Tilbage til HIFI4ALL.DK 31. maj 2025 | 00:33   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Tilbehør/tweaks
 HIFI4ALL Forum : Tilbehør/tweaks
Emne Emne: Nye remotes Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Aksa
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 12 Juli 2003
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1873
Sendt: 18 Maj 2025 kl. 14:32 | IP-adresse registreret Citér Aksa

Jeg har igennem en årrække benyttet mig af Logitechs Harmony multi-remotes for at undgå at have 4-5 fjernbetjeninger i gang, men det er slut nu.

Logitech stoppede produktionen af fjernbetjeninger for nogle år siden, men annoncerede at de ville fortsætte med at yde support. Det gælder øjensynligt kun de Hub-baserede remotes nu. Jeg har i hvert fald ikke kunne lave opdateringer af min Harmony 900 remote de seneste uger.

Logitech Harmony 900 kan både sende almindelige infrarøde (IR) signaler til de apparater, som står fremme, og signaler med radiofrekvens (RF) til en infrarød blaster, som man kan benytte til apparater inde i et skab. Jeg har benyttet mig af begge dele. IR til TV og projektor og RF til den infrarøde blaster til DAC/pre, bluray afspiller og 4K TV-boks, som er skjult i et skab.

Nogle nye koder blev aktiveret til min DEQX Pre-8 for nogle uger siden, men da jeg skulle til at lære min Harmony 900 de nye koder, kom der en besked op i opdateringssoftwaren om, at det ikke længere var muligt. Øv!

Jeg kunne sagtens fortsætte med at benytte 900'eren, som den var, da al eksisterende programmering stadig fungerede. Og de nye koder var ikke kritiske, men irriterende var det. Så jeg gik i gang med at kigge efter et alternativ.

Mine krav til en ny remote var, at den skulle have en skærm, så jeg kunne se, hvilket apparat, jeg var i gang med at betjene, og der skulle også være mulighed for at programmere aktiviteter, som kunne betjene flere apparater på én gang. Endelig skulle det også være muligt at betjene apparater i et lukket skab.

Der var ikke noget stort udvalg af remotes, der kunne tilgodese alle krav, men i mine søgninger kunne jeg se, at der var en del, som var godt tilfredse med Sofabaton X1S, så jeg hentede sådan en hjem (formedelst ca. kr. 2.000).

Sofabaton X1S består af en remote uden IR sender og en hub med en kraftig IR sender. Derudover medfølger et par meget kraftige mini IR-blastere med ledning, som blot plugges i hub'en. Remote og hub kommunikerer (2-vejs) med hinanden via RF. Hub'en benytter wifi til at hente kodebiblioteker for kendte apparater, og den kan også lære kommandoer direkte fra andre remotes. Endelig har hub'en en app til mobilen, som benyttes ved opsætning, men som også kan benyttes som remote.



Jeg har valgt at placere hub'en i skabet, hvor den helt problemfrit betjener apparaterne der. Til TV og projektor har jeg sat en mini IR-blaster et meget lidt synligt sted, men IR-signalerne kommer stadig fint frem til apparaterne.





Såvel almindelig betjening af remoten som indlæring af nye kommandoer via hub'en er betydeligt kvikkere end med min gamle Logitech remote, men til gengæld er udvalget af fysiske knapper på selve remoten lige skrabet nok efter min mening. F.eks. mangler der en separat pause-knap og nummertaster. Heldigvis er der (ligesom i Logitech'en) mulighed for at programmere soft keys, som kan betjenes via valg fra skærmen. Der er ikke tale om en touchskærm (det har Logitech'en, men skærmen er langsom). Skærmen betjenes derimod med et rullehjul og valg på skærmen foretages med et tryk på rullehjulet.

Efter lidt tilvænning oplever jeg, at det hele fungerer mere smidigt og hurtigt end med Logitech'en, men jeg er lidt spændt på holdbarheden, som jeg ikke kan sige noget om efter blot 2 ugers brug. Fjernbetjening via appen fungerer også helt lydefrit.

Til mine behov er Sofabaton'en et fint alternativ til min Logitech Harmony 900, og jeg har ikke måttet give køb på nogle af de features, som jeg tidligere benyttede på 900'eren. Jeg har ikke benyttet mig af makroer, som også ser ud til at være en mulighed på Sofabaton'en. Opsætning af hub'en og programmering med husets øvrige remotes via appen er gået ret nemt, og der er mulighed for at efterredigere programmering og navne.

Skal det være væsentligt mere avanceret og lækkert, kan man kigge på f.eks. RTI. Priserne er en del højere, og ifølge det jeg har fået oplyst, er programmeringen noget mere kompleks og typisk noget, der skal overlades til en forhandler.

"Sofabaton" kan i øvrigt oversættes med "sofa-dirigentstok" - eller måske det lidt mere mundrette "dirigentstok til sofaen"


__________________
mvh
AKSA

"Life is too short for over-expensive hi-fi pretending to be high-end"
Til top Vis Aksa's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Aksa
 
Azo^
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 30 August 2003
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 502
Sendt: 19 Maj 2025 kl. 10:59 | IP-adresse registreret Citér Azo^

Fin anmeldelse - min Logitech Harmony Elite har efterhånden også udtjent sin værnepligt, og jeg har også været på udkig efter en ny løsning.

Endte med en Unfolded Circle Remote 3, som jeg har bestilt via Kickstarter - glæder mig virkelig til den kommer, den ser super lækker ud.
https://www.unfoldedcircle.com/

Er dog en noget dyrere løsning end Sofabaton, så fedt at høre at den bare spiller!
Til top Vis Azo^'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Azo^
 
Aksa
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 12 Juli 2003
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1873
Sendt: 19 Maj 2025 kl. 11:39 | IP-adresse registreret Citér Aksa

Azo^ skrev:
Fin anmeldelse - min Logitech Harmony Elite har efterhånden også udtjent sin værnepligt, og jeg har også været på udkig efter en ny løsning.

Endte med en Unfolded Circle Remote 3, som jeg har bestilt via Kickstarter - glæder mig virkelig til den kommer, den ser super lækker ud.
https://www.unfoldedcircle.com/

Er dog en noget dyrere løsning end Sofabaton, så fedt at høre at den bare spiller!

Fedt med et europæisk alternativ - og den ser virkelig lækker ud ud

Jeg kan dog se, at der også på den er sparet på antallet af fysiske knapper, og jeg synes, at man har brug for det taktile, når man sidder i hjemmebiografens mørke. Til gengæld har den selvfølgelig en lækker skærm. Sofabatons skærm er rudimentær, men absolut tilstrækkelig til det meste.

Skriv endelig om Unfolded, når du har fået den i gang - måske vi kan få Mikkel til at ændre trådens titel til "Nye remotes" eller noget lignende

__________________
mvh
AKSA

"Life is too short for over-expensive hi-fi pretending to be high-end"
Til top Vis Aksa's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Aksa
 
Aksa
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 12 Juli 2003
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1873
Sendt: 19 Maj 2025 kl. 13:02 | IP-adresse registreret Citér Aksa

Tak til Mikkel for ny navngivning af tråden

Jeg foreslår, at vi benytter tråden til at dele viden om nye multi-remotes og deres fordele og ulemper.

Udover nye multi-remote brugere, er vi nok nogle stykker, der er i gang med at udskifte vore Logitech remotes, nu hvor supporten på Harmony-modellerne er væk

__________________
mvh
AKSA

"Life is too short for over-expensive hi-fi pretending to be high-end"
Til top Vis Aksa's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Aksa
 
polmann
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 07 August 2007
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 928
Sendt: 24 Maj 2025 kl. 16:52 | IP-adresse registreret Citér polmann

@Aksa, fedt at læse om en der har praktisk erfaring med Sofabaton X1S. Jeg læste en anmeldelse af den som også så positiv ud, men det er fedt at hører om real life experience .

@Azo, den Unfolded Circle Remote 3 ser også super lækker ud. Den ligner med en Neeo jeg tidligere havde.








       
Til top Vis polmann's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af polmann
 

Hvis du vil besvare dette indlæg skal du først trykke log ind
Hvis ikke du allerede er oprettet skal du først oprettes som bruger

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2025 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes