krill skrev: Hvis man skal sætte ord på begrebet HI-FI, så er det jo high fidelity - på dansk "Høj troværdighed". Som jo er en beskrivelse for at kunne gengive musikken så troværdig, at man skulle tro, at det var kunstneren der stod foran én og spillede. Men igen er det ikke en individuel holdning om man synes sit udstyr gør dette??? Jeg spørger bare....

Jo, det er det jeg forsøger at argumentere for. Bare fordi du vægter rum og perspektiv, og Holger vægter dynamik og headroom, så kan I jo godt begge jagte det samme hifi mål, nemlig en troværdig gengivelse af musikken. Jeg kan godt forholde mig til at man har forskellige holdninger og indgangsvinkler til hifi, men blankt at afvise at folk med andre meninger end én selv kan tænkes at have et hifi-mæssigt formål, det synes jeg er lidt uforskammet. Man kan vel godt ytre sin mening om at man mener lydtryk er knapt så vigtigt som rum, perspektiv osv, uden at kalde dem der mener noget andet for "T-Hansen typer"?

Kære allesammen :-). Jeg kan jo med lethed se, at der sidder folk herinde, som ved en hulens masse mere end lille mig.

Jeg ærger mig over, at jeg har udvist en forkert attitude ved oprettelsen af tråden.

Som der rigtigt nok bliver sagt, så kan man jo ikke med lethed gennemskue, at det var for at drille, at jeg lige var så letsindig at kalde dem for "verdens" bedste. Men der var nu også en anden grund - nemlig den, at jeg ville være HELT sikker på, at der kom noget respons, og det gjorde der jo så. Anyway, så vil jeg gerne give alle en meget detaljeret forklaring på, hvorfor mine højttalere er endt op med at se ud, som de gør. Desværre kan jeg nok ikke give måle-hovederne herinde en, i deres verden, acceptabel forklaring, men ikke desto mindre, er det således, det hænger sammen:

Jeg startede i tidernes morgen med at besøge Niels Nørby i DAT nede i kælderen på Frederiksberg. Jeg kom ind og havde en laaaaaaaang samtale om, hvordan jeg kunne bygge en højttaler, som kunne spille med et niveau, så du gjorde i bukserne, men samtidig kunne spille hi-fi, så selv Nørby ville være tilfreds. Dette måtte jo siges at være lidt af en udfordring. Først skulle jeg jo have ham til at forstå, at når jeg sagde højt, så var det ikke bare kedelige Cerwin-Vega-højt - nej, så var det PA-højt - og det tog sin tid. Vi brugte over en halv dag nede i kælderen, hvor vi gennemgik forskellige muligheder. Vi endte op med at lave en højttaler bestykket med 2 x 15 Beyma i front som compound (dvs. fire pr. side) op til 250 hz, 1 x Dynaudio 9" 24W100 op til 1,5 k hz, 2 x Dynaudio D-76 op til 5 k hz og til slut 1 x Dynaudio Esotar. Hele redeligheden blev delt elektronisk ved 250 hz og resten passivt af et 24 dB-filter lavet og loddet af Nørby selv. Da den endelig var færdig (B,D,H: 50X50x150), brugte vi så lige en nat nede i kælderen til at måle den i gennem på kryds og tværs - ja, og faktisk også på langs GG. højttaleren var overraskende lineær (Nørbys egen udtalelse), men han sagde OGSÅ, at jeg ikke kunne bruge målinger og udskrifter til en pind!!!! Jeg kunne kun bruge dem til at udbedre evt. fejl, hvis det lød skrækkeligt. Højttaleren spillede i MINE ører (må jeg jo hellere huske at sige) RIGTIGT godt - men Nørby var også vældigt tilfreds. Det spillede bare ikke HØJT nok. Jeg kendte dengang ikke en pind til ballade med fase osv - jeg elskede jo bare at spille musik og hadede lyden af skingre diskanter osv. Så jeg tænkte, at hvis jeg var tilfreds med lyden men "bare" manglede niveau, så skulle der jo bare større forstærkere og flere enheder til af samme, så kunne det da KUN blive godt GG. Jeg købte så nogle flere Esotar (det var dengang, hvor man godt kunne købe dem, og dengang, hvor jeg havde flere penge) og flere andre enheder. Og med dem har jeg så prøvet et utal af mærkelige og håbløse konstruktioner. Så nej, motivet var ikke, at jeg bare VILLE fylde baffel ud med enheder for syns skyld. Motivet var, at jo større membranareal - jo større lydtryk, og når jeg nu alligevel havde dem, ja, så ville det være tåbeligt ikke at bruge dem, right? Med mit nu (også før denne tråd) større kendskab til hvordan enheder opfører sig, når de bliver placeret ved siden af hinanden, som på mine, så kan jeg godt forstå, at der ikke er ro i trussen herinde, og at især nogle NÆGTER at tro, at det kan lyde godt. MEN DET GØR DET ALTSÅ  - naturlove eller ej

Nu er jeg jo så endt op med et par velvoksne højttalere, som lige er blevet flere numre større, end jeg havde regnet med, da jeg gik i gang for ca. 15-20 år siden. Dette skyldes selvfølgelig primært, at der skulle MEGET mere til at give mig niveau nok i bassen, end jeg havde regnet med, så jeg blev tilfreds - kabinetter fylder jo.

Ja, de ér store, men de optager kun 50x50 gulvareal .

Jeg ærger mig over, at jeg har udvist en forkert attitude ved oprettelsen af tråden.

Bare fordi du vægter rum og perspektiv, og Holger vægter dynamik og headroom,

Når man snakker om ægte lydgengivelse, så prøv at stå på fortovet når et f.eks. millitærorkester gå forbi, der kan man ikke snakke om rum og perspektiv, men i højgrad om dynamik og headroom, det kræver sin højtaler at gengive korekt (glem alt om en diskant og 6,5").

Iøvrigt har jeg kontakt til Holger - skal snart høre hans højttalere og er meget spændt! Det bliver afgjort noget af en oplevelse.   (Jeg tager dog ikke måleudstyret med!)

Gud beskydt mine børn mod audiophile  .

MVH

Man skal lytte til hifi som man selv har lyst til, men på mange måder pakker de fleste hifi-højttalere musikkens nerve ind, fordi musikken ikke får lov til at komme UD af højttalerne. Der mangler simpelthen luft. Så hyler folk op over at "min højttaler mangler tihvertifald ikke luft!", men jo, sammenlignet med f.eks. at stå foran et trommesæt live, JO så mangler det luft. Og så er det diskussionen opstår: Er trommesættet mest ægte hvis vi får oplevelsen af dynamik, skub i bunden og i det hele taget "overskud", eller hvis vi kan høre hvert eneste fine slag på kanten af lilletrommen åh så detaljeret? Sagt på en anden måde: Er det mest "ægte", hvis vi kan høre nøjagtigt hvilke trommer der spilles på, men det lyder bare ikke rigtigt som trommer, eller hvis det lyder som et trommesæt, vi kan bare ikke lige høre hvilket?

Jeg har ikke svaret, for en del af mig trækker den ene vej, en del trækker den anden vej. Jeg slynger bare spørgsmålet op i luften. Hvorfor skal en højttaler være "den gængse størrelse" for at være designet med hifi som målsætning? Den må ikke være for lille, men sjovt nok må den helst heller ikke være for stor...

krill skrev: Hvis man skal sætte ord på begrebet HI-FI, så er det jo high fidelity - på dansk "Høj troværdighed". Som jo er en beskrivelse for at kunne gengive musikken så troværdig, at man skulle tro, at det var kunstneren der stod foran én og spillede. Men igen er det ikke en individuel holdning om man synes sit udstyr gør dette??? Jeg spørger bare....

Jo, det er det jeg forsøger at argumentere for. Bare fordi du vægter rum og perspektiv, og Holger vægter dynamik og headroom, så kan I jo godt begge jagte det samme hifi mål, nemlig en troværdig gengivelse af musikken. Jeg kan godt forholde mig til at man har forskellige holdninger og indgangsvinkler til hifi, men blankt at afvise at folk med andre meninger end én selv kan tænkes at have et hifi-mæssigt formål, det synes jeg er lidt uforskammet. Man kan vel godt ytre sin mening om at man mener lydtryk er knapt så vigtigt som rum, perspektiv osv, uden at kalde dem der mener noget andet for "T-Hansen typer"?