Sendt: 23 December 2024 kl. 13:14 | IP-adresse registreret
|
|
|
Det er fuldstændig rigtigt, hvad Mikkel skriver. For at forstå, hvorfor netværksmediet er ligegyldigt, og hvorfor nogle tror det modsatte, skal man vide lidt om, hvordan teknologien fungerer.
I "gamle" dage, hvor det digitale medie var en CD-afspiller, foregik datastrømmen i realtid. Hvis man en ekstern DAC, sendes data typisk via SPDIF (coax eller optisk), som er en best-effort-protokol uden fejlkorrektion, men med fejldetektion. Det betyder, at der mangler en vis robusthed, så kvaliteten af hele kæden inkl. kablet pludselig kan få indflydelse - i hvert fald i teorien. Folk der går op i det, bruger tit ord som Jitter.
Nogle sætter så lighed mellem dette og det, der foregår med netværksmedier. Hvis det ene betyder noget, så må det andet jo også have betydning, lyder rationalet: "Wifi er dårligere end kabel, dyrt fancy kabel bedre end standard osv.". Intet har dog hold i virkeligheden.
Måden streamingprotokoller som f.eks. AirPlay fungerer på, er nemlig fundamentalt anderledes. For det første anvender de buffering i modtagerenden. Det vil sige, at musikken afspilles fra et lille hukommelseslager i modtageren. Så længe båndbredden er stor nok til at fylde bufferen, vil afspilningen altid være fejlfri. Og da protokollerne sikrer, at data retransmitteres hvis der opstår fejl, vil data i bufferen ikke kunne indholde noget forkert. Hvis der ikke er båndbredde nok, er det selvfølgelig et problem, men 320 kbit er så lidt, at wifi skal være særdeles crappy for, at det giver problemer.
Du kan prøve at lave en simpel speedtest ved at gå ind på fast.com fra den lokation, hvor din afspiller står. Får du mere end 10 Mbit, kan du være helt rolig.
|