Hej,
Har længe tænkt over hvordan designere af high end hifi forstærkere f.eks vælger optimale fet/transistore til deres kredsløb?
Laver man kredsløbs test, hvor man laver man lytte tests med forskellige typer udgangs FET/transistore for at teste hvad der
lyder best…….med andre ord, hvordan vælger hifi designer optimalt kredsløbs design, før det endelige design godkendes, og
bruges i det endelige produkt?

Med al respekt for dette forums knowhow vil jeg alligevel anbefale dig at spørge de der daglig arbejder med opgaven. Og i den sammenhæng starte med at spørge Poul McGovan fra PS Audio. Måske har han allerede publiceret svaret på dit spørgsmål

Helt grundlæggende vælges transistorerne ud fra deres elektriske egenskaber. For hvor finder du “musikalske data” i transistorernes datablade? Nej det gør du ikke. Det er derimod det samlede resultat af samtlige komponenters samarbejde der giver forstærkeren “dens klang”. Klangen som er resultatet af de unøjagtigheder der opstår i processen. For var alle komponenter perfekte ville en forstærker ikke have nogen klang. Det er så her spørgsmålet om hvad man vil nøjes med. For
hvem vil have en forstærker uden klang?

En af måderne at slippe for at tage stilling til transistorernes “klang” er at anvende MOSFET til klasse D. Her handler det primært om at vælge dem ud fra deres evne til at skifte lynhurtigt mellem at være ON eller OFF. Jo hurtigere jo bedre.

Med Poul McGovan ord: “It's way too complicated to answer that question in a simple way”. Men her er hans forsøg på at besvare
dele af dit spørgsmål. Link

Tak Kaj, og egenlig førstegang jeg har fået noget af forklaringen.
Det der egenlig interresere mig at udviklings forløbet ved design af f.eks en hifi power forstærker…….hvordan starter man
kredsløbs designet, og hvilke valg tager man i de første design stadier…….laver man et hav af prototyper, og lytter, og hvordan
ved man hvilke komponenter der skal ændres på som resultat af lytte testene?
Meget nørdet, men hifi elektronik er jo egenlig den eneste form for elektronik hvor succes kriteriet er så fluffy, en computer eller
en termostat styring skal jo bare virke op til deres veldefinerede skrevende krav specs…..men hifi elektronik…..det er noget
andet.

@mtolesen
Du kan med fordel lade dig inspirere af
denne tråd

Da man kun har de tekniske data og deraf følgende resultat at henholde sig til, er det nærliggende at indsætte disse i dertil
indrettede simulationsprogrammer. Derved at blive klogere på om forskellige kredsløbsløsninger teknisk set indfrier det ønskede
resultat. At man så måtte opleve teori og praksis ofte er to forskellige ting, er den erfaring man så bygger videre på. Derfra
bygger man den teoretisk udregnede konstruktion til kontrol af holdbarhed og specifikationer suppleret med lytning til resultatet.

Succeskriteriet er ikke så “fluffy” som du kalder det. Det er først når konstruktionen er sat i produktion og reklameafdelingen
overtager. Her overtager storytellingen det du kalder “fluffy”. For udgifterne til udvikling og markedsføringen skal jo betales. Og
fortæller man den er udviklet på er simuleringsprogram og derefter sat i produktion - modsat en anden som er udviklet på
baggrund af hørbar selekterede komponenter - hvem tror du så vinder i HighEnd klubben?

Studerer man de forskellige produkters elektriske diagramløsninger vil man for det meste se kredsløbsløsninger, som er relateret
til firmaet og de mennesker som sidder i udviklingsafdelingerne. Hvert enkel firma har ofte sin egen opskrift, som med små
variationer - nytilkomne komponenter - går igen.
Prøv at studere diagrammer fra Accuphase og McIntosh for blot at nævne to, som på hver sin måde gennem utallige år har fulgt
hver deres grundkoncept. HYPEX og ICEpower som med hver deres udgave af klasse D konceptet har dannet skole for effektiv
brug af MOSFET. Og mange flere med dem, nu hvor vi med fordel kan udnytte teknologiens energieffektivitet. Samtidig med af
kredsløbene ingenting fylder, hvor køleplader er tilnærmet overflødige. Det værste er at de ikke “ser ud af noget”, som jeg vil
være den første til at “se som en mangel”. For hvor bliver HighEnd oplevelsen af når effekttrinnet er skjult i en anonym flad
kasse? For slet ikke tale om chokket over at åbne en moderne kæmpeforstærker og konstatere, at det man har købt er en
halvtom kasse med en smule elektronik i det ene hjørne.