Min erfaring. Med de "motorhjelme" som jeg har kigget under. så gælder det ikke nødvendigvis at der er brugt de dyreste.
Men blot de rigtige komponenter de rigtige steder.
Ved godt at det er nemt at sige. Men f.eks hjælper det ikke en bjælle at man har en kæmpe stor ringkerne i midten af
kassen, hvis der kun er 2 "øldåser" ovre i hjørnet, når man forventer at forstærkeren skal være lynhurtig og kunne kaste
adskillige ampere ud i en stor basenhed på et splitsekund. Der skal en lytbank til, som er lige så hurtig, som forstærkeren er
tiltænkt. Samt er designet til at passe i størrelsen, til den benyttede trafo. En kæde er ikke stærkere end det svageste led.
Blot for at bruge en gammelt, men skudsikkert udtryk
Så skal det ikke undre mig at der sikkert findes nogle ganke få eksempler på "hurtige" forstærkere med få store "øldåser".
Blot har jeg mest set flere mindre, men også hurtigere "lytter", når det var en dynamisk og "kvik" forstærker der var tale
om.
Dernæst mener jeg at stelplanet er noget at det svære, men også noget af det vigtigste, for at komponenter har de bedste
arbejdsbetingelser.
Placering af komponenter og layout er også enorm vigtigt og det er netop designet af print og komponenternes placering,
som er noget af det dyreste. Stumperne er tit ikke så dyre og slet ikke så dyre, som den timeløn, som går til den dygtige
konstruktør.
F.eks hjælper det nada, med en top klasse opamp, hvis den ikke har en præcis og solid spændingforsyning. Og her ser man
desværre at der tit er for dårlige stellag, samt afkoblingskondensatorer der sidder for langt fra forsyningbenet.
Tag f.eks Dac Magic og Benchmark Dac 1. De benytter begge 2 5532 opamp'en, som er udskældt for at være billig og
generelt forfærdeligt lydende. Men de fleste som har hørt de 2 DAC's, kan vist godt nikke genkendende til at der her,
kommer 2 meget forskellige resultater ud af den samme opamp. Og her ser jeg groft set kun printlayout og
spændingsforsyningerne, som de grundlæggende forskelle.
Nogle komponenter er følsomme overfor indtrængende støj andre producere det selv i stor stil. Måske derfor at Marantz i
deres dyrere modeller bruger en masse kobberafskærmning
Hvis forstærkeren er lavet godt, så betyder det heller ikke så meget hvilke kabler, højttalere, og andet udstyr der tilkobles.
Simplicitet er også godt. Dog kan der i nogle tilfælde retfærdiggøres at man gør noget ekstra kompliceret.
F.eks er en gammel NAD314 stadig en dejlig lille musikkasse i kraft af sin fornuftige og simple opbygning. Imens at min
nuværende forstærkere fra groundsound, har både DSP og flere effekttrin, tæt sammen i det samme kabinet. Men den
spiller stadigvæk hamrende fedt!
Desuden kan en lidt "svag" forstærker, hurtigt komme til kort, hvis den bliver kombineret med højttalere, som i kampens
hede, kan finde på at hoppe ned til f.eks 1. ohm. Alene et kort dyk til denne belastning, kan få mange forstærkere til at lyde
presset. Hvorimod selv samme forstærker vil spille dejligt med en mere tilgivende belastning uden at ejeren nogensinde vil
opdage "manglen".
Jeg læste f.eks også en del om at forforstærkere skulle være stærke i deres udganstrin. Det forstod jeg ikke i starten. Men
så læste jeg lidt mere. og fandt ud af at det faktisk er ret vigtigt at en forforstærker er stabil og "stærk". Da nogle effekttrin
kan have en "tung" indgang. og derved belaste signalet.
Har f.eks en Musical fidelity A3cr. Og den har netop en meget solid og kraftig udgangssektion, bla i kraft af sin dual mono
opbygning. Og den har en fuldstændig tyst og klippestabil "baggrund". Hvor man virkelig kan fornemme at der bliver helt
stille, når der kommer en stille passage i musikken, dyb stram bas, imens at diskanten forbliver urørt - virkelig en fed pre-
Dette er blot nogle af mine ydmyg erfaringer - håber det kan bruges.
Kom gerne med konstruktiv kritik