surroundprocessor. Desuden synes jeg den er flot og velkonstrueret (hvor er det en god ide at placeres DTS og DD logoerne bagpå). Dertil kommer en række smarte features, eksempelvis kan man selv kan bestemme hvor mange kanaler man vil have og hvilke indgange der skal bruges til den pågældende kanal – andre slukkes, så støj begrænses så vidt muligt. Den har ikke DTS-ES eller DD-EX, men jeg har kun 4 højtalere, så det er ok. Jeg kunne dog godt have brugt en analog 5.1 indgang, så havde den været bedre fremtidssikret.


Marantz:
Jeg er i dag meget glad for den. Den spiller bare dejligt – kort og godt.


Sony:
Der er heller ikke så meget at sige – jeg fik den meget billigt og jeg stiller ikke de store krav til en radio. Jeg synes dog den har nogle fede features bl.a. at man kan se signalstyrken i DB.

Ear Two:
Jeg læste i sin tid en anmeldelse af denne i High-fidelity. Siden da har jeg vidst at jeg skulle have den – design og lyd i særklasse. Den var dog for dyr til mig i lang tid, men da de kom billigt til salg i et restparti slog jeg til – og har ikke fortrudt det endnu. Der er ting som irriterer mig ved den bl.a. speakon indgangene, men helt ærligt så er det jo småting. Der har været meget snak om Peter fra AR og hans salgsmetoder. Jeg kan kun sige at jeg fik virkelig god behandling. Han tog sig god tid til at fortælle om forstærkerne og deres prioriteringer og ideer omkring konstruktionen og gav mig generelt god service. Siden da er der kommet de nye, som mange synes lyder bedre. Jeg har ikke selv hørt dem, men jeg er faktisk ligeglad – min spiller godt og det er jeg kisteglad for. Desuden synes jeg at det nye design er for anonymt i forhold til en trekant på spikes.



Alle kabler monteres i en brønd under forstærkeren, derfor har jeg valg at hæve den lidt, så det er bedre plads.
Højtaler:
Købt som en demoudgave og fik den til halvpris inkl. fod. Jeg har før haft Dali evidence 470. Jeg har ikke samme lydtryk som før, men eller er denne perle bedre alle andre punkter. Den spiller lysere, men det giver også en mere åben lyd. Jeg skulle selv bruge noget tid på at ”lære” højtaleren at kende, men jeg er meget glad for den. Og sikke en finish:


Foden, som er fyldt med sand, står på kork, hvilket er en stor forbedring i forhold til de spikes de stod på før. Under højtaler er der noget skum af en art. Det er ikke SD, for det havde jeg under mine evidence, men måske noget JJaz feet eller valhalla eller noget tredje.




Selve racket er et Ivar fra Ikea, som i stedet for hjul står på tre kork klodser.

Fra normalperspektiv kan man ikke se klodsen, hvilket gør at racket ser ud som om det svæver :)
Se det var stereo versionen. Når der skal vises film, skal stuen ”møbleres” om. Det er naturligvis mere besværligt end hvis højtalerne bare hang der, men så ville deres placering være mindre optimal end den de har nu. Projektoren vil være nødsaget til at hænge ned fra en af stolperne, hvilket ville skæmme rummet. Derfor har jeg forsøgt at lave nogle løsninger således, at rummet på 5-10 min kan laves om til ”biomode”.
Når rummet skal laves om, starter jeg i vores arbejdsværelse. På den anden side af væggen er stuen og anlægget. Dvs. skænken og mit stueanlæg deler væg, hvis i forstår?
Inden i skabet er mine baghøjtalere og NAD forstærkeren, samt projektoren i en beskyttende pose. Når de ikke agerer baghøjtalere ligger de inde i skænken og anvendes til pc’en i arbejdsværelset. Forstærkeren har AB højtalerudgang (faktisk det eneste kriterium, ud over at, den skulle være billig, jag havde da jeg købte den). Ved brug af den som ”computerforstærker” står den på A og ved anvendelse som effekt til Primaren står den på B. Inde i skabet er højtalerne monteret med Jackstik. Inden i farer helt i luften over lydkvalitet etc. Skal i vide at dette et af mine kompromisser, men det fungerer efter hensigten og som surround baghøjtaler lyder det fint.
Her er lidt billeder:




Når stuen skal gøres klar flyttes først bord og tæppe, hvorefter sofaen køres ud. Jeg har lavet en lille ”vogn” af et par MDF plader og et par hjul. Højden er sådan at når man sidder i sofaen står den fast, men når ingen sidder der, er benene lige hævet et par millimeter og sofaen kan nemt flyttes ved at tage ved i den anden ende.



Bagved sofaen er der beslag til højtalerne og hunstik til ledningerne:



Projektoren monteres ligeledes i et par beslag. Når ledningerne ikke anvendes skjules de bagved loftsstolperne:




DVD afspilleren og dvdsamlingen er placeret i en hems over stuen. På den måde kan jeg få afspiller tættere på projektoren = kort videokabel og den er skjult. Mine film ca. 200 stk. ligger alle i mapper og coverne i kælderen. Det var et valg jeg tog, da samlingen simpelthen begyndte at fylde for meget – og begyndte ærlig talt at ligne en udstilling.
Dvden betjenes ved hjælp af et lille IR sender system. Det er den lille dims foran afspilleren og den dims som står oven på radioen. Jeg synes faktisk den er grim, men den skal jo i sagens natur stå fremme og det fungerer altså godt.


Desuden har jeg arrangeret mørklægning af kvisten, ved at jeg har skruet nogle trykknapper ind i karmen (ø. ca. 1 cm). Der sidder i alt 4 i vinduet, så jeg synes faktisk at det er en meget elegant løsning. Dertil har jeg noget stof, som tidl. var et mørklægning fra Ikea, som kan knappes derpå.

Det var så anlægget. Om mine fremtidsplaner, kan nævnes at jeg ligger i forhandling om nyt kabel til mine fronthøjtalere. På længere sigt, vil jeg gerne kigge lidt på en sub, men jeg er faktisk meget tilfreds pt. så det er ikke super aktuelt.
Lidt stemning:

Jeg tror faktisk det er det jeg kunne byde på J
Lad mig høre hvad i synes og om der er noget i gerne vil have uddybet.
Rasmus.