Her kan I så se et par billeder af mit anlæg.
Som mit brugernavn antyder, er det især NAD's produkter der har min hengivenhed. Andre fabrikater har dog også fundet vej til anlægget, hvilket vil fremgå af nedenstående billeder.
Herover ses anlæggets perle; en Arcam CD92 T hvilende på min NAD 412 tuner.
Og her er den ene af mine to NAD 214 effektforstærkere. De er brokoblet til at levere 240 watt i hver kanal.
Her ses min kontrolforstærker. Der er tale om en NAD AV117, med indbygget Dolby Prologic dekoder. Jeg er mest til stereo, så muligheden for (forældet...) surround bliver p.t. ikke udnyttet.
Her ses min DVD-afspiller placeret over den ene effektforstærker. Det er en kodefri NAD T531 som er ok til DVD'er, men som får baghjul af Arcam'en, når det gælder aftastning af CD-skiver.
Fjernsynet er et 21" Sony Trinitron TV og højttaleren en Audiovector C-serie.
Et billede af hele herligheden.
Og her er så udsigten fra mit "Sweet Spot".
Anlægget består mestendels af brugte komponenter, som jeg har støvet op rundt omkring. Jeg vil betegne lyden som detaljeret, men samtidig varm. Dog savner jeg lidt bas fra mine nuværende højttalere.
Racket er hjemmelavet, hvor jeg har lagt vægt på, at designet passede til NAD's produkter og hvor komponenterne kunne få luft under vingerne.
Mht. kabler, så er der nok plads til forbedringer. Jeg har lidt af hvert, fra "stanglakrids" til NKT og AudioQuest...
Kom endelig med et par gode råd!