| Sendt: 12 Marts 2007 kl. 14:14 | IP-adresse registreret
|
|
|
Optagelses- og produktionskvaliteten varierer meget og er lige så afgørende for slutresultatet. LAME kodet MPEG/3 audio er slet ikke så ringe endda i en respektabel bitrate, det kan skam nydes, men man kommer ikke udenom at FLAC er bedre. Der er dog nogle A/B test hvor folk ikke kan høre forskel på 192 Kb/s kodet MPEG/3 og højere bitrater eller tabsfri kodning, men det kan jeg kun tro skyldes manglende kvalitet i reproduktionshardwaren. Har du pladsen, så brug tabsfri kodning, da du ellers senere vil banke dig selv i hovedet, skulle du få bedre reproduktion. Hvilken tabsfri kodning du bruger er i sagens natur irrelevant da enhver tabsfri kodning kan transkodes tabsfrit til en anden tabsfri kodning. Det kan være en anden kodning der har bedre "praktiske karakteristika". For Squeezeboxen vil det være oplagt at bruge FLAC. Det har andre gode karakteristika, fx er det en åben standard uden royalties. Lige så bredt understøttet som MPEG/3, er det dog ikke.
|