Sendt: 01 Januar 2022 kl. 16:58 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hejsa
Jeg har et Boecenter 7700 der driller lidt. Håber der er nogen, som kan hjælpe med at lokalisere fejlen. Bortset fra lidt manglende lys i nogle af tallene i displayet har anlægget fungeret fejlfrit siden jeg købte det tilbage i midt-firserne.
En dag havde anlægget spillet musik i nogle timer (fra en tilkoblet CD afspiller). Musikken var stoppet og anlægget stod stadig tændt. Pludselig lød der et højt brag/smæld fra højttalerne og anlægget gik ud. Det lød som om der kom nogle klik-lyde fra et relæ i anlægget, da det slukkede. Vi turde ikke rigtig tænde det igen, men fik en til at kigge på det, som havde anlægget tændt i nogen tid og ikke mente, at det fejlede noget. Han mente, det måske kunne være højttalerne, der var defekte. Jeg har efter bedste evne tjekket højttalerne og mener ikke de fejler noget.
Forleden satte vi anlægget til igen og det spillede ganske fint. Så skete det igen. Mens vi hørte stille musik, var det som om anlægget skruede helt op for volumen i et split-sekundt, for derefter at slukke helt. Der kom igen nogle klik-lyde fra et relæ i anlægget, da det slukkede. Spørgsmålet er: Er der nogen der kender til dette problem og kan hjælpe med lokalisere fejlen. Kan det være højttalerne, der er årsagen eller er det en fejl i anlægget.
På forhånd tak. __________________ M.v.h. Per
|