Tilbage til HIFI4ALL.DK 2. maj 2024 | 00:23   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Højttalere
 HIFI4ALL Forum : Højttalere
Emne Emne: Genelec vs. Vivid Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
mbertelsen
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 24 April 2013
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 17
Sendt: 07 Februar 2024 kl. 22:13 | IP-adresse registreret Citér mbertelsen

Jeg har brugt lang tid på at finde de helt rigtige højttalere, selvfølgelig ved at høre en hel del højttalere i butikker og til messer, men her til sidst har jeg fået lov til at låne finalisterne med hjem for en ægte A/B test. Tænkte jeg ville dele lidt erfaringer!

Mine praktiske krav til højttalerne var at de kunne hænges på væggen og gerne have beskyttede enheder. Der vil blive understøttet bas med to subwoofere i et Lyngdorf 2+2 system, så dyb bas var ikke et krav.

Med de betingelser endte jeg med to højttalere: Genelec 8351B og Vivid Audio Kaya S12. Genelec 8351B er aktive og blev testet både med analogt og digitalt signal (ikke stor forskel). Vivid Audio Kaya S12 er passive og blev drevet af NAD M22.2 Hypex klasse D forstærker. Fælles var forforstærker DPA-1 og blusound streamer med Tidal.

Ved sammeligning blev højttalerne stillet med samme afstand mellem dem og volumen blev matchet ved hjælp af umik-1 mikrofon og REW. Begge blev kalibreret til rummet, Vivid Audio med Lyngdorf RoomPerfect og Genelec med deres eget GLM 4.0. Testede i et lille og et stort lokale, her er et par billeder:

De to højttalere havde meget sammenlignelig frekvensgang, med den ene undtagelse at 8351B går dybere i bassen. Se sammenligning her (efter kalibrering, lille lokale).

Den første dags A/B testing blev udnyttet til fulde, hoppede frem og tilbage mellem højttalerne for hver sang. Tog 20 sekunder at lave skiftet, men krævede en justering af volumen, kanal og kalibrerings indstilling. Havde nogle fantastiske musik oplevelser, men i slutningen af dagen var helt helt ør og kunne knap nok høre forskel. Lavede fejl i skift mellem højttalerne, og i sidste ende
forvirrede mig selv.

Den anden dag kom en sælger forbi og lyttede med samt gav nogle gode råd. Man skal tage lange pauser og man skal kun lytte til korte stykker. Kun få stykker musik mellem pauserne. Det er lidt imod intuitionen når man vil have mest mulig ud af demo tiden, men det var virkelig et godt råd.

På dette tidspunkt gav jeg fordelen ved de øvre oktaver til Vivid højttalerne, men bunden var bedst hos Genelec. Begge højttalere havde fantastisk imaging og soundstage (hvilket er nogle de vigtigste kvaliteter for mig), der var et par panning effekter der virkede bedre med Genelecs koncentriske enheder. Der var en anelse flere detaljer hos Vivid Audio, og i sidste ende lidt flere
kuldegysninger.

Tilføjede herefter en KEF kc-62 subwoofer. Det lykkedes mig ikke at få den til at spille godt sammen med Genelec højttalerne, er sikker på det ville gå med mere tid, men der er et delay i deres signal behandling som var svært at matche helt perfekt. De er ellers så venlige at opgive det, så ved ikke hvad der gik galt. Genelec højttalerne havde dog så god bas at det ærlig talt ikke var nødvendigt. Et par 8351B uden subwoofere var nok bas til film, og jeg plejede at have 2 x 15” subwoofere. Her er mit bedste forsøg i REW:

Med en subwoofer sammen med Vivid højttalerne blev de væsentligt bedre. Den detaljegrad man får leveret af denne kombination var lige det jeg ledte efter.

Indrømmer det ikke var en helt fair sammenligning pris mæssigt men fordi jeg allerede havde effektforstærker var prisforskellen lille. Havde jeg ikke effektforstærkeren allerede var det måske faldet den anden vej, forskellen mellem de to var overraskende lille.

Håber det er nyttigt med disse erfaringer, spørg endelig hvis der er noget mere i er nysgerig omkring! Det er fedt at få lov at prøve derhjemme, men det at A/B teste er faktisk ikke så nemt som jeg troede.

Til top Vis mbertelsen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af mbertelsen
 
JBLPro
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 25 April 2011
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 663
Sendt: 08 Februar 2024 kl. 09:04 | IP-adresse registreret Citér JBLPro

Fedt med praktisk test hvor der både bruges lytning og objektivitet i form af målinger. Jeg har hørt Genelec en enkelt gang, og var meget
imponeret. Man får rigtigt meget for pengene.

Testede du ved flere lydniveau? Og ændrede udfaldet sig afhængigt af niveau?

Et REW-tip: Deres Var-smoothing er god at bruge da den øger smoothingen jo højere i frekvens man går og det bliver nemmere at "se
klangen" og matcher alligevel også dét øret hører.
Til top Vis JBLPro's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af JBLPro
 
mbertelsen
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 24 April 2013
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 17
Sendt: 08 Februar 2024 kl. 09:33 | IP-adresse registreret Citér mbertelsen

Tak! Er også imponeret over Genelec "pakken" og de er helt sikkert overset i hifi verdenen. Tror en del af problemet er at folk
allerede har købt forstærker og måske rumkorrektion, så det kan være lidt svært at ændre strategi til aktive. Jeg vil dog bruge
Genelec til alle surround og atmos højttalere hvis praktisk muligt.

Med hensyn til lyd niveauet blev det justeret lidt, men jeg er ikke til at høre virkelig højt. Var typisk mellem 80 og 90 dB. I det leje
opdagede jeg ikke nogen systematisk fordel til nogen af mærkerne. Testede hurtigt at det stadig var en god oplevelse under og
over, og ingen af højttalerne fejlede her. Er sikker på Genelec højttaleren kunne spille højere, især når der sammenlignes uden
subwoofere, da den simpelthen har mere membran areal og forstærker effekt.

Tak for REW tippet!
Til top Vis mbertelsen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af mbertelsen
 

Hvis du vil besvare dette indlæg skal du først trykke log ind
Hvis ikke du allerede er oprettet skal du først oprettes som bruger

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes