| Sendt: 08 Marts 2007 kl. 22:38 | IP-adresse registreret
|
|
|
Goddag, Vbro, og velkommen til forummet!
Og om dine Silverline-tanker: jeg forstår ikke at du mener at de ikke er til at komme i nærheden af herhjemme som brugt. Der er en S500 med remote til salg for 2500,- i øjeblikket her på sitet, og der har været flere S300 til omkring 8000,-. Jeg synes endda at jeg kan huske at der engang var en, som blev annonceret til 6000, men det kan godt være jeg husker forkert. Det er priser, som jeg ikke mener bør kunne skræmme nogen, med mindre du har helt urealistiske forventninger til prisniveauet. Med lidt tålmodighed skal der nok komme en forstærker til salg, som du kan købe.
Jeg vil mene at du totalt skal glemme at købe i USA. Bortset fra manglen på kontrol med funktion og fysisk stand, vil det koste alt for meget i fragt. En S300 vejer ca. 30 kg i emballage. Desuden er den amerikanske version jo beregnet til 120 volt, og jeg mener ikke at den har omskiftning til dansk spænding på 240 volt. En omformer med den fornødne kapacitet i ampere ville koste flere tusinde kroner oven i. Om cd'en ville kunne arbejde med en trafo koblet foran? Ja, det ville den nok. Men hvem gider have besværet hvis den kan fås til snoldede 2500 kroner?
God jagt! Og hvis du får købt de to apparater, så glem ikke at tage toppladerne af dem og nyd den flotte mekaniske opbygning. __________________ venlig hilsen Klogesen.
|