Nej! ...kabler skal ikke spilles til!
Alt for ofte sker "tilspilningen" i ens hjerne, som er indrettet på en måde, så den over (kort) tid fjerner uønsket "støj", så "kerne"-signalet bedre slipper igennem. En slags "egualizer" som skruer ned for det uønskede og op for det ønskede signal.
Jeg har selv praktisk erfaring med at kabler ikke forandrer sig over tid. Et eksempel:
Tidligere benyttede jeg Silver Sonic Revelation som signalkabler. I en amerikansk test læste jeg om en anmelder, som mente at de skulle have mindst 200(!) timer før de var spillet til.
Tilfældigvis havde jeg indkøbt 2 nye sæt af disse kabler, så jeg nu havde 4 sæt i alt. Og jeg lavede en simpel test mellem de kabler, som havde siddet på mit system i mindst et år, og de helt nye.
Og surprise! ...der var ikke forskel!
Vi mennesker er indrettet med en belønningsmekanisme i vores hjerne, som frigiver dopamin når vi bliver begejstrede eller tilfredstillet, på den ene eller anden måde. Det kan være rygning, stoffer, sex, og ja... indkøb af nyt hifi grej!
Og hvis vi allerede har sat os op til, at det nye - og dyrere - kabel er en forbedring, i forhold til det gamle, eller at det bliver bedre over tid, ja så skal vores hjerne nok hjælpe os på vej, så vi kan få vores dopamin-fix!
Men dermed ikke sagt, at forskellige kabler ikke kan lyde forskelligt. Man skal bare have en vis portion fornuft med, når man vurderer om der rent faktisk er forskel eller ej.
Og selv om jeg kan teste mange ting kvit og frit, ja så falder jeg selv engang imellem i den psyko-akustiske fælde. Og det kan kun undgås på en måde... stol på førstegangs-indtrykket, og A/B test igen og igen!