| Sendt: 06 Januar 2004 kl. 23:35 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har et par "omvendte" oplevelser:
Jeg lånte Rolling Stones' Gimme Shelter igen og igen på biblioteket da jeg var dreng.
Da jeg så begyndte at købe plader kunne jeg ikke finde den når jeg kom i tanker om den.
For et par måneder siden faldt jeg over den i SoundStation i KBH. Fin stand - 75 kr. Ikke billigt for en brugt vinyl-ting, men der var ikke meget at rafle om.
Selvom jeg har skiftet anlæg en del gange siden jeg hørte den på mine forældres Beogram 1000 lyder den nøjagtig som jeg huskede: Live-delen er en noget dunkel optagelse uden de store udskejelser - men hold fest hvor var Stones bare et fedt band dengang i slutningen af 60'erne. De spiller jo som om i morgen er aflyst og de bare skal nå at sige det hele på den halve tid.
Studie-delen er en noget bedre optagelse, men stadig langt fra idealet. Det har forhåbentlig ikke kostet mange penge at indspille den.
Men lyden passer godt til musikken. Hvis nogen fandt masterbåndende og fik dem renset dem med alsken nymodens digitalteknik ville det formodentlig ødelægge musikken.
Et musikalsk kiks: Jeg faldt over R.E.M's Automatic For The People. Fra min kammerats og daværende sambo's pladesamling huskede jeg den som en plade med gode numre med lidt spræl i og god lyd.
Det med den gode lyd var ikke forkert.
Til gengæld må jeg huske den plade for noget andet end musikken - sikkert noget vi gjorde dengang mens vi hørte den.
Når jeg hører den i dag keder jeg mig bravt. Lidt ligesom når jeg sætter Jazz at the Pawnshop på. Ihhh, hvor lyder det dog godt, og hold da op hvor er det kedeligt
/vilmann
|