nu har jeg snart været bidt af denne her hobby et stykke tid og det bliver da bare værre og værre! og nu har jeg tænkt mig
at kaste mig over hvordan en forstærker ser ud indeni i tilfælde af at noget går i stykker i mine egne eller bare så man ved
noget om det !

så derfor laver jeg dette indlæg for alle der virkelig gerne vil vide "hvad sker der indeni min forstærker?", "hvorfor" og sidst
men ikke mindst "hvad er det for en dingenot og hvad gør den?"

jeg håber folk vil deltage aktivt med diagrammer, formuleringer og forklaringer over rør-, effekt-, integrerede- og
forforstærkere!

en god tone bedes opretholdt!

Vi lyttes ved! LAC

Nu er der jo ikke én forstærker der er bygget ens. Så det kan være lidt svært at snakke generelt, ud over hvad alle forstærkere har tilfælles af komponenter, såsom strømforsyning, udgangstransistorer etc.

Men vi må jo se hvordan det vil forløbe i tråden. 

Men en ting som alle forstærkere dog har tilfælles/opgave, er jo som navnet antyder, at forstærke et given signal.

helt enig, ingen forstærker fungere ens - men de fleste forstærkere (i hver deres gruppe) består vel af komponenter der gør
det samme men af forskellige kvalitet

MvH LAC

Jo altså hvis du tænker på komponenterne i sig selv. Er der for det meste brugt bedre kvalitetskomponenter nu dyrer du kommer op i rækkerne af forstærkere. Og ikke mindst bedre kredsløb.

Fx. kan der i en almindelig hverdags forstærker anvendes ELNA kondensatorer, og et high-end produkt, anvendes der Jensen kondensatorer. Som i øvrigt koster kassen.

og se det er lige præcis det, den her tråd skal handle om! komponenterne i forskellige former for forstærkere, hvad de gør og
hvorfor de ligger i den rækkefølge!

MvH LAC

En god og letforståelig (hvis man læser engelsk) klassiker om al teorien bag hifi-komponenter er Robert Harleys "The Complete Guide to High-end Audio.

LoudandClear skrev: og se det er lige præcis det, den her tråd skal handle om! komponenterne i forskellige former for forstærkere, hvad de gør og hvorfor de ligger i den rækkefølge! MvH LAC

Tanken er fin fin, men med mindre folk ønsker at lære hvordan elektronik basalt set virker - vil de nok ikke få helt det store ud af en masse ord.

Selv det at der vil være et spændingsfald over en modstand, når der går en strøm af en given styrke kan være svært at kapere, hvis tingene ikke er forklaret på en let fordøjelig måde. 

(taler af erfaring ~   Jeg underviser elever på grundforløb,  også i simpel elektronik)

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

Min erfaring. Med de "motorhjelme" som jeg har kigget under. så gælder det ikke nødvendigvis at der er brugt de dyreste.
Men blot de rigtige komponenter de rigtige steder.

Ved godt at det er nemt at sige. Men f.eks hjælper det ikke en bjælle at man har en kæmpe stor ringkerne i midten af
kassen, hvis der kun er 2 "øldåser" ovre i hjørnet, når man forventer at forstærkeren skal være lynhurtig og kunne kaste
adskillige ampere ud i en stor basenhed på et splitsekund. Der skal en lytbank til, som er lige så hurtig, som forstærkeren er
tiltænkt. Samt er designet til at passe i størrelsen, til den benyttede trafo. En kæde er ikke stærkere end det svageste led.
Blot for at bruge en gammelt, men skudsikkert udtryk
Så skal det ikke undre mig at der sikkert findes nogle ganke få eksempler på "hurtige" forstærkere med få store "øldåser".
Blot har jeg mest set flere mindre, men også hurtigere "lytter", når det var en dynamisk og "kvik" forstærker der var tale
om.
Dernæst mener jeg at stelplanet er noget at det svære, men også noget af det vigtigste, for at komponenter har de bedste
arbejdsbetingelser.
Placering af komponenter og layout er også enorm vigtigt og det er netop designet af print og komponenternes placering,
som er noget af det dyreste. Stumperne er tit ikke så dyre og slet ikke så dyre, som den timeløn, som går til den dygtige
konstruktør.
F.eks hjælper det nada, med en top klasse opamp, hvis den ikke har en præcis og solid spændingforsyning. Og her ser man
desværre at der tit er for dårlige stellag, samt afkoblingskondensatorer der sidder for langt fra forsyningbenet.

Tag f.eks Dac Magic og Benchmark Dac 1. De benytter begge 2 5532 opamp'en, som er udskældt for at være billig og
generelt forfærdeligt lydende. Men de fleste som har hørt de 2 DAC's, kan vist godt nikke genkendende til at der her,
kommer 2 meget forskellige resultater ud af den samme opamp. Og her ser jeg groft set kun printlayout og
spændingsforsyningerne, som de grundlæggende forskelle.

Nogle komponenter er følsomme overfor indtrængende støj andre producere det selv i stor stil. Måske derfor at Marantz i
deres dyrere modeller bruger en masse kobberafskærmning
Hvis forstærkeren er lavet godt, så betyder det heller ikke så meget hvilke kabler, højttalere, og andet udstyr der tilkobles.
Simplicitet er også godt. Dog kan der i nogle tilfælde retfærdiggøres at man gør noget ekstra kompliceret.
F.eks er en gammel NAD314 stadig en dejlig lille musikkasse i kraft af sin fornuftige og simple opbygning. Imens at min
nuværende forstærkere fra groundsound, har både DSP og flere effekttrin, tæt sammen i det samme kabinet. Men den
spiller stadigvæk hamrende fedt!
Desuden kan en lidt "svag" forstærker, hurtigt komme til kort, hvis den bliver kombineret med højttalere, som i kampens
hede, kan finde på at hoppe ned til f.eks 1. ohm. Alene et kort dyk til denne belastning, kan få mange forstærkere til at lyde
presset. Hvorimod selv samme forstærker vil spille dejligt med en mere tilgivende belastning uden at ejeren nogensinde vil
opdage "manglen".

Jeg læste f.eks også en del om at forforstærkere skulle være stærke i deres udganstrin. Det forstod jeg ikke i starten. Men
så læste jeg lidt mere. og fandt ud af at det faktisk er ret vigtigt at en forforstærker er stabil og "stærk". Da nogle effekttrin
kan have en "tung" indgang. og derved belaste signalet.
Har f.eks en Musical fidelity A3cr. Og den har netop en meget solid og kraftig udgangssektion, bla i kraft af sin dual mono
opbygning. Og den har en fuldstændig tyst og klippestabil "baggrund". Hvor man virkelig kan fornemme at der bliver helt
stille, når der kommer en stille passage i musikken, dyb stram bas, imens at diskanten forbliver urørt - virkelig en fed pre-


Dette er blot nogle af mine ydmyg erfaringer - håber det kan bruges.
Kom gerne med konstruktiv kritik   

er det en bog vi taler om eller en simpel blog på internettet?


jan_stevns:
selvfølgelig - men jeg går ud fra at folk der vil kigge i denne tråd, har et ønske om at lærer hvad det er de har med at gøre!
personligt ønsker jeg at lærer hvordan en forstærker fungere og dermed forhåbentlig kunne fejlsøge en forstærker der
måske er i stykker

MvH LAC

At kunne reparere en forstærker er ikke noget man bare lige lærer. Ikke kun er de alle sammen forskellige, de er også avancerede og bare det at lokalisere fejlen til en eller nogle få komponenter kræver både erfaring, måleudstyr og stor viden om elektronik.

Men jo før du starter, jo før kan du

Du kan jo starte med de her - der skulle være til et par tiomers læsning:
Viden om forstærkere:http://sound.westhost.com/amp-basics.htm
Reparation for dummies: http://sound.westhost.com/troubleshooting.htm

 

 

Grundlæggende har en forstærker to funktioner, som navnet siger skal den forstærker signalet og der skal skabes interface til en kilde og højtaler.
Det kan gøres på mange måder.

Interface til en forforstærker eller anden kilde på indgangen kræver normalt en høj impedans, interface til en højtaler kræver lav impedans Så udover spændings forstærkning kræves også høj strømforstærkning, strøm og spændings forstærkning er lig energi forstærkning.
Også dette kan gøres på mange måder.
Der kan også være interface til brugeren i form af kontrollamper, blafo-metere osv.

Energi kommer ikke af ingenting så det må tilføres, det kræver en strømforsyning som typisk for sin energi fra 230V AC som laves om til passende DC spændinger som forstærkeren kan arbejde med.

Denne process bruges transformatorer, ensretter-dioder og elektrolytter (de store), og regulatorer.
Kommende teknik er SMPS Switched-mode power supply, her om-transformeres de 230V AC typisk til 70 100 KHz firkant signal hvor puls-pause forholdet vil bestemme DC spændingen efter filtreringen.
Denne teknik kræve langt mindre kondensatorer (elektrolytter) end den gammeldags filtrering og ensretning af 50 Hz gør. Prisen er en noget mere kompliceret konstruktion og støj.
Der er igen mange måde at omsætte 230V AC til DC spænding på.


En del af den energi fra strømforsygningen moduleres sammen med signalet, kredsløbet åbner og lukker mere eller mindre i hendhold/takt til det signal som skal forstærkes, denne process er ikke 100% effektiv så en del energi vil gå tabt i varme, hvor meget afhænge af om konstruktionen er klasse A/B, B, eller A.
Til at lede den overskyende varme væk bruges køleplader.

Summeret op en forstærker vil normalt have et indgangstrin interface til kilde, derefter er der typisk de spændingsforstærkende trin og til til sidst en buffer med kraftig strømforstærkning og lav udgangsimpedans, således at der kan interfaces til højtaleren.
Og for at at tilføre energi og få det hele til at virke skal der en strømforsyning til.
Modkoblings teknik bruges ofte til forbedring af data.


Det ovenfor beskrævede gælder analoge forstærkere, fremtiden vil byde på flere Klasse D (digitale forstærkere).
Her skal stadigvæk skabes interface til en kilde og en højtaler efter de tidligere angivende krav, dog må man nok forvente flere forstærkere med direkte interface til digitale kilder, men selve moduleringen forstærkningen er grundlæggende anderledes end i analoge forstærkere.

I indgangen moduleres den analoge signal til et såkaldt PWM, Pulse-width modulations signal, et firkant signal på ca 400-500 KHz hvor det analoges signal omsættes til varierende puls-pause forhold, ikke helt ulig det der forgå i en SMPS.

Dette firkant signal vil gå fra nul til forsygningsspændingen, man kan sige det svarer til at en analog forstærker køres helt til klipning, de kredsløb der bruges ligner også lidt de gamle analoge kredsløb.

Men opgaven er blevet lettere, kredsløbene skal kun gå on og off så hurtigt som muligt.
Forstærkningen vil vare afhængig af forsyningens størrelse og eventuel modkobling, Lyngdorf klasse D's volumen kontrol skulle vist være lavet ved simpelthen at variere forsynings-spændningens størelse.

Interface til højtaleren sker stadigvæk ved kraftig strømforstærkning som regel genereret af mosfet, PVM signalet (firkant- signalet laves om til et analogt signal lige inden højtaleren ved en simpel filtrering som regel ved hjælp af et 12 db filter.

Klasse D har meget høj effektivitet og der er meget lidt spild i varme og energi, så der kan spares på de dyre komponenter såsom elektrolytter og køleplader, og dermed spares også en del plads.

Klasse D kan også laves på en mange forskellige måder.

LoudandClear skrev: er det en bog vi taler om eller en simpel blog på internettet? jan_stevns: selvfølgelig - men jeg går ud fra at folk der vil kigge i denne tråd, har et ønske om at lærer hvad det er de har med at gøre! personligt ønsker jeg at lærer hvordan en forstærker fungere og dermed forhåbentlig kunne fejlsøge en forstærker der måske er i stykker MvH LAC

Hvor meget ved du om elektronik i forvejen ?

LoudandClear,
Det er det, vi andre engang har stået i lære i 4 1/2 år for, for så senere at kunne bryste sig af 20-30 års erfaring eller mere, der er s´gu ingen lette "shortcuts".

Stevns, din gamle signatur var sjovere!!!!!!

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Du tager fat i enten www.dtu.dk eller www.iha.dk, så har de nok et forslag til et kursus eller to. Vær forberedt på, at du sikkert kommer til at sætte lidt tid af til projektet.

Go fornøjelse...

Spændende tråd og der vil nok altid så overi konstruktions snakken være mange forskellige meninger om hvordan de
forskellige forstærkere så lyder.

Men det er nu fedt at høre folks mening og lad det endelig blive til en bog, vi bliver hele tiden klogere.

Boydk skrev: LoudandClear,Det er det, vi andre engang har stået i lære i 4 1/2 år for, for så senere at kunne bryste sig af 20-30 års erfaring eller mere, der er s´gu ingen lette "shortcuts". Stevns, din gamle signatur var sjovere!!!!!!

Sådan en holdning er til at kaste op over, jeg har en uddannelse og du bliver aldrig lige så klog som mig for jeg har en uddannelse.

Det vigtigste jeg selv lærte på min uddannelse var at lære, det har jeg senere brugt til at sætte mig ind i højtalere, mikroprocessor programmering, PC programmering og en masse andre ting som jeg viste meget lidt om, eller slet ikke noget.
Senest har jeg beskæftiget mig med klasse D. forstærkere.

Mange af de dygtigste og mest vidende personer jeg har mødt har været det man kalde autodidakte, og mange af dem har har været af en helt anden kaliber end mig selv (selv om jeg selv har en langgg... uddannelse) blandt dem kan bl.a. nævnes Steen Duelund.
Iøvrigt er der fyldt med autodidakte personer i hi-fi branchen som helhed. Hobby-folk som har gjort deres Hobby til en levevej.

Men det er korrekt at det kræver en indsat, men er viljen der vil jeg påstår at man kan lære hvad man vil også uden en uddannelse. Og en fordel er det meget tit at en uddannelse vil ikke blokere for at se ting og sammenhænge, som måske ikke lige står i lærebøgerne.

Som fanden læser biblen,

Kanonlyd, kast du bare op, du har misforstået mit indlæg,

" jeg har en uddannelse og du bliver aldrig lige så klog som mig for jeg en uddannelse", det stod der faktisk ikke = total fejlfortolkning!

" personligt ønsker jeg at lære hvordan en forstærker fungerer og dermed forhåbentlig kunne fejlsøge en forstærker der
måske er i stykker ",

Selv med smileys kan det åbenbart ikke lade sig gøre, at undgå at fornærme nogen. Jeg burde måske ha´ sat "bryste" i "", for at undgå misforståelser. L.A.C., det jeg mente var, at selv med uddannelse er det svært, som kanonlyd skriver....... "Det koster en større indsats" at lære at fejlsøge på defekte ting, når det ikke er fejl, der umiddelbart kan ses med det blotte øje, men selvfølgelig, er viljen der, kan alt lade sig gøre, selv med en del år på bagen kan jeg stadig ryge ind i problemer, der er "hårde nødder at knække". En bog med info/viden om basal elektronik ville være et stort step fremad i retning af, hvad du gerne vil.

Du bad om en god tone i trådstart, håber ydmygt du ser dette som sådan.

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

LoudandClear skrev: nu har jeg snart været bidt af denne her hobby et stykke tid og det bliver da bare værre og værre! og nu har jeg tænkt mig at kaste mig over hvordan en forstærker ser ud indeni i tilfælde af at noget går i stykker i mine egne eller bare så man ved noget om det ! så derfor laver jeg dette indlæg for alle der virkelig gerne vil vide "hvad sker der indeni min forstærker?", "hvorfor" og sidst men ikke mindst "hvad er det for en dingenot og hvad gør den?" jeg håber folk vil deltage aktivt med diagrammer, formuleringer og forklaringer over rør-, effekt-, integrerede- og forforstærkere! en god tone bedes opretholdt! Vi lyttes ved! LAC

Et indgangstrind, der levere et forstærket signal til mellemtrinnet
Et mellemtrind , der levere et forstærket og rette signal til sluttrinnet
og et udgangstrind/sluttrinnet, der skal levere varen til højttalerne

Mellem de enkelte trind i forstærkeren er der ofte tilbagekobling som sætter forstærkningen og stabilisere din forstærker til
ikke at gå i selvsving.
For meget Tilbagekobling er af det onde da den på en kunstig måde tvinger en forstærker til at være stabil, men gør det
bare ikke på en musikalsk måde. (men stabilt skal det være, ved alle belastninger)

Så er der sikrings kredsløb, som skal rede din forstærker med onde højttaler, dem der har en vild impedans eller kraftig
fasedrej mellem 20-20khz

Så er der PSUen eller strømforsyningen som har til opgave at levere en fast stabil DC spænding, uanset den strøm der
ønskes og med de spændinger de enkelte trind har behov for.

Ja det tror var det hele, og det er en forstærker :-)


__________________
vh Hans Lund

diyaudio.dk Blog
G+

boyk