Hej Redfox.
Det er noget af et vildt projekt du har givet dig ud i.

Det ville jeg slet ikke orke, eller gi mig ind på med min Musical Fidelity M6Si forstærker.

Jeg nøjes med lidt opgraderinger på min Kina højtalere.

Glæder mig til at høre din CIA øh CSA forstærker, næste gang vi ses.

Jeps, du klør bare på med højtalerombygning.
Men der er mange ting at gøre endnu, så det kommer jeg til, for der er altid noget i støbeskeen.

ses,
Redfox.

Så har det været tid til at prøve at justere lidt på lyden.

Jeg ville gerne prøve at se, hvad nogle andre højtalerkabler gør, hvis om noget. Er mit nuværende setup godt nok til eventuelt at kunne afsløre dette? Eller sker der ingenting?

Så i første omgang har jeg afprøvet et kabel som er basseret på 2 x 3,5 meter (for at det skal kunne nå hos mig), og er et Van den Hul Magnum Hybrid i den nyeste version. Dette Van den Hul kabel er ret kraftigt, om består af 2 x 483 små runde kobberledere, som hver især er forsølvede.

Dertil har vi termineret det med de mest ekstreme spadestik vi kunne finde på markedet, nemlig ETI Research Kryo spadestik, som er cnc fræsede ud i eet stykke Tellurium blandet kobber, og derefter forsølvet, og slutteligt dobbelt kryogenbehandlet, som udretter molekyler til en mere eensartet jævn struktur. Der er indbygget skærm, som er isoleret fra det ledende materiale, som i sig selv er af ret lille mængde, og helt uden samlinger. Jeg er stærkt imod samlinger i det ledende materiale i stik. Altså så få som muligt i hele forløbet. I disse stik er der nul samlinger og altså blot en lodning, og nul skruer, da de er blevet smidt ud i skraldespanden.



Som jeg har nævnt tidligere, er det sådan, at når man ser nærmere på mange stik, er der ofte små skruer (rustfrit stil i dette tilfælde), som man bruger til at spænde ledere og evt. skærmende isolering fast med. Dette er også gældende for ETI Research Kryo serien. Dette mener jeg som nævnt, er en rigtig dårlig løsning som bør undgås. Der skal en højkvalitets lodning til. Derfor frem det det bedste loddetin og det bedste flush middel. Ja, der er forskel.

Kabelenderne afklippes, og afisoleres, samt snos let. Derefter flushes de og tilføres en mængde loddetin. De 2 små skruer i hvert stik skrues ud og smides helt væk, da de ikke skal bruges. En større klat flushmiddel indsættes i stikkets rør-del. Herefter stikkes den preparerede ledende kabeldel in i røret og man tilfører loddetin præcist igennem det bagerste skruehul, som jo er blotlagt. Det er meget vigtigt, at bruge en ordentlig loddekolbe. Ikke alle er velegnede til dette job. Min ellers supergode justerbare Weller var ikke god nok, så frem med en speciel maskine til denne opgave.

Efter noget tid vil flushmidlet i røret ryge og suge loddetin ind i røret, hvor det smelter sammen med sølvbehandlingen og loddetinnet på lederne. Bemærk: alle lederne. Der tilføres mere loddetin, til røret er fyldt. Der er dog ikke tale om en stor mængde, da lederne fylder røret meget fint ud. Medens dette gøres, holdes stikket ned på en ren bageplade, som er vendt med bunden i vejret. Dette afleder varme og sikrer, at loddetin, efterhånden som den spreder sig i røret og imellem alle lederne, med flushmiddel og sølvet som aktivator, ikke flyder ud af det forreste hul i stikket, hvor den anden skrue også er fjernet og smidt langt væk.

Resultatet er en perfekt lodning, som er meget stærk, og som sikrer perfekt kontakt mellem hver eneste leder, samt stikket. Og er lukket for korrosion. Det er sådan man laver gode kontakter, ikke noget skruepjat, som prøver at mase ledere sammen, men som blot sikrer luft til korrosion og at kun de yderste af lederne reelt har en god transmitterende forbindelse. Det tager en aften at lave et sæt kabler, når man gør det ordentligt, og sidder og nørder med det. Og det er hyggeligt.

Van den Hul Magnum Hybrid er et ret føjeligt kabel med god afstand mellem de to ledende multiledere. Isoleringen virker blandt andet vibrationsdæmpende samt mod indstråling. Det sidste kan jeg dog godt tvivle på. Prisen var 890,- kroner per par for stik, det vil sige 3560,- kroner for stik, 474,- kroner per meter for Van den Hul Magnum Hybrid (kan fås billigere), og så 600,- for sølvloddetin, og 400,- for en lille tube flushmiddel af højeste standard. I alt 7875,- kroner for dette kabel. Det er selvfølgelig ikke gratis, men i den overkommelige ende for et godt kabel. Men er det nu godt?

Ja, det må vi så lytte nærmere til. Af med mine Tara Labs Prism Omni 3 i den opdaterede version, og på med det nye Van den Hul kabel. Fordi kablerne er så føjelige, modsat Tara Labs som notorisk er meget stive og usmidige, er installation let, blot man ikke har ondt i knæene ;)

Måden vi lyttede på var skiftevis at sidde i den bedste position, lytte til hver vores foretrukne numre af meget forskellig karakter, og notere på papir hvad vi hver især fandt. Efter ca. hver halve time, diskuterede vi vores noter og indtryk. De var ret eenslydende. Dæmpet indirekte belysning, nyrensede ører og nul koncerter forud var også på plads. Efter endt lytning over 1 uge med en del timer, byttede vi tilbage igen, og lyttede igen til Tara Labs højtalerkablerne.

Vi spillede med kablerne over en uges tid, ca. 50 timers lytning, med ca. 20 timers spillen forud uden lytning, med lukket dør til stuen, og lyden vil vi begge beskrive som lukket og bas-orienteret i de første 4-5 timer. Herefter åbnede kablet op, og det vi hørte var slet ikke dårligt. Ikke så ringe endda. Bassen var dyb og stram. Mere hørbar og strammere end mine Tara Labs, som i sig selv spiller temmelig dybt. Mellemtonen kan vi bedst beskrive som en smule mere tilbagetrukket end Taralabs, men absolut fin og egentlig okay neutral. Diskanten var åben og med gode detaljer fra f.eks. whiskers, highhat og elektroniske instrumenter.

Detaljeret, men ikke så åben og detaljeret som mine Tara Labs. Dog kunne vi på gode optagelser ret let høre hammerne på et flygel arbejde. Det er styr på bassen. Den er hurtig og stram og et slag på en tromme er netop det: et slag. I denne konstallation, er dette Van den Hul kabel i
sig selv ret hurtigt. Det er ret nemt at høre hvornår en tone starter og slutter.

Perspektiv, lytterum er fint, stort lytterum og med god dybde. Måske en lidt mere dybde end mine Tara Labs. Stemmer fremstår realistiske og uden irriterende effekter, så som overtonering af s-lyde. Vi kunne godt ønske os lidt mere detaljering og åbenhed a la Tara Labs. Hvis man kunne kombinere Tara Labs egenskaber med Van den Hul Magnum Hybrid's stramhed og fastere bas, ville det være mega fedt.

Alt i alt i godt kabel, som har styr på bassen og et stort godt lydbillede, specielt i dybden/højden. Lidt mere åbenhed og detaljering i de høje frekvenser ville være godt. Spiller noget bedre på alle parametre end f.eks. Nordost Red Dawn, som jeg også har afprøvet over nogen tid. Vi kan begge anbefale Van den Hul Magnum Hybrid med disse ekstreme ETI Research Kryo stik. Også til den relativt beskedne pris det kostede samlet set. Det virker også som om, at kablet åbner mere op efterhånden. Så mange hundrede timer ville være fedt at prøve. men det havde jeg ikke tid til nu.

Vi var begge enige om, at det ikke altid er givet at sølvkabler er skrigende og irriterende og kun hører hjemme i en mørk gammel rør-konstruktion. Det er ikke tilfældet her. Så fik vi begge aflivet den myte. Der er igen tvivl om, at en perfekt terminering vil få det bedste frem i ethvert kabel, også dette Van den Hul Magnum Hybrid. Og det ses sjældent. Så det er virkelig værd at gøre noget ved, efter vores ringe mening.

Kunne man dæmpe vibrationer til dette kabel med ekstra isolering udenpå? Ja, det kunne man nok, men vi tvivlede begge på, at det ville ændre kablets karakter, og rykke ved diskant-oplevelsen, som når ret skal være ret, var glimrende. Blot ikke så god som Tara Labs Prism Omni III (2). Det skal også nævnes, at ETI Research Kryo spadestik sidder rigtig godt fast når man spænder skruerne. Ikke nogle unoder med at løsne sig her.

Bliver kablerne hos mig? Nej. De må videre. Da jeg foretrækker den super fine diskant og åbenhed og endnu mere realisme i stemmer ved mine Tara Labs Prism Omni III (mk. II).

Vi spillede på mit anlæg, som nu er min kraftigt modificerede Copland CSA-14 hybrid amp, og min ene kraftigt ombyggede Copland CDA 288 Mk. II se. cd-afspiller. Højtalere er opdaterede B&W Matrix 802s3 på fyldte Sound Anchors stativer nedenunder, spikes og plader. Signalkabel var Tara Labs Air 1 og højtaler jumperkabler var Tara Labs The One. Vi spillede med Van den Hul kablerne isat de øverste terminaler i højtalerne.

Her ses de færdige kabler:



Mere følger senere.
Med sølvleder hilsen,
Redfox

Jeg kan tilføje til ovenstående, at vi også spillede en hel dag via en Macbook Pro, specialbygget ekstern konverter og med Tidal. Ikke lige min smag, men vi nåede til samme resultat. Blot er den eksterne konverter/Macbook Pro cirka 3 timer om at varme op, hvorefter lyden åbner op, og bliver brugbar. Før dette punkt er det ikke til at holde ud at høre på. Men bagefter er det glimrende. Konverteren kan køre både på Mac'ens strømforsyning eller med sin egen eksterne strømforsyning (svært overdimensioneret). Sidstnævnte giver simpelt hen bare bedre lyd, hvor der er mere dynamik og stemmer breder sig bedre ud fra pinpoint og er mere realistiske.

Og så lige en tilføjelse for klarhedens skyld: I forrige indlæg skrev jeg, at ETI Research Kryo spadestikkene sidder godt fast når man spænder skruerne. Det er naturligvis ikke stikkets skruer, da de er smidt ud, men terminalerne på højtalerne og på forstærkeren, som klemmer godt sammen om spadestikkene. Bag på 802s3 er det indtil videre standard terminaler, og på CSA-14 er det ETI Research Kryo højtalerterminaler. Virker rigtig godt.

Redbook hilsen,
Redfox

@redfox.

Du er gået systematisk til værks med kabeltesten   

Her i huset spændes HT-kabler også direkte på terminalerne, i begge ender. Synes også momentet jeg spænder med har
betydning, jo fastere des bedre lyd.

Godt man har en Windows PC og en DAC med ASIO drivere, som ikke behøver mere end et minut før den lyder som den skal de
næste tre timer eller så længe man er i stand til at koncentrere sig om detaljerne i musikken.

Ha ha. Ja det er rigtigt. Jeg har et par pænt fyre laptops som man måske kunne bruge. Har også prøvet en Ipad Pro men det lyder rigtig dårligt. Ydrk... Det er slet ikke min stil, men min kammerat bruger dette Macbook Pro setup, som han er meget glad for.

Han spiller selv på nogle Dynaudio, som skal have flere timer med blæs på, før end de lyder godt. Hvis man ikke har spillet på dem i for eksempel et par uger, er de elendige at lytte til, indtil de er "masseret", eller hvad der nu sker. Heller ikke lige min stil. Dagen er jo gået, når man kommer hjem fra arbejde, og skal bruge flere timer på at få det til at lyde godt. Dér hvor det skal være. Naboerne er sikkert heller ikke så glade for den løsning.

Men nuvel, det skader jo ikke at prøve noget, og se hvad der sker. Jeg foretrækker at kigge i reolen og finde noget musik, og at eje det, ikke noget med en computer ind over. Online afspilning er ikke lige mig, og musik har det med at komme og gå på sådanne sider. Og abonnement og hvad ved jeg. Men det må folk jo selv om. Hver til sin løsning.

Hvordan gik det med udgangsrelæet i din forstærker? Lavede du et alternativ a la mit eget?

Nu skal jeg lige forstå dig rigtigt: Bruger du blot afisolerede kabelender og nul stik? Jeg tænker, at hvis det er tilfældet, så giver din forklaring om tilspænding god mening jf. det jeg har argumenteret for ved terminering af kabler/stik. Hvad er din egen erfaring?

Med venlig hilsen,
Redfox

Tænker , at når man bruger chrimping metoden til højttalerkabler a`la WBT , hvor man får nogle kobberrør der passer til kablet .
chrimpningen passer oftest med højttalernes tilslutninger , men ofte passer chrimpningen ikke i forstærkeren ! Så må man bruge
en spade Og det er her spadestikkene med skruer kommer ind . Chrimpningen kan skrues rigtigt godt fast mod/i
spadestikket !

De hersens Cable end sleeves , kan chrimpes eller loddes ! Alt efter den metode man syntes bedst om . De koster omkring 10,-Kr.
stykket ! Og forlænger et kabels levetid !

Lodder du eller crimper du?
Hvis du lodder, hvordan sikrer du så, at der er kontakt med alle lederne, og videre til netop dette rør?
Hvis du bruger disse, hvordan sikrer du optimal kontakt mellem dette rør og den terminal du skruer den fast i?
Og det samme med crimpningen, da den blot maser ledere sammen i et givent tryk. Luft, manglende kontakt m.m.
Skal jeg forstå det sådan, at du i nogle tilfælde må bruge først en crimpning med et rør, som derefter spændes fast til et spadestik, som derefter
spændes fast i højtalerterminalen på forstærkeren?

Med multistrandleder-hilsen,
Redfox

Jeg lodder sjældent højttalerkabet , bruger mest crimping eller bare løse kabender i højttalerstikket .

Har bare hørt a nogle lodder cable sleeves , det ville jeg ikke gøre !

Nogle forstærkere jeg har haft , har fået hullet i højttalerterminalerne filet til , så de kunne modtage kablerne / chrimpingen .

Hvis man ikke vil lave højttalerterminal-hullerne større , Så må man bruge spader !

Bulder & brag.

Så har det været tid til at lege lidt med højtalerplacering. I vores ene stue hvor anlæg står, er der ikke meget at rutte med på grund af placering af andre elementer i stuen, som også skal være der. Jeg skal lige indskyde, at jeg absolut ikke bryder mig om en stue, som ligner et laboratorium. Nej tak.

Derfor er der nogle klassiske problemer, som jeg skal prøve at få årsagsfundet og evt. justeret.
Mine B&W 802s3 højtalere har 2 styk 7" basser i hvert baskabinet. Ikke store, men hurtige og effektive. Og bedre end mine to forrige højtalere, med 2 gange 8" i hvert kabinet. B&W 802s3 har front vendte basrefleksport.

Oven på dette er der de klassiske hoveder som kan drejes. Disse drejes sammen med diskanten. Jeg har for længst taget højtalerne fra hinanden, og gennemgået al indmad, samt strammet bolten som gør hovedet drejeligt, og haft begge diskanter ude, og renset dem for gammel dæmpeolie, og "påhældt" ny korrekt kvalitetsolie (fra Holland til en formue). Dertil kommer en løsning og stramning af alle skruer til enheder, samt at vende basserne ½ omgang, så de ikke kommer til at hænge med tiden. Dette gøres hvert andet år.

I om med at basrefleksporten er frontvendt, er disse 802s3 ikke lige så sensitive for bagvægsplacering som mine forrige B&W var, med deres bagudvendte basrefleksporte. Her skulle der ikke ret meget væg til, før end basserne buldrede, blev upræcise og slappe. På 802s3 er det meget bedre, som B&W selv skriver, da portene sidder fremadrettet. Dette giver alt andet lige, ca. 36 centimeter mere at lege med, da baskabinettets dybde øger afstanden til bagvæggen.

Igennem et par år, har jeg langsomt flyttet på 802s3 således, at de kom længere og længere væk fra både bagvæg og sidevæg, 1 centimeter ad gangen. Senest har jeg rykket dem 5 centimeter længere ud fra bagvæg, og 6 centimeter længere væk fra sidevæg. Resultatet er, at de spiller med mindre bulder, og resonans. Men der er stadigvæk problemer.

Så for at lave en ideel verden, for en uges tid, sendte jeg min viv på ferie i udlandet, og foldede vores store tykke gulvtæppe i hjørnerne, og flyttede begge højtalere yderligere 30 centimeter frem og 25 centimeter mod midten af rummet, fra sidevægge. Dette gav pote. Uanset hvad jeg spillede, og uanset hvilken forstærker, hvilken cd-afspiller eller macpro med løs konverter, var lyden lige i skabet med hensyn til basresonans. Alt blev selvfølgelig rykket lidt ad gangen.

Jeg fandt også ud af, at præcision af stemmer og instrumenter blev bedre, i og med at basresonansen blev sænket. En ret god løsning. Men det var jo en stakket frist, og een som jeg heller ikke selv vil have. Jeg kan bare ikke snuppe når højtalere står langt ude i rummet. Og i vores ene stue, gør det også adgangen besværlig, på grund af en dobbelt fransk dør. Jeg har dog i forsøget på at imødekomme problemet med døren som indeholder mange små glasfelter, købt og indbygget dørene i meget kraftigere og lyddød konstruktion, samt meget tykkere glas.

Derudover har jeg adskilt væggen på hver side, og bygget dem tykkere, og lydisoleret dem indeni. Dertil kommer selvfølgelig at panelerne skulle ændres, og stukken i loftet skulle ændres. Men det er nu igen helt magen til det gamle fra 1930, så det er fint. Og den retning jeg spiller på i rummet er på langs, da rummet er let rektangulært, samt med gulvbrædderne på tværs. Og de er IKKE høvlet tynde, men gamle kraftige brædder. Jeg har derudover sørget for at dykke alle søm ordentligt, før lakering og det løse tykke store tæppe, som jeg også har skiftet til et større og tykkere, som passer fra lige foran højtalerne, og frem til lige foran min lytteposition. Jeg har også i rummet, bortset fra alle de andre tiltag for at optimere lyden i rummets indretning, lavet nogle hylder bag sofa'en (lytteposition), således at jeg sidder med trommehinderne 67 centimeter fra bagvæg, altså bag mit hoved.

Derudover har jeg skiftet al skum i sofa'ens puder, så jeg kom op i den rigtige position igen, efter nogle års fladtrykken af puderne. Lidt hårdere skum, så det ikke sker så hurtigt igen.

Så tilbage med dem og tæppets hjørner til sidst kendte position, og dreje lidt på hovederne, både med og uden drej af baskasserne. Dette vandt noget at det netop tabte tilbage. Ikke lige så godt, men dog samlet en forbedring. Igen prøvede jeg med flere forskellige signal- og højtalerkabler, og resultatet var det samme. En mindre eentydig forbedring, men kablerne imellem gjorde ikke ret stor indvirkning på basresonansen. Så jeg endte igen med at sætte mine Tara Labs Prism Omni III tilbage, som vanligt.

Alt i alt et okay resultat, givet de parametre jeg arbejder med i stuen. Men der er flere tiltag på vej, mere senere.

Med basreflekshilsen,
Redfox

I denne søde Juletid, hvor musikken spiller til knasende sprøde julesmåkager, og risengrøden er sunket, er der dog een mandel galt i halsen, og det er lyden i stuen. Så i forlængelse af mine højtaler eksperimenter, er jeg nu nået til at se på, at gerne ville trimme lidt mere på selve rummet, altså vores ene stue.

Jeg har tidligere skiftet gardiner, lagt et større tykkere løst tæppe på gulvet, fjernet min guitar til et andet rum, lavet en skjult bogreol som står bag ved vore sofa således, at lyttepositionen ikke er op ad væggen bagved. Yderligere har jeg placeret reoler strategisk med varierende bøger og andre ting således, at de kan dæmpe diverse bølger og resonanser. Alle gulvbrædder ligger på tværs, og alle søm i disse er dykket en ekstra gang.

Endelig har jeg for længst hængt to store malerirammer med hvidkalket lærred på op, på strategiske steder. Den ene hænger bag ved lyttepositionen, men højt oppe, for at dæmpe bølger fra loft og øvre væg. Den anden hænger lidt højt oppe på den venstre sidevæg. Det hjalp. Så vidt så godt.

Men jeg vil gerne arbejde yderligere med særligt to områder:

a/ at dæmpe rumklangen en lille smule mere. Bare lige lidt. Der må stadig gerne være en smule klang i rummet, så ikke noget dynelyd hér.

b/ at dæmpe noget af bassen således, at jeg prøver at kompensere for at højtalerne står lidt for tæt på bagvæg.

Jeg har købt nogle meter dæmpemåtte og et par spande gulvfliselim. Danalim type 245. meget klistret og stinker ikke ret meget, holder rigtig godt fast fra start, og pensles let på, og kan renses af med vand. Og er dyr. Men det sidste er jo kun småpenge i HiFi sammenhæng. Dæmpemåtterne er ikke så tykke, men kan lægges i lag, hvis mere dæmpning ønskes. Dette ved jeg dog intet om endnu, og derfor lægger jeg ud med eet lag.



Og her er de andre materialer man skal bruge.



Herefter var det ned med den første store ramme på væggen, og da den er solid med tværstivere, kan man sige, at den på bagsiden er inddelt i nogle felter.



Jeg smører lim på hvert felt i en ramme, og lægger forsigtigt hvert udklippet felt ned på plads, uden at trykke, men bruger hele den flade hånd til at sikre god kontakt, men uden at lim kan gennembløde den kalkede side af lærredet. Og ikke lim over det hele. Relativt sparsomt.



Her er så de to resultater:





Og rent visuelt er de to store rammer: Præcist magen til før dæmpematerialet. Og efter min ydmyge mening, er det rart, at vi ikke bor i en slags laboratorium ;) Jeg skal lige bemærke, at den hvide overflade på lærrederne er diffusionsåben. Herefter var det at sætte sig ned og lytte. Inden jeg startede, tændte jeg for anlægget så det var klart.

Hvordan var lyden så? Jeg brugte en lang række sange og melodier, som jeg kender godt, samt da en ven kom på besøg, også noget af hans foretrukne musik således, at mangfoldigheden var på plads. Det valgte jeg, da jeg ikke selv bryder mig om at lytte til en anlæg, hvor der konsekvent kun spilles langsom jazz med cirka tre instrumenter... Der er ikke noget galt med dén musik, men det er noget ensidigt.

Yeah! Der var præcist lidt mindre rumklang, sådan som jeg gerne ville have det. Men hvad gøre lidt mindre rumklang så ved den oplevede musik? Jo, det gør, i al fald i vores stue, at man nu kan høre mere ro og detaljer i musikken. I den føromtalte jazz trio, er der ikke den store forskel at spore, for det har hele tiden lydt godt, men lige så snart jeg sætter mere krævende kompliceret musik på, giver denne ændring i rummet pote med det samme: musikken opleves som mere simpel, mere overskuelig. Det gør det lettere at lytte til mere avancerede kompositioner. Man får et større udbytte af musikken, og man kan lytte i længere tid, uden at det til sidst føles trættende. Alle tiders. Jeg synes særligt, at diskant og mellemtone registret lyder bedre, heriblandt stemmer. Mere fokus, bedre lyd.

Fordi jeg ikke er tilhænger af mange ændringer på een gang, spiller jeg med dette setup det næste stykke tid, for at tjekke om det lyder som det skal, og vænne mig til musikken som den lyder nu. Ret godt faktisk. Næste gang ser jeg derfor lidt nærmere på punkt B, som nævnt ovenfor. Og så har jeg diskuteret i ugevis, endnu flere ændringer og udvikling af ny elektronik til min Copland forstærker. Og det kan jeg godt love, bliver spændende, synes jeg selv ;)

Jeg håber at I alle har haft en glædelig Jul, og får et godt Nytår!
Med rumtunings-hilsen,
Redfox

Punkt B: Put noget i basporten... et sammenrullet stykke af din dæmpemåtte, en sok eller lign. Og hvis det er for meget, så kan du bruge et mindre stykke dæmpemåtte som tillader at noget luft stadig kommer igennem.

At dæmpe bas i selve rummet er svært og MEGET pladskrævende.

__________________
Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør...

Hej Mikkel,

Takker for tips. Det har jeg leget med i mine tidligere højtalere. Jeg brugte sokker, sugerør, tykke sugerør, vat, fåreuld, og netop fåreuld virkede
bedst i mit tilfælde.
Her prøver jeg noget andet først.

M.v.h.
Redfox

Spændende ide . Det du kalder dæmpemåtte , ligner det andre kalder "hundetæppe" ? . Hvis man ser på tykkelsen af måtterne , dæmper det vel ikke i
bassen . Men visuelt / æstetisk er det vældig flot . Mvh Peter .

Hej Peter,

Jo, det dæmper, men altså ikke meget. Det er ikke hundetæpper, selvom det ligner. Jeg lavede det blot på et hundetæppe, for at skåne det rigtige gulvtæppe. Jeg mener at Troels Gravesen også bruger blandt andet dette materiale til sine højtalerkonstruktioner. Det er lyddæmpning til biler og andet, jeg bruger. Hvis man ønsker større effekt, er det blot at sætte flere lag sammen. Men jeg ved ikke noget præcist om frekvenser. Jeg kan blot konstatere, at det virker. Men i det ovenstående har jeg forsøgt at ramme stuens klang, altså at dæmpe lidt på ekko'et. Nu er et klap, et klap, uden efterklang. Men også uden at det bliver for lyddødt.

Med hensyn til bassen, er jeg i gang med dette nu. Dette er lidt andet at arbejde med. Derfor er det et separat punkt. Når jeg ser på de færdigbyggede lyddæmpningsmoduler og basfælder man kan købe, er det ikke noget jeg vil have inden for dørene. Nogle selvbyggerkonstruktioner er enorme, og det vil jeg heller ikke have. Diskretion er målet her, sammen med den ønskede virkning, om muligt. Ellers laver jeg blot noget andet, og prøver det af.

På mit arbejde har jeg igennem mere end to år eksperimenteret med forskellige opsætninger og materialer, herunder forskellige stoffer, lærreder, overfladebehandlinger, læder, moduler, planter, møbler, bøger, glas og vinduer, gulvets retning og så videre, men også færdigbyggede moduler, plader til vægge, lofter, hjørner og andet, og på baggrund af dette, og efter at have tjekket løsninger i vores to lydstudier på arbejde, samt alle mulige HiFi forretninger og fra udstillinger, besluttede jeg at prøve at lave noget mere diskret selv.

Jeg har nogle ideer til at regulere modulerne med, altså de rammer jeg selv lavede, dvs. lærreder med pålimede stykker på, men dem vil jeg først prøve at bruge til basreguleringen ved højtalerne, senere. Disse ideer skal også bruges i nogle forsøg på, at tilføre et anlæg, altså forstærkere for eksempel, færre vibrationer, lydbølger og refleksioner. Men det er et delmål af en større forstærkerkonstruktion kombineret med rumindretning på samme tid, som bliver lidt vild.

M.v.h.
Redfox.

For li'som at have styr på resultatet af de tiltag du foretager sig, vil målinger af rummets efterklang som funktion af frekvensen være på sin plads.
Din grundighed som reference - hvad gør du du i den sammenhæng?

Som udgangspunkt, nej. Jeg stoler på mine ører.
Godt Nytår!
Redfox

Som du selv skriver, så bliver løsninger til dæmpning af bas ofte grimme og meget store, og pynter ingen steder  

Af samme årsag gik jeg slavebas-vejen med mine egne højtalere, da de kobler bedre til et rum, a la en lukket højtaler.

Hos Air Studios har de et "lille" master-rum hvor der står et par meget store TAD-højtalere. Under mit besøg der spurgte jeg ind til hvordan, de kunne spille så godt med så store højtalere i så lille et rum?! Hertil svarede teknikeren af 2/3 at rummet var en basabsorbent skjult bag en lyd-transparent væg...

Så dæmpning af bas fylder, og der er desværre ikke nogen nemme, små og diskrete løsninger. Af samme årsag tyer mange til DSP-løsninger, for at kunne styre lyden sammen med deres portladede højtalere.

__________________
Tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør...

Smart løsning, blot ikke noget som jeg kan lave i vores hjem. Man kunne også få sig et hus med en stor stue, hvor højtalere kan ånde frit. Af samme årsag har jeg sidste sommer transporteret mit anlæg og højtalere til en anden bygning, hvor det kunne spille på 50 velindrettede kvadratmeter, for at høre hvordan det ville fungere, og det virkede fint.

Der er i virkelighedens verden, ofte en række kompromisser man må indgå. Så er det om at gøre det bedst muligt inden for rimelighedens muligheder. Jeg husker den artikel i High Fidelity for mange år siden, hvor en man havde bygget store hornhøjtalere, som var lavet i kælderen, og ragede op igennem gulvet, op i hans stue. Nu har jeg jo faktisk kælder nedenunder... Så måske man skulle prøve det?

M.v.h.
Redfox