Sendt: 29 Juni 2009 kl. 15:04 | IP-adresse registreret
|
|
|
Under en flytning mistede jeg af uransagelige årsager nogle af skruerne til mine højttalere. Generelt er det jo ikke det store problem at finde en eller for den sags skyld flere nye skruer, med mindre der er tale om noget tommegevind, og oven i en lidt speciel udformning af hovedet.
Efter at have søgt rundt efter skruer i den størrelse og med det hovede i det lokale uden held, skrev jeg til Audio Pro, hvilket jeg ret beset burde have gjort først, med et lønligt håb om at jeg ikke var for sent ude. Højttaleren er ikke helt ny.
Jeg fik svar samme dag, torsdag i sidste uge, hvor de skrev at de kunne og ville supplere mig med de manglende skruer, de skulle bare vide hvor mange og hvor de skulle sendes hen. Jeg sendte min adresse sent torsdag, og allerede i dag lå skruerne i postkassen. Uden begregning.
Det er fandme service der skaber loyalitet og glæde over at have købt Audio Pro. Sådan!
Især synes jeg det er et lysende eksempel på at det gør en forskel hvem man handler med, når man kigger på mange af de indlæg der har været i dette forum på det sidste. __________________ mvh sund,
Kun de der har noget at skjule ønsker begrænsninger.
De, der siger det er umuligt, skal ikke forstyrre dem der er igang med det.
__________________
I'm only in it for the music.
|