|
Hej hifialkymister 
En af mine første cd-afspillere var en Micromega Stage 1. Den var jeg rigtig glad for i et stykke tid. På det lyttede jeg meget til organisk/akustisk musik og det gengav den meget luftigt og livagtigt. Siden blev jeg træt af dens lidt kornede og tynde lyd hvor jeg synes bunden var alt for tynd til mit nok lidt bashungrende temperament. Der gik lidt og pludselig dukkede alle problemerne med Stage maskinerne op og jeg skyndte mig at sælge min inden den viste spor i den retning. Til Lydbutikken som jeg går udfra har taget den under kærlig behandling.
Så gik der nogle år og der dukkede en Stage 3 op til en rimelig pris. Den købte jeg og skuffelsen var stor, den var ligeså tynd, uopløst og kornet som jeg huskede Stage 1'eren. Jeg har 3'eren endnu hvis nogen er fristet.
Men min nysgerrighed stoppede ikke her så da der dukkede en Solo op slog jeg til og det var pludselig noget HELT ANDET! Den spiller med tyngde, fylde og en definition i bassen jeg ellers ikke har hørt fra andet end grammofoner.
Nu er nyagerrigheden efter gamle MM produkter så for alvor begyndt at blomstre, også fordi de går for rimelige penge for tiden synes jeg.
Så er mit spørgsmål om nogen her har erfaringer de har lyst til at byde ind med? Meget gerne med andre MM modeller end de nævnte.
|