| Sendt: 25 Juli 2011 kl. 10:30 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Ronni,
Jeg har selv anlægget stillet op i et rum i stil med dit ( http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=82043&K W=high5) og har derfor nogle erfaringer, jeg gerne deler med dig - de kommer her:
- Mine skråvægge er beklædt med Troldtekt (http://www.troldtekt.dk), som arkitekten, som i sin tid byggede huset, har været vældig fascineret af. Det er jeg glad for, for det gør akustikken god og så syntes jeg også, at det ser ganske ok ud.
- Jeg har flydende parketgulv, hvilket også i starten bevirkede, at bassen blev noget ustyrlig, som du også selv har bemærket. Hvis du også har et lignende gulv, så vil jeg helt klart anbefale, at du forsøger dig med afkobling af højttalerne mod gulvet. Jeg har forsøgt med forskellige ting (spikes, lave standere mm.) og har opnået de bedste resultater med SD fødder, som er nogle relativt hårde puder af et skumgummilignende materiale. Her faldt bassen fuldstændig på plads. Der findes mange forskellige typer bløde fødder, så der ville jeg nok starte med nogle forsøg, hvis jeg var dig. Evt. kan du prøve med nogle DIY udgaver til at starte med, for at finde ud af om det har den ønskede effekt hos dig.
- Jeg har ikke min lytteplads samme sted i lokalet som dig, men har valgt at placere en behagelig stol, således jeg har ørene i ca. samme afstand fra højttalerne, som de står adskilt med. Jeg har en sofa placeret nogenlunde samme sted, som du, hvor jeg kan konstatere tydelige basresonancer og en generel (temmelig kraftig) hævning af basniveauet. Disse fænomener tror jeg er vanskelige at komme til livs, men du bør måske vinkle dine højttalere en smule ind mod midten af rummet, så de kommer til at spille lidt mere på skrå i rummet, hvilket måske kan mindske basudsvingene en smule. En idé kan også være, at flytte lidt på både sofa og højttalere så afstanden fra/til skråvæggene ændres.
Håber at du kan bruge det til noget  __________________ Mvh. Steen Kjeldsen
|