Sendt: 29 September 2012 kl. 18:39 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej alle
Jeg har en Musical Fidelity M3 forstærker, som jeg er meget glad for, og som har fungeret upåklageligt i 1,5 år.
I dag stod jeg med opvasken, hvorfor jeg ville sætte noget Soundgarden inde fra stuen - så går en stor opvask sgu lidt
lettere. For at kunne høre det, blev jeg nødt til at skrue lidt op, så det gjorde jeg. Men ikke noget vildt og voldsomt - vel
omkring kl. 9 på volumeknappen, som starter kl. 6:30. Efter et par (luft)gryder - dels vasket op og dels spillet på - ophørte
lyden, selvom nummeret ikke var slut. Cd-afspilleren kørte stadig videre.
Jeg slukkede og tændte igen. Så kom der lyd, og jeg ville skrue ned på fjernbetjeningen. Men så kørte volumen hele vejen
ned, og hvis jeg ville skrue op, fortsatte den op indtil jeg måtte gå hen og modvirke maskineriet med min hånd.
Så der er de to problemer - hvad kan det være?
Det skal siges, at jeg inden havde rykket mine højttalere længere tilbage mod bagvæggen. Basporten sidder bag på mine
højttalere, og den venstre højttaler, står 20 cm fra cd og forstærker. Forstærkeren og cd-afspilleren står 10 cm fra
bagvæggen - så kan det være bassen der forstærkes af væggen og går ind og irriterer forstærkeren? I så fald burde det da
være cd-afspilleren der først blev irriteret.
Mine højttalere er Monitor Audio Gold GX100, hvis det har noget at sige.
Tak for jeres tid og god weekend.
|